Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Almindelig spidsmus

Oprindelige forfattere HBaa og MaUj

Almindelig spidsmus.

Almindelig spidsmus.

Almindelig spidsmus er en af Danmarks almindeligste pattedyrarter. Den forekommer over hele landet bortset fra visse øer og er den almindeligst forekommende af vore tre spidsmusarter. Almindelig spidsmus findes i mange forskellige biotoper, både i det åbne land og i skovene, og artens forekomst er begge steder i høj grad begrænset til arealer med tæt bundvegetation. Den lever i højere grad i underjordiske gange end dværgspidsmus og synes at være afhængig af regnorme som et af de vigtigste fødeemner. Almindelig spidsmus hedder på latin Sorex araneus; navngivet af Linnaeus, 1758.

Artiklen Almindelig spidsmus er skrevet af
Hans Baagøe,
Marianne Ujvári.

Kortlægning i atlasperioden 1990-2005

I den første del af atlasperioden indsamledes oplysninger via videnskabelige feltundersøgelser og analyser af uglegylp. I selve projektperioden 2000-2003 er langt de fleste data registreret fra fældefangster (både ved kvadratundersøgelserne og de videnskabelige undersøgelser), dyr hjembragt af katte, undersøgelser af uglegylp samt fund af døde spidsmus frit fremme på veje, stier o.l. i naturen (se tabel ved dværgspidsmus). Der er det specielle ved spidsmus, at de ofte tages af rovdyr, som imidlertid tit lader dem ligge, fordi de smager dårligt. Mange sådanne dødfundne spidsmus er indsendt. I 2004 og 2005 var kvadratundersøgerne ophørt med fangsterne, men der blev fortsat indsamlet data på de tre øvrige måder inklusive videnskabelige fældefangster. Tabellen viser de forskellige metoders effektivitet.

 Et kendetegn for almindelig spidsmus er en trefarvet pels med lys grålig bug, mellembrune sider og mørkebrun ryg. Dette er et yngre dyr, gamle dyr har mørkere, næsten sortbrun ryg.

Et kendetegn for almindelig spidsmus er en trefarvet pels med lys grålig bug, mellembrune sider og mørkebrun ryg. Dette er et yngre dyr, gamle dyr har mørkere, næsten sortbrun ryg.

Uden øvelse kan almindelig spidsmus være vanskelig at skelne fra dværgspidsmus. En del spidsmus blev artsbestemt i felten af fagfolk og af kvadratundersøgerne. Alle øvrige registreringer er baseret på indsendte døde dyr eller oplysninger, der kunne sikre en korrekt artsbestemmelse.

Annonce

I 1960'erne opdagede man ved kromosomundersøgelser, at Sorex araneus systematisk set hører til et kompleks af tre nærtstående arter, der er komplicerede at skelne fra hinanden i udseende. De to andre arter forekommer formodentlig ikke i Danmark, men den ene, Sorex coronatus, har sin nordgrænse lige syd for Hamburg. Man mener, at den er i spredning nordover, måske i forbindelse med klimaændringerne (Hausser 1990). Formentlig forekommer den ikke i Danmark, men hele det store danske materiale af almindelig spidsmus er ikke gennemgået. Dog er der undersøgt et mindre antal eksemplarer fra alle dele af landet samt 6 subfossile eksemplarer, 4 fra Senglacial tid og 2 fra Atlantisk tid (se artiklen om fortidens danske pattedyr). De kunne alle bestemmes til almindelig spidsmus på en karakter i underkæben (Pribbernow 1998).

På basis af kromosomvariationer mellem bestandene (Robertsonske translokationer) er der beskrevet ca. 50 såkaldte “kromosomracer” i Europa (Andéra 1999). I Danmark tilhører populationerne på øerne og i Jylland alle den samme “kromosomrace” (Oxford-racen), mens den bornholmske bestand udgør sin helt egen “kromosomrace” med en kromosomsammensætning, som ikke findes andet steds inden for artens udbredelsesområde i Europa (Jensen 2001-2002).

