Ud af de i alt 9.075 fundne flagermuslokaliteter med sikker artsbestemmelse (6.239 detektorlokaliteter og 2.836 eksemplarlokaliteter) var der 132 lokaliteter for damflagermus (102 detektorlokaliteter og 30 eksemplarlokaliteter).
Damflagermusens hovedudbredelse i Danmark omfatter hele det østlige Midtjylland fra Engelsholm Sø og Fårup Sø i syd via Himmerland til det sydlige Vendsyssel (Klokkerholm Sø). Desuden er den fundet i hele Limfjordsområdet, i den vestlige del fra Thy i nord til Storåen i syd.
I hele dette område kan jagende damflagermus observeres om sommeren over de fleste større søer og åer. Ligeledes findes de jagende over fjorde og sunde med mere eller mindre brakt vand på beskyttede steder med forekomst af insekter i og ved vandoverfladen. Aflukkede eller inddæmmede fjorde med randvegetation af rør eller lignende er sikre steder at træffe dem. Her kan de også jage ganske lavt over tagrørenes toppe, hvor mange insekter samles. Der er også observationer af jagende damflagermus over havet, men da ganske nær en beskyttet kyst.
På mange af detektorlokaliteterne blev der observeret skønsmæssigt over 10 jagende damflagermus. Sådanne observationer i sommertiden antyder, at der er en ynglekoloni et sted i lokalområdet inden for en radius af maksimalt 10-12 km (A.-J. Haarsma, pers. oplysn.), da hunnerne helst jager relativt tæt ved kolonien.
Lytninger ved Skjern Ås nedre løb gav ingen fund af damflagermus, men i september 2005 blev et enkelt eksemplar hørt jagende her over en nyanlagt sø. Det er endnu uvist, om arten forekommer mere fast i området.
Der er kun fundet i alt 9 kolonier, heraf 7 sikre ynglekolonier (kolonier med unger), alle i huse i det jyske udbredelsesområde. En koloni i et hus i Thy kan være en ynglekoloni, men kunne også være en ansamling af ikke ynglede individer. Et enkelt sted blev der om aftenen observeret et større antal damflagermus i typisk flugt i samme retning væk fra en større gruppe gamle træer. Her var der uden tvivl tale om udflyvning fra en koloni i et hult træ.
Hvert år overvintrer store bestande af damflagermus i de 4 jyske kalkgruber (Baagøe & Degn 2004). Den samlede overvintrende bestand er af størrelsordenen 4.500 individer (se tabel). Ud over denne forekomst er der kun gjort et enkelt fund af en damflagermus i vinterdvale i en bunker nær Silkeborg. Et par andre enkeltfund fra vinterdvaleperioden kan repræsentere dyr, der er vågnet af vinterdvalen på en lokalitet i nærheden af fundstedet. Desuden er der fund af enkeltindivider forår og efterår, hvor damflagermusene flyver mere omkring og ofte er på vej til og fra vinterkvartererne.
Alt tyder på, at de damflagermus, der overvintrer i gruberne, er de samme som dem, vi finder jagende i sommerhalvåret ude i det jyske udbredelsesområde. Ringmærkninger i gruberne i 1954-71 (Egsbæk 1962; Egsbæk & Jensen 1963; Egsbæk et al. 1971b og upubl.) gav i alt 7 genmeldinger fra sommerudbredelsesområdet, hvoraf 6 er fra før atlasperioden, mens den seneste er fra 1973.
Da udbredelsen er begrænset til en radius på ca. 100 km fra gruberne, er det formodentlig ikke mange damflagermus, der spredes længere væk fra gruberne. De nærmeste andre forekomster ser ud til at være i Nordtyskland (Holsten) og ved Guldborgsund. Man ved endnu ikke, om der er kontakt mellem disse bestande.
Det er kendt, at vandflagermusen benytter andre overvintringssteder end kalkgruberne, mens dette stort set ikke er registreret for damflagermusen. Det kan tænkes, at damflagermusen er meget afhængig af kalkgruberne som vinterkvarterer, og at det er kombinationen af optimale vinterkvarterer og et rigt udbud af gode jagthabitater, der sætter grænserne for udbredelsen og er betingelsen for artens succes i området. Måske er sommer- og vinterbestanden dermed også af samme størrelsesorden. Der er altså tilsyneladende en isoleret, men stabil bestand af damflagermus i Jylland på ca. 4.500 dyr.
Ud over den jyske forekomst er damflagermusen fundet i kvadraterne omkring Guldborgsund mellem Lolland og Falster. Herfra stammer to indsendte eksemplarer, og her er arten fundet jagende over sundet på en række lokaliteter, flere steder i sådanne antal, at det må formodes, at der er en eller flere kolonier i området. Et enkelt fund ved Sjællands sydkyst knytter sig formodentlig til denne bestand.
Endelig er arten observeret på Bornholm med et enkelt individ overvintrende i en klippespalte, 4-8 individer jagende over en sø i Almindingen og et par individer passerende, hvor en vej krydser et mindre vandløb (Sigtebæk). Der er formodentlig ikke en fast bestand på Bornholm, idet arten kun kunne registreres i visse år.
Damflagermusen er ikke fundet på Fyn og synes forsvundet fra Sjælland på trods af, at der her findes fine jagthabitater.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.