Forekomst af brydeshval i Danmark 1984-2004 i 10 × 10 km UTM-kvadrater, baseret på strandinger og observationer.

.
.

Brydeshval, Brydeshvalen, der er en oceanisk og subtropisk finhvalart, blev konstateret i europæiske farvande for første gang nogensinde i august 2000 i Isefjorden. Brydeshval hedder på latin Balaenoptera brydei; navngivet af Olsen, 1912.

Kortlægning i atlasperioden 1984-2004

Oplysningerne om artens forekomst kommer fra indberetninger om strandede og observerede hvaler til Fiskeri- og Søfartsmuseet og Zoologisk Museum i forbindelse med det fælles projekt Fokus på Hvaler i Danmark.

Forekomst i atlasperioden

I august 2000 havde der i længere tid svømmet en mindre bardehval rundt i Isefjorden, indtil den i begyndelsen af september blev fundet død nær Kyndbyværket. Artsbestemmelsen voldte en smule besvær, men det kunne fastslås, at der var tale om en helt ny art for danske og øvrige europæiske farvande: en brydeshval. Individet var en næsten 7 m lang han (Kinze 2006).

Forekomst før atlasperioden

Brydeshvalen er ikke tidligere fundet i Danmark. Der foreligger dog den mulighed, at eventuelle, tidligere fund af arten er blevet fejlbestemt som sejhvaler. For at undersøge dette blev der foretaget en granskning i listen over europæiske sejhvalstrandinger. Der blev ikke med sikkerhed opdaget yderligere fund, men med ret stor sandsynlighed strandede der i 1981 en brydeshval ved Lancester i Det Irske Hav og i 1986 endnu en ved den belgiske kyst. Herudover findes der en beretning om en norsk brydeshval fra Møre i 1926 (Anon. 1927).

Udbredelse

Brydeshval i færd med et kraftspring. Hos dette dyr er de tre køle på toppen af hovedet meget veludviklede.

.

Brydeshvalens reelle forekomst er ikke særlig godt kendt. Det skyldes bl.a. en ret kompliceret navngivningshistorie, der har skabt en del forvirring. Brydeshvalen blev i 1912 beskrevet fra den sydafrikanske atlanterhavskyst, men beskrivelsen af dens skeletkendetegn og en generel anerkendelse som selvstændig art forskellig fra sejhvalen forelå først i 1931. Derfor blev strandede brydeshvaler fra Nordatlanten rask væk klassificeret som sejhvaler. I 1950 skiftede brydeshvalen videnskabeligt navn til Balaenoptera edeni, fordi man antog den for at være samme art som de sydøstasiatiske sittanghvaler (der i øvrigt en årrække blev anset for at være tropiske vågehvaler!).

I dag er pendulet så svinget den anden vej igen, idet man nu regner med to arter af brydeshval: stor brydeshval B. brydei, der er mere oceanisk i sin udbredelse og forekommer i Nordatlanten, og lille brydeshval B. edeni eller sittanghvalen, der er mere kystnær og hidtil kun kendes fra det Indiske Ocean og Stillehavets subtropiske og tropiske dele.

I Nordøstatlanten forekommer brydeshvalen formentlig så langt mod nord som Biscayen, men øjensynligt med strejfende individer længere mod nord ind i Det Irske Hav, Kanalen og den sydlige del af Nordsøen. Et fund fra Møre ved den norske vestkyst har været betragtet som tvivlsomt, men bliver pludselig langt mere sandsynligt efter det dokumenterede danske fund i 2000.

Biologi

Brydeshvalens levevis er ikke særlig godt kendt. Den lever oceanisk. Fødegrundlaget er stimefisk og krill. De indre danske farvande kan derfor ikke regnes som særligt egnede.

Forvaltning, trusler og status

Brydeshvalen bør regnes som et sjældent, subtropisk, oceanisk islæt i den danske hvalfauna. Da det danske fund først skete i 2000, er den endnu ikke opført på Småhvalsaftalens artsliste, som den dog kvalificerer sig til. Danmark har ved undertegnelsen af Småhvalsaftalen (ASCOBANS) forpligtet sig til såvel forsknings- som forvaltningsmæssige aktiviteter, der er nøjere udspecificeret i Beredskabsplanen vedrørende Havpattedyr og Havfugle (Jepsen 1997). Dette bør udmøntes i sikringen af alle relevante oplysninger fra strandede og dødfundne dyr for herved at bidrage til regionale og internationale forsknings- og forvaltningstiltag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig