Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indledning

Oprindelig forfatter Redaktionen

I begyndelsen var bogen

Der er tradition for at begynde dansk litteraturhistorie med et kapitel om den hedenske tid. Denne tradition brydes her. Det skyldes først og fremmest en overbevisning om, at dansk litteraturhistorie må begynde på det tidspunkt, hvor der på dansk grund bliver skrevet tekster i bøger. Litteratur opfattes med andre ord som knyttet til bogens medium. Læs videre...

Middelalderen

I den udstrækning middelalderens mennesker havde taget stilling til deres egen tidsalder i et længere perspektiv, ville de sige, at de selv var moderne, dvs. 'dem, der lever nu' (fra latin modo, 'nu'). De gamle, dem, der levede i oldtiden (antiquitas), var dels de store figurer fra bibelhistorien som Moses, profeterne, de jødiske konger, dels ikke-bibelske skikkelser som filosoffen Aristoteles, digteren Vergil og store romerske kejsere som Augustus, Konstantin og Justinian. Læs videre...

Danmark i Europa

Da Norden i 900- og 1000-tallet blev inddraget i den kristne kultur, var det både over Nordsøen og sydover fra Det Tyske Rige, at inspirationen blev hentet. Samtidig hermed, i løbet af 900- og især 1000-tallet, opstod der en række selvstændige kongedømmer i den nordlige og østlige periferi, først og fremmest Norge, Danmark, Polen, Bøhmen, Ungarn og Kijev. Læs videre...

Annonce

Religionen som socialt bånd

Religionen var i hele middelalderen det primære sociale bindemiddel ud over den nærmeste familie og de basale økonomiske produktionsenheder. Det eneste fælles rum var af religiøs karakter, enhver forbindelse mellem høj og lav i samfundet, det være sig økonomisk, juridisk eller selskabelig, var beseglet eller overvåget af højere magter. Læs videre...

Helgenkulten – religionens kerne

Kernen i religionen var helgenkulten. Enhver kirke var indviet til en helgen og besad i de fleste tilfælde et relikvie, der var associeret med den hellige mand eller kvinde – helst en knogle, men i mange tilfælde også andre typer relikvier som den hellige Olavs blod, mælk fra Jomfru Maria, et stykke klæde osv. Større kirker kunne have relikvier af flere helgener. Læs videre...

Det kirkelige hierarki og de lærde institutioner

Som resten af Romerkirkens Europa blev det kristne Danmark administreret gennem bispedømmer, fra 1104 som nævnt under sin egen ærkebisp. Ved den apostolske succession – forestillingen om, at Romerkirken var grundlagt af apostlen Peter, og at han havde givet Helligånden videre til sine efterfølgere – var der kontakt i tid og rum, helt tilbage til Sankt Peter via paverne, deres helligviede ærkesbisper og bisper. Læs videre...

Klostervæsenet

Ud over præsterne og biskopperne var der en eksklusiv gruppe i det middelalderlige samfund, som forsøgte at stå i en mere direkte forbindelse med det guddommelige, nemlig munkene og nonnerne. Klostervæsenet i det latinske Europa var også af senantik oprindelse. Læs videre...

Litteraturbegrebet

Det er gængs at tale om 'litteratur' i middelalderen, men vi må gøre os klart, at vi her både strækker det moderne og det middelalderlige begreb noget. Ordet kommer af littera, 'bogstav', som i flertal (litterae) ofte betegnede 'boglige tekster' eller 'boglige studier'. Selve dannelsen litteratura findes også i middelalderen, men som samlebegreb havde den en anden betydning end i dag. Litteratura betød 'skrift', 'skrivning', men også den receptive del af beskæftigelsen med skrift i bøger, nemlig boglig lærdom. Læs videre...

Latin som litteratursprog

Fra det øjeblik man i Danmark begyndte at komponere sammenhængende tekster i pergamentbøger, omkring 1100, til og med Holbergs epoke i begyndelsen af 1700-tallet, blev store dele af den danske litteratur skrevet på de gamle romeres sprog, latin. På dette punkt følger Danmark en vest- og centraleuropæisk standard: dette geografiske område kunne præstere en omfangsrig og varieret latinsksproglig litteratur i den førmoderne periode. Læs videre...

Bøger på folkesprog

Som litterært medium gennemgår folkesprogene en voldsom udvikling fra tidlig til sen middelalder. Danmark skal igen ses på baggrund af situationen i Nordvesteuropa. Vilkårene og interessen for at skrive tekster i bøger på folkesprog var væsensforskellig i de romansktalende områder på den ene side og de keltiske og germanske på den anden. Læs videre...

Dansk – under stadig udvikling

I sproghistorien skelner man almindeligvis mellem tre historiske lag i ordforrådet. Ældst er arveordene. Her ligger helt centrale dele af ordforrådet, betegnelser for familiemedlemmer, fader, moder, broder, eller legemsdele, arm, ben og fod eller ord for almindelig føde som kød, grød og ost. Næste historiske lag udgøres af låneordene... Læs videre...

Referér til denne tekst ved at skrive:
Indledning i Dansk litteraturs historie, Mortensen og Schack (red.), 2006-09, Gyldendal. Hentet 12. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=476386