Husrotten i en meget mørk udgave.

.

Forekomster af husrotte i Danmark 1949-1999 og 2000-2003 i 10 × 10 km UTM kvadrater.

.

Husrotten er meget variabel i farve fra helt mørk til helt lys grå.

.

Husrotte eller sort rotte optræder fåtalligt, sporadisk og tilfældigt, i langt de fleste tilfælde som indslæbt i havnebyer. Det er en gnaver, der kun kan klare sig i tilknytning til bebyggelse og menneskelig aktivitet. Arten er lovgivningsmæssigt underkastet bekæmpelse, når den forekommer, og den er derfor i praksis udsat for egentlig udryddelse. Der er ingen oprindelig dansk stamme af husrotte. Husrotte hedder på latin Rattus rattus; navngivet af Linnaeus, 1758.

Kortlægning i atlasperioden 2000-2003

For ukyndige kan husrotten være vanskelig at skelne fra brun rotte, hvis man kun ser den i et kort glimt, og bestemmelse kan derfor kun godtages, når dyret er i hånden. Kortlægningen i atlasperioden er udelukkende baseret på fund, der er blevet dokumenteret med levende eller døde dyr.

Ved bekæmpelse, som krævet ifølge dansk lovgivning, vil en autoriseret bekæmper normalt hurtigt kunne afgøre, om der er tale om husrotte eller brun rotte. Det skyldes dels forskelle i levevis, dels forskelle i følsomhed over for bekæmpelsesmidler.

Forekomst i atlasperioden

Husrotten er i atlasperioden kun fundet 2 steder i landet, nemlig i Nakskov og Nykøbing Falster. Arten er dermed et af Danmarks sjældneste pattedyr. Det må anses for tvivlsomt, at de forekomster af husrotter, der er registreret i atlasperioden, forbliver permanente. Selv om husrotter er sjældne og kun findes i små bestande, er de ikke fredede. Lovgivningen vedrørende rottebekæmpelse gælder uden undtagelser også husrotte, og arten skal derfor bekæmpes, hvor den forekommer.

Forekomst før atlasperioden

Forud for atlasperioden er husrotter forekommet i enkelte havnebyer som Aalborg, Århus, Odense og København foruden på en enkelt lokalitet inde i landet. I alle tilfælde er husrotterne indslæbt med skibslaster eller containertransporter, ofte fra varmere himmelstrøg. I museernes samlinger findes der omkring 240 eksemplarer af husrotter fundet i perioden 1876-1948 fra lokaliteter som Christianshavn, mange steder i det indre København og i Københavns havneområde, fx Frihavnen, Toldbodvej, Orlogsværftet, Tuborgs Bryggerier, Bananlageret, Burmeister & Wain samt fra en række provinslokaliteter som Horsens, Korsør, Ribe, Randers Toldbod, Århus Havn, Nørresundby Havn og Aalborg foruden Saltholm og Helsingør Skibsværft.

Går man længere tilbage i historien, var husrotten den eneste rotte, der forekom i Danmark og det øvrige Europa op gennem middelalderen og indtil 1700-tallet (Lund 1994). Siden da er arten gået tilbage nogenlunde samtidig med, at brun rotte har bredt sig ud over landet. Melchior (1834) skriver således, at husrotten indtil sidste halvdel af 1700-tallet var almindeligt udbredt over den største del af Danmark, men efterhånden som den brune rotte har bredt sig, er husrotten trængt tilbage. Status i 1834 er efter Melchiors angivelser, at husrotten kun findes i nogle huse i København samt i et strøg mellem Vejle og Horsens.

De forekomster, der er dukket op i de seneste årtier, er alle indslæbte. Man kan derfor ikke tale om en speciel dansk stamme.

Udbredelse

Husrotten findes typisk i de øverste dele af bygninger. Den er mere varmekrævende end den brune rotte og kan ikke klare sig udendørs om vinteren i Danmark.

.

I Europa forekommer husrotten ifølge Amori & Cristaldi (1999b) i de fleste lande syd for Danmark, men mangler bortset fra Danmark totalt i de skandinaviske lande, hvor den regnes for uddød. I Storbritannien og Irland forekommer arten kun i få havne og på nogle øer, og i visse dele af Østeuropa, især i Polen, er den kun sporadisk forekommende. I Slovakiet er den formentlig uddød.

Husrotte er talrig på alle kontinenter i tropiske og subtropiske områder, mens den er mindre talrig i de tempererede klimazoner, som Danmark tilhører (Lund 1994).

Biologi

Husrotte.

.

Husrotter har i Danmark altid været tilknyttet bebyggelse og menneskelig aktivitet. De har ikke været i stand til at klare sig ude i naturen. Denne meget tætte tilknytning til menneskelig aktivitet er hos husrotte endnu mere udpræget end hos husmus og brun rotte.

Husrotte var indtil 1700-tallet den eneste forekommende rotteart i Danmark. Den har været berygtet som vært for pestloppen, der i 1300-tallet var medansvarlig for spredning af pesten i Danmark og andre europæiske lande. Pestepidemien i Europa varede få år fra 1347-51, og spredning af pesten op gennem Europa gik så hurtigt, at det er tvivlsomt, om pestloppen og husrotten alene var ansvarlige. Efter at brun rotte kom til Danmark i begyndelsen af 1700-tallet, har husrotten været i tilbagegang (Zuschlag 1923; Bahr 1935; Lund 1994). Om det er et direkte konkurrenceforhold mellem de to arter, der har været hovedårsagen til denne tilbagegang, er nok tvivlsomt, selv om brun rotte er større og rent fysisk stærkere end husrotten og derfor vil klare sig bedst i en direkte konfrontation. De to arter er tilpasset forskellige økologiske forhold. Brun rotte er bedre tilpasset danske klimaforhold end husrotten, der er mere varmekrævende og ikke kan klare sig udendørs om vinteren.

I de seneste årtier har det været karakteristisk, at husrotter især optræder i havnebyer. De er kommet med skibstransporter og formentlig især med skibe fra de områder af verden, hvor arten er meget talrig. Skibe med korn og andre landbrugsafgrøder har været vigtigst. I de danske havnebyer har husrotter etableret sig i kornmagasiner, kornsiloer og andre bygninger i havneområdet. Tidligere har man antaget, at husrotter især var tilpasset til at overleve i kornlaster og kornlagre på grund af et særligt lavt vandbehov, men nyere danske undersøgelser har vist, at dette næppe er tilfældet. Husrotter har næsten samme behov for vand som brune rotter, men er måske på grund af deres mere adrætte adfærd bedre i stand til at skaffe sig vand på svært tilgængelige steder.

Modsat brun rotte klatrer husrotter glimrende op ad murstensvægge og kan balancere på el-ledninger, wirer og trosser. Det sidste har ikke mindst betydning, når de klatrer på skibes fortøjninger i havne.

Husrotter foretrækker at opholde sig højt oppe i bygninger, og toppen af siloer er et foretrukket sted i havneområder. Er der tilstrækkelig føde og vand til stede, ser man dem sjældent i de nederste etager og meget sjældent uden for bygninger. Når brun rotte og husrotte forekommer i samme bygning, holder brun rotte altid til i de nederste etager.

Husrotten er ligesom brun rotte i stand til at ødelægge materialer ved at begnave dem med sine skarpe fortænder, og arten spiller også en rolle ved overførsel af visse sygdomme til mennesker og dyr. Derfor anses den i lovgivningen for et skadedyr i lighed med brun rotte.

Husrotter er udmærket i stand til at formere sig i Danmark, men holder ligesom andre gnavere i Danmark en pause i vintermånederne. Ynglepotentialet er næsten som brun rottes, men kuldstørrelsen er normalt lidt mindre med 2-9 unger.

Forvaltning, trusler og status

Husrotte er omfattet af den samme lovgivning som brun rotte. Den er således underkastet den strengeste form for forvaltning, nemlig direkte bekæmpelse. Lovgivningen indebærer, at det er en kommunal opgave at bekæmpe arten, og at alle forekomster skal anmeldes til den lokale kommune. Bekæmpelsen skal foretages af autoriseret personale, og der skal udføres en “effektiv bekæmpelse”, hvorved forstås: “En bekæmpelse, der udøves af autoriseret personale, eller personer undergivet dettes instruktion og ansvar, for at udrydde rotter eller opnå et efter sagkyndigt skøn tilstrækkeligt lavt niveau i rottebestanden” (Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v.).

De husrotter, der er fundet i Danmark i de seneste årtier, er ligesom de få bestande, der nu er her, indslæbt fra mere eller mindre tilfældige stammer fra forskellige steder i verden. Derfor er tale om beskyttelse af husrotten ud fra en faunamæssig danskpræget synsvinkel ikke relevant.

Husrotten er meget sjælden i Danmark, og når den dukker op, vil det i almindelighed hurtigt blive opdaget. I fremtiden kan man stadig forvente, at husrotter kommer til landet som hidtil, typisk med skibsladninger og derfor oftest til havneområder. Selv om husrotten forekommer meget fåtalligt, har det ikke været på tale at frede den. Tværtimod, som nævnt ovenfor, kræver lovgivningen bekæmpelse, hvilket indebærer, at en nyindslæbt bestand inden for en overskuelig tid teoretisk set vil kunne udryddes totalt. Med husrottens foretrukne levested på ofte ret utilgængelige steder og deraf følgende besværligheder med bekæmpelsen kan der dog gå relativt lang tid fra opdagelse til udryddelse af en forekomst af husrotter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig