Kortlægning af udbredelsen af Danmarks 88 pattedyrarter var metodisk set ikke nogen nem sag. De forskellige arter har så vidt forskellige adfærdsformer, at der ikke findes en enkelt, standardiseret metode til registreringen. Arternes foretrukne biotoper er også vidt forskellige. Der findes pattedyr både til lands, til vands og i luften. Hertil kommer, at mange arter er nataktive, har underjordisk levevis eller på anden måde lever skjult, så de er vanskelige og tidskrævende at registrere. Kun ved at forene en række metoder og fremgangsmåder, fra standardiserede indsamlinger til helt tilfældige observationer, har projektet kunnet nå sit mål.
Fra projektets begyndelse stod det klart, at det med det forhåndenværende mandskab, inklusive hjælp fra offentligheden, ikke ville være muligt at nå målet med en landsdækkende kortlægning på de 3 år, som har været løbetiden for den fondsstøttede del af Projekt Dansk Pattedyratlas. Heldigvis har der i årene umiddelbart før projektet været gennemført kortlægninger af en del arter eller hele grupper af danske pattedyr i regi af museerne eller af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), ofte i samarbejde med nogle af de grønne organisationer eller Skov- og Naturstyrelsen. Resultaterne af disse undersøgelser er inddraget i atlasset, hvilket er grunden til, at atlasperioden er defineret forskelligt for de forskellige arter.
Basalt set indebærer en atlaskortlægning blot en registrering af tilstedeværelse eller fravær af arten i de enkelte kvadrater, der i Dansk Pattedyratlas er på 10 × 10 km, eventuelt suppleret med oplysninger om, hvorvidt der findes en fast bestand i kvadratet, eller der blot er tale om strejfende dyr. En sådan kortlægning har været hovedformålet for Dansk Pattedyratlas, og det er den, der præsenteres i dette værk. Projektet har yderligere haft den målsætning så vidt muligt og for så mange arter som muligt at opbygge en detaljeret database med eksakte oplysninger om fund som lokalitet, tidspunkt, dato, habitat m.v. En sådan database vil gøre det nemt at genfinde en art, og den vil samtidig være en uvurderlig basis for yderligere forskning og for forvaltningen af den danske natur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.