Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Almindelig næbhval

Oprindelig forfatter CCKi

Almindelig næbhval.

Almindelig næbhval.

Almindelig næbhval er oceanisk og nordatlantisk i sin udbredelse, men individer svømmer nogle gange ind i de indre danske farvande. Arten er i atlasperioden fundet en enkelt gang ved Stenderup Hage (1992). Almindelig næbhval hedder på latin Mesoplodon bidens; navngivet af Sowerby, 1804.

Kortlægning i atlasperioden 1984-2003

Oplysningerne til udbredelseskortet hidrører fra indberetninger til Fiskeri- og Søfartsmuseet og Zoologisk Museum.

Artiklen Almindelig næbhval er skrevet af
Carl Christian Kinze.

Forekomst i atlasperioden

Det eneste belæg for denne arts forekomst i Danmark er en enkelt stranding ved Stenderup Hage i det nordlige Lillebælt i 1992 med enkelte forudgående om end ubekræftede observationer i farvandet nord for Fyn (Kinze 1993).

Annonce

 Forekomst af almindelig næbhval i Danmark 1984-2003 i 10 × 10 km UTM-kvadrater, baseret på strandinger.

Forekomst af almindelig næbhval i Danmark 1984-2003 i 10 × 10 km UTM-kvadrater, baseret på strandinger.

Forekomst før atlasperioden

Almindelig næbhval er 10 gange fundet strandet i Danmark før atlasperioden, heraf de syv i de indre danske farvande: Hevringholm (1880, 1900), Stavnsfjord (1957), Gamborg Fjord (1959), Agersø (1959, tidligere opført som døgling), Marstal (1966) og Lundeborg (1969) (Kinze 1995, upubliceret). Herudover er der yderligere fem fund fra tilstødende svenske (1938, 1950), tyske (1913) og polske kyster (1935). Fundene viser, at det er lykkedes flere dyr at smutte ubemærket ind i Østersøen (Lepiksaar 1966; Kükenthal 1914; Köpke 1936).

Fra Skagerrak- og Nordsøkysten er arten kun kendt fra tre strandinger: Blåvands Huk (1893), Klitmøller (1899) og Vejby (1967). Sidstnævnte fund er tidligere blevet opført som almindelig delfin (Bondesen 1977; Kinze upubliceret).

Udbredelse

Artens foretrukne levested er de oceaniske, tempererede havområder, men der er også enkelte observationer fra subarktiske havområder. Arten lever ikke i Nordsøen, der mange steder fejlagtigt ses angivet som centrum for dens udbredelse.

 Næbhvaler giver sig ikke meget til kende i vandoverfladen, og det kan være særdeles vanskeligt at artsbestemme dem.

Næbhvaler giver sig ikke meget til kende i vandoverfladen, og det kan være særdeles vanskeligt at artsbestemme dem.

Almindelig næbhval er hidtil kun registreret i Nordatlanten, hvis centrale, dybe dele formentlig er udbredelsens reelle centrum. Strejfende individer er strandet langs hele den nordvesteuropæiske kyst inklusive Nordsøen og Østersøen. Almindelig næbhval er kun konstateret en enkelt gang i Middelhavet.

Biologi

Artens biologi er ikke særlig godt kendt. Flokstørrelsen varierer fra 1 til 10 dyr. Der forekommer blandede flokke og antageligt også rene hanflokke. Mor og unge bliver formentlig sammen i over et år. I vore farvande er det som regel enkelte dyr, der er strandet, bortset fra de to dyr, som strandede i Gamborg Fjord og på Agersø i 1959 med få dages mellemrum. Individet, der strandede ved Stenderup Hage, var en ung hun på 334 cm og dermed det hidtil mindste dyr, der er konstateret i Danmark. Alle tidligere fund har været større og ældre dyr.

Almindelig næbhval er normalt neddykket i 10-15 minutter, men den kan være nede i op til 28 minutter. Ofte er opholdene i vandoverfladen ganske korte og af maksimalt et minuts varighed. Arten anses for sky over for fartøjer, og da blåsten er meget uanselig, kan det være meget vanskeligt at spotte den. Er man kommet tættere på, vil man kunne iagttage slag med halen i overfladen. Nogle gange kommer næbbet ud af vandet et stykke tid, før resten af hvalen kommer til syne.

Artens vandringer er ikke veldokumenterede, men foregår måske i takt med isens fremtrængen og tilbagetrækning. Langs europæiske og amerikanske kyster er strandinger registreret året rundt, dog med en top i efterårsmånederne.

Man ved næsten intet om forplantningen. Begge køn bliver antageligt kønsmodne, når de er mellem 4 og 5 m lange. Der foreligger ingen oplysninger om alder ved kønsmodenhed. Nyfødte unger kendes fra juni til september, og de mindste fostre fra sommerperioden, hvilket kunne tyde på en parring om foråret. Drægtighedens længde er også ukendt, men antages at være 10-12 måneder. En 3 m lang unge, der blev skønnet til at være ca. 1 år, opholdt sig stadig sammen med moderen. Diegivning kan på dette grundlag skønnes til mindst 12 måneder. Føden består af blæksprutter og i mindre grad fisk.

Forvaltning, trusler og status

Almindelig næbhval hører til det tempererede, oceaniske islæt i den danske hvalfauna. Den er en sjælden, oceanisk gæst i indre danske farvande. Forekomsterne hænger med stor sandsynlighed sammen med indstrømningen af atlantisk vand til Østersøen.

Danmark har ved undertegnelsen af Småhvalsaftalen (ASCOBANS) forpligtet sig til såvel forsknings- som forvaltningsmæssige aktiviteter, der er nøjere udspecificeret i Beredskabsplanen vedrørende Havpattedyr og Havfugle (Jepsen 1997). Denne forpligtelse bør udmøntes i sikringen af alle relevante oplysninger fra strandede og dødfundne dyr for herved at bidrage til regionale og internationale forsknings- og forvaltningstiltag.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Christian Kinze: Almindelig næbhval i Dansk Pattedyratlas, Baagøe og Secher Jensen (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 6. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=475565

Teksten indgår i Dansk Pattedyratlas. I bogen beskrives 88 arter i Danmark; ca. 400 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk