Ud af de i alt 9.075 fundne flagermuslokaliteter med sikker artsbestemmelse (6.239 detektorlokaliteter og 2.836 eksemplarlokaliteter) var der 1.487 lokaliteter for sikkert bestemte dværgflagermus (1.485 detektorlokaliteter og 2 eksemplarlokaliteter, eksemplarer bestemt på lyd, fig. 1). Dertil kommer 709 lokaliteter for dværg-/pipistrelflagermus (7 detektorlokaliteter og 702 eksemplarlokaliteter, fig. 2).
Dværgflagermusen (fig. 1) er vidt udbredt og en meget almindelig art på Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Fyn og Langeland. Den forekommer lidt mindre hyppigt på Ærø og Samsø samt i hele det østlige Jylland fra Sønderjylland med Als i syd til Vendsyssel i nord.
Med 1.485 detektorlokaliteter alene for dværgflagermusen er der ingen tvivl om, at den er blandt Danmarks tre almindeligste og talrigeste arter. I hele udbredelsesområdet er der med detektorer fundet kolonier eller antydninger af kolonier (mange dyr jagende på samme sted om sommeren).
Eksemplarkortet (fig. 2) bekræfter dette udbredelsesmønster. Sammenlignes det med detektorkortet for pipistrelflagermusen, er der ikke megen tvivl om, at langt de fleste eksemplarfund (inkl. kolonifund) i store dele af landet med al sandsynlighed repræsenterer fund af dværgflagermus. Fra Bornholm er der kun et eneste fund, et eksemplarfund (dværg-/pipistrelflagermus) (Trolle 1985), gjort under betingelser, der tyder på, at dyret kan være indslæbt af mennesker.
Dværflagermusen er stærkt knyttet til frodig løvskov (bøg, eg, lind, ask, ahorn m.v.) og større parkagtige bevoksninger af løvtræer. I Østdanmark er det sådanne steder, arten findes med næsten usvigelig sikkerhed.
Næsten alle de flere hundrede kolonier, der er fundet gennem årene, har ligget i umiddelbar nærhed af skov, park m.v. Tilknytningen til løvskov forklarer dværgflagermusens manglende forekomst i den vestlige halvdel af Jylland, som er fattig på løvskov. I det vestlige Jylland findes der enkelte mindre områder med frodig løvskov af østdansk type, men her fandtes ingen dværgflagermus. Disse områder er formodentlig for små til at kunne huse en bestand. Netop i en af de få lidt større løvskovsbevoksninger med megen bøg ved Nørre Vosborg i det vestligste Jylland blev der fundet flere jagende dværgflagermus. Formodentlig er der en koloni her i en lille “ø” med det rette habitat, helt uden for det øvrige udbredelsesområde. Noget lignende ses i Mellemsverige, hvor dværgflagermusen mange steder lever i lavereliggende områder med frodig løvskov, mens skægflagermusen og især Brandts flagermus klarer sig i fattigere (og nordligere) områder med større indslag af nål og birk (Ahlén & Gerell 1989).
Hvorfor mangler dværgflagermusen på Bornholm, der i nutiden har rigeligt med egnede habitater? Når man er vant til at lytte efter flagermus på fx Sjælland, undres man gang på gang over ikke at finde dværgflagermus på oplagte steder på Bornholm. Næsten alle sådanne steder hører man i stedet Brandts flagermus/skægflagermus. Det gælder også, når man besøger en koloni i et mindre hus ved skoven. Man forventer umiddelbart dværgflagermus, men finder ofte Brandts flagermus/skægflagermus eller andre arter.
I løvskovsområder er dværgflagermusen en succesrig og bredspektret art, der er ekstremt god til at leve i det menneskeskabte miljø. I områder med blandet agerland og frodig løvskov er dværgflagermusen måske en hård konkurrent for andre arter med lignende krav til jagthabitat og dagopholdssted. Det kunne forklare, hvorfor Brandts flagermus kun er almindelig på Bornholm og måske er forsvundet fra Sjælland, og hvorfor skægflagermusen, der mere end Brandts flagermus er knyttet til et varieret landskab med agerland og skov, kun findes på Bornholm. At dværgflagermusen ikke findes på Bornholm kunne også forklare, at andre flagermusarter foruden Brandts flagermus og skægflagermus er mere almindelige her.
Stærke flyvere som troldflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus foretager regulære træk og krydser regelmæssigt større havområder. Andre arter gør det formodentligt sjældnere, men dværgflagermusen er blandt de arter, der ses trække ud fra specielle steder på Sydsveriges kyst. Formodentlig kommer en del eksemplarer flyvende til Bornholm. Meget tyder på, at bl.a. Brandts flagermus og skægflagermusen kan have koloniseret Bornholm, før dværgflagermusen kom til Danmark (se under skægflagermusen). Måske er de nu så veletablerede, at de dværgflagermus, der når over til øen, ikke magter at etablere sig der.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.