Forekomst i atlasperioden

Der er registreret almindelig spidsmus i 472 kvadrater, og der er foretaget en undersøgelse af småpattedyrene på en lang række mindre øer. Kortet må derfor siges at være repræsentativt. Manglende fund fra nogle få spredt fordelte kvadrater betyder ikke nødvendigvis, at arten ikke forekommer der, men kan skyldes en lavere lokal registreringsindsats.

Arten er udbredt over stort set hele Danmark. Dog er den ikke fundet på visse øer som Læsø, Anholt og Ærø. På trods af en intens indsamlingsindsats på Samsø er der kun fundet en enkelt almindelig spidsmus på denne ø.

 Udbredelse af almindelig spidsmus i Danmark 1990-2005 i 10 × 10 km UTM-kvadrater.

Udbredelse af almindelig spidsmus i Danmark 1990-2005 i 10 × 10 km UTM-kvadrater.

Hvad kortet ikke viser, er, at der har været overordentligt mange indrapporteringer af almindelig spidsmus. Der har ikke været kapacitet til indtastning af alle indrapporterede spidsmus fra hvert enkelt af de kvadrater, hvorfra der allerede var kendte fund. Nogle få hundrede dyr er udeladt. En søgning på de indtastede almindelig spidsmus giver i alt 8.170 individer. Der er derfor ingen tvivl om, at almindelig spidsmus er en af de mest almindelige danske pattedyrarter.

Bestandsstørrelser er ikke forsøgt udregnet, men artens stærke afhængighed af et tæt bunddække af græs og urter bevirker, at dens udbredelse i landskabet mange steder vil være noget fragmenteret.

Tabellen i afsnittet om dværgspidsmus viser antallet af spidsmus registreret med hver af de fire ovennævnte metoder og sammenligner registreringshyppigheden for de tre arter. Der kan være mange ikke kendte forskelle på, hvor nemme de tre spidsmusarter er at registrere, men med alle fire registreringsmetoder optræder almindelig spidsmus som langt den hyppigst registrerede art. I grove træk tyder dette på, at almindelig spidmus generelt forekommer mere hyppigt end både dværgspidsmus og vandspidsmus. En nærmere diskussion findes under dværgspidsmus.

 Områder med tæt bunddække af græs og urter er typiske levesteder for almindelig spidsmus.

Områder med tæt bunddække af græs og urter er typiske levesteder for almindelig spidsmus.

Forekomst før atlasperioden

Almindelig spidsmus nævnes for Danmark (Mors) af Faber (1828) (omtalt af Schade som Sorex tetragonurus). Senere nævner både Melchior (1834) og Tauber (1878) arten som almindelig overalt i Danmark. Baseret på fund i uglegylp omtales den af Winge (1882) fra en række lokaliteter i Jylland, på Fyn, Lolland, Falster, Møn og Sjælland. Winge (1908) nævner, at den også forekommer på Bornholm. I senere samleværker gentages stort set denne udbredelse, således af Degerbøl (1935, 1949-50) og Bang (1969). Lamberg (1981) nævner, at arten ikke ses ret tit på Samsø i modsætning til dværgspidsmus, som han anser for almindelig der.

I Zoologisk Museums ældre samlinger er der eksemplarer fra hele landet, det første fra 1830. Mange af dyrene er indsamlet i 1940'erne i forbindelse med Dansk Zootopografisk Undersøgelse, især på en række øer. Samtlige eksemplarer fra før ca. 1997 danner basis for den danske del af det europæiske artsudbredelseskort med 50 x 50 km UTM-kvadrater i The Atlas of European Mammals (Andéra 1999).

Udbredelse

Almindelig spidsmus er vidt udbredt i det meste af Europa, nordpå helt til Ishavet, østpå til Baikalsøen. Den mangler i Irland, i det meste af Frankrig, i Spanien og det øvrige Middelhavsområde. Isolerede bestande findes i Pyrenæerne og det centrale Frankrig (Andéra 1999).

 En unge af almindelig spidsmus ved rede lavet af frønnet træ.

En unge af almindelig spidsmus ved rede lavet af frønnet træ.

Biologi

Almindelig spidsmus findes i en lang række biotoper såsom skov på muldbund, mark, eng, hede, sø- og åbrinker, klitområder, selv i tangdynger på strande. Dog er den ikke jævnt fordelt i landskabet, men næsten helt begrænset til steder med tæt bunddække, som regel af græs og urter. Bunddækket giver beskyttelse, skjul og føde samt et fugtigt og køligt mikroklima, som synes nødvendigt for dyrenes trivsel. I det åbne landskab er det derfor i småbiotoperne, i markskel, flerårige brakmarker, grøftekanter og lignende steder, at den findes (Jensen & Hansen 2003). På ekstensivt drevne naturarealer (heder, overdrev m.v.) fanges flest individer på de ugræssede arealer (Jensen & Hansen 2001). I vådområder er rørsumpe, ugræssede enge og digekroner gode levesteder for almindelig spidsmus (Jensen et al. 2007).

Almindelig spidsmus er strengt territorial bortset fra i parringstiden på nogle få timer og de 4-5 uger, hvor ungerne vokser op hos moderen. Territorierne er typisk på 350-650 m2, men med stor variation. I territoriet lever almindelig spidsmus i et veletableret netværk af gange, som den benytter med brug af sin veludviklede stedhukommelse. Gangene ligger ofte lige i jordoverfladen under den tætte vegetation. Desuden benyttes underjordiske gange, især i den kolde årstid, hvor almindelig spidsmus også i højere grad holder til i kvasdynger o.l. Den graver selv gange, men benytter også andre småpattedyrs gange. Arten synes at være sjældnere i områder, hvor jorden er vanskelig at grave i, og hvor der mangler regnorme, fx i moseområder (Hausser et al. 1990). Her erstattes den af dværgspidsmusen (Butterfield et al. 1981). Dette gælder formodentlig også i områder med tør og hård jord.

 Almindelig spidsmus drejer rundt i mosset for at lave sig en midlertidig sovefordybning.

Almindelig spidsmus drejer rundt i mosset for at lave sig en midlertidig sovefordybning.

Territoriet forsvares med megen aggressivitet, hvorunder dyrene udstøder kraftige, skingre skrig i staccatorytme ledsaget af tænderskæren (Baagøe 1991). Skrigene hører man ofte i naturen, især fra sidst i juni, hvor det første kuld unger er ved at blive voksne og territoriale og konkurrerer med hinanden og moderen om, hvem der som den stærkeste kan smide de andre ud af territoriet. Det er også på denne årstid, at man finder mange døde spidsmus frit fremme på skovveje, stier m.v. De dyr, der bliver smidt ud, er nemlig ikke længere beskyttet af det intime kendskab til territoriet og bliver derfor et let bytte for rovdyr.

Almindelig spidsmus lever et hektisk liv på maksimalt 13-16 måneder, oftest meget kortere. De har et højt stofskifte og tager især proteinrig dyrisk føde. Indholdet i undersøgte maver i Tjekkiet viste, at ca. 70% af føden var rester af hvirvelløse dyr som orme, insekter og bløddyr, ca. 10% var hvirveldyr og ca. 20% plantestof (især frø) (Pelikán 1955). Disse størrelsesordner giver nogenlunde det generelle billede, men der kan være stor variation året igennem og fra egn til egn. Andre undersøgelser viser noget lavere andele af planteføde. Regnorme er mange steder en vigtig del af føden. Kadavere ædes også.

Forvaltning, trusler og status

Almindelig spidsmus er en af vore talrigst forekommende pattedyrarter. Den er ikke truet, men lokale bestande kan formodentlig begrænses ved ændret arealanvendelse i retning af færre områder med det fornødne bunddække.

Ifølge Lov om Jagt og Vildtforvaltning 1993, bekendtgørelse nr. 39, 1994, er der ingen jagttid på almindelig spidsmus, og arten er således totalfredet (se afsnittet Forvaltningen af danske pattedyr).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Baagøe, Marianne Ujvári: Almindelig spidsmus i Dansk Pattedyratlas, Baagøe og Secher Jensen (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 21. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=475566

Teksten indgår i Dansk Pattedyratlas. I bogen beskrives 88 arter i Danmark; ca. 400 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk