I forbindelse med indsamlingerne til dette atlas er der lavet en analyse af, hