Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Værkets mål og indhold

Oprindelige forfattere HBaa og TSJ

Hovedformålet med Projekt Dansk Pattedyratlas var at kortlægge samtlige danske pattedyrarters udbredelse i et 10 × 10 km-kvadratnet. Samtidig var det et ønske at indsamle data, der kunne belyse en række vigtige biologiske forhold. Endelig var det et vigtigt formål at skabe en øget interesse for pattedyr, bl.a. ved at inddrage befolkningen i arbejdet med at registrere pattedyrene.

En samlet og detaljeret kortlægning af alle Danmarks pattedyrarter har aldrig tidligere været foretaget. Der er i de senere årtier sket en række kortlægninger af enkeltarter og af en enkelt større gruppe, flagermusene. Desuden foreligger der en kortlægning af alle arter i meget grove træk, idet pattedyrenes udbredelse i Europa er kortlagt i et 50 × 50 km-kvadratnet i det europæiske pattedyratlas (Mitchell-Jones et al. 1999). For de danske dyrs vedkommende bygger nævnte pattedyratlas på danske specialisters indberetninger baseret på den dengang eksisterende viden.

Artiklen Værkets mål og indhold er skrevet af
Hans Baagøe,
Thomas Secher Jensen.

De fleste pattedyrarter er vanskelige og ressourcekrævende at registrere. Det stod derfor klart ved projektets begyndelse, at det var en umulig opgave at foretage en landsdækkende kortlægning af udbredelsen af alle arter på kun tre år. Man valgte derfor at inddrage og bygge videre på de kortlægninger, der allerede eksisterede for en række arter, nemlig for vandspidsmus (Carlsen 1995), samtlige flagermusarter (Baagøe 2001a), hasselmus (Vilhelmsen 1992), husmår (Sørensen 1996), mink og ilder (Hammershøj & Asferg 1999), odder (Hammershøj et al. 1996), grævling (J. Aaris-Sørensen 1995), rådyr (Asferg 1996) og marsvin (Kinze 1989; 1990).

Annonce

For andre arter har man inddraget viden fra forskningsprojekter foretaget før atlasundersøgelsens start. Det har medført, at man i det færdige atlas har måttet acceptere, at de enkelte arter ikke er helt ens behandlet med hensyn til det tidsrum, kortlægningen er baseret på – den såkaldte atlasperiode.

Dansk Pattedyratlas omfatter udbredelseskort og kapitler omhandlende alle de 88 pattedyrarter, der i perioden omkring årtusindskiftet har kunnet træffes fritlevende i den danske natur. En enkelt art, der kan træffes i naturen over hele landet, er dog udeladt, nemlig katten eller huskatten. Denne art indgår ganske vist som rovdyr i den danske natur, men er trods alt, og overalt, så mennesketilknyttet, at man har fundet det rimeligt at udelade den.

Flertallet af de 88 pattedyrarter optræder i Danmark med faste ynglebestande. Det samme gælder sandsynligvis for yderligere en række arter, men det er endnu ikke dokumenteret. For de resterende står det klart, at de næppe har faste ynglebestande i Danmark.

Især blandt arter, der frit og relativt ubesværet kan komme til landet, enten svømmende eller flyvende, finder vi nogle, der tilsyneladende kun kommer hertil som strejfere. Det gælder således især havpattedyr, hvor en del sælarter og hvalarter slet ikke yngler i Danmark eller ikke yngler fast.

Desuden gælder det muligvis for enkelte arter af flagermus. Sådanne arter er alligevel medtaget for at præsentere det bedst mulige billede af pattedyrenes status på nuværende tidspunkt. Kun på den måde er der et ordentligt grundlag for konstatering af fremtidige ændringer.

Atlasset har desuden medtaget en del arter, der er kommet til landet ved bevidst eller ubevidst udsætning. Det drejer sig om en del såkaldt introducerede arter, dvs. ikke-hjemmehørende arter, som principielt er uønskede i den danske natur, fordi de potentielt kan være en trussel for den hjemmehørende og tilpassede danske flora og fauna. Nogle af disse arter har ynglebestande, såsom mink og sibirisk jordegern. Andre optræder formodentlig endnu ikke med ynglebestande i Danmark, fx vaskebjørn og mårhund. En enkelt oprindeligt hjemmehørende, men senere uddød art, bæveren, blev kort før projektets start genudsat i Danmark.

Dansk Pattedyratlas præsenterer et antal nyfundne eller genfundne danske pattedyrarter, og sammenfattende vurderer projektets medarbejdere, at der med en bred vifte af undersøgelsesmetoder er opnået en velfunderet status over de danske pattedyrs udbredelse ved årtusindskiftet.

Det er projektdeltagernes håb, at denne status vil udbrede kendskabet til og forståelsen for de danske pattedyr og danne en god basis for den fremtidige forvaltning af Danmarks vildtlevende pattedyr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Baagøe, Thomas Secher Jensen: Værkets mål og indhold i Dansk Pattedyratlas, Baagøe og Secher Jensen (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 14. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=475619

Teksten indgår i Dansk Pattedyratlas. I bogen beskrives 88 arter i Danmark; ca. 400 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk