Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Blåhval

Oprindelig forfatter CCKi

Blåhvalen er en sjælden, oceanisk storhval, hvis bestande i Nordatlanten i dag er stærkt decimerede. Arten er ikke fundet strandet eller observeret i Danmark siden 1936. Blåhval hedder på latin Balaenoptera musculus; navngivet af Linnaeus, 1758.

Kortlægning og forekomst i atlasperioden 1984-2003

Arten blev ikke dokumenteret i atlasperioden.

Artiklen Blåhval er skrevet af
Carl Christian Kinze.

Forekomst før atlasperioden

Arten er tre gange fundet strandet i Danmark. Det første fund fra 1907 blev først opdaget i 2002 ved en systematisk gennemgang af Zoologisk Museums korrespondance (Kinze upubliceret). Et medsendt fotografi fra Børsmose Strand viste entydigt, at det noget rådne kæmpedyr var en blåhval, der imidlertid ikke blev indsamlet. Det andet fund blev gjort i 1931, da en 24,5 m lang hun strandede levende ved Årøsund ud for mundingen af Haderslev Fjord (Degerbøl 1932). Det hidtil seneste fund var en drivende blåhval, der blev fundet ved Spirbakken nær Skagen i 1936 (Bondesen 1977).

Annonce

 En blåhval blæser hvert 10. til 20. sekund i op til 6 minutter, hvorefter den kan være neddykket i 20 minutter. Blåhvalens blåst er en blanding af fugtig udåndingsluft og havvand.

En blåhval blæser hvert 10. til 20. sekund i op til 6 minutter, hvorefter den kan være neddykket i 20 minutter. Blåhvalens blåst er en blanding af fugtig udåndingsluft og havvand.

Udbredelse

Blåhvalens bestande i Nordatlanten blev stærkt udpint på grund af kommerciel hvalfangst. I dag findes der måske mindre end 500 individer tilbage, især koncentreret i den vestlige halvdel.

Blåhvaler ses med en vis hyppighed ved Grønlands vestkyst. Langs de vesteuropæiske kyster er der ikke registreret strandinger af denne art siden 1936. I de senere år er der dog atter observeret individer ved Azorerne og i Biscayen.

Biologi

Blåhvalen lever normalt i det åbne hav og kommer derfor sjældent så “afsides” som danske farvande. Dens hovedføde, lyskrebs eller krill, findes ikke i danske farvande. I dag er der en meget lille bestand af blåhvaler i farvandet mellem Færøerne og Shetland, hvor det har vist sig, at dyrene opholder sig året rundt.

Blåhvaler færdes 1-2 dyr sammen, men nogle gange er langt flere dyr samlet i fourageringsområderne. Dykketider, dykkesekvens og dykkedybde afhænger af hvalens aktivitet. Er hvalen afslappet, blæser den hvert 10. til 20. sekund i 2 til 6 minutter for så at dykke mellem 5 og 20 minutter. Den maksimale dykkedybde opgives til 150 m. Blåhvalen kan accelerere til hastigheder på op til 30 km/t. Blåsten er med 9 m ganske høj og under de rette betingelser synlig på stor afstand.

 Der er 6 m mellem spidserne på blåhvalens halefinne.

Der er 6 m mellem spidserne på blåhvalens halefinne.

Rygfinnen sidder langt tilbage på ryggen. Man ser den først et godt stykke tid efter, at hovedet har brudt overfladen. Blåhvalen viser regelmæssigt halen, når den dykker ned. Nogle individer kan man komme nær på, mens andre undviger skibe. Det er fortrinvis de unge dyr, der foretager kraftspring. Voksne dyr tyer mest til slag med halen og lufferne.

Begge køn bliver kønsmodne i en alder af ca. 8 år, når hunner og hanner er hhv. 23 og 21 m lange. Fødsler og parringer foregår om vinteren. Drægtigheden varer 10-12 måneder og efterfølges af en 7 måneder lang diegiving. Det første år tager ungen i gennemsnit 91 kg på om dagen eller 3,8 kg i timen! Naturlig fjende er spækhuggeren.

Forvaltning, trusler og status

Blåhvalen hører til de absolut sjældne hvaler i danske farvande. Den sorterer ikke under Småhvalsaftalen (ASCOBANS), som Danmark har underskrevet, men er alligevel omfattet af Beredskabsplanen vedrørende Havpattedyr og Havfugle (Jepsen 1997) og hermed følgende forsknings- og forvaltningsmæssige forpligtelser. Hvad blåhvalen angår, bør denne forpligtelse udmøntes i sikringen af alle relevante oplysninger om strandede og dødfundne dyr for herved at bidrage til regionale og internationale forsknings- og forvaltningstiltag.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Christian Kinze: Blåhval i Dansk Pattedyratlas, Baagøe og Secher Jensen (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 14. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=475557

Teksten indgår i Dansk Pattedyratlas. I bogen beskrives 88 arter i Danmark; ca. 400 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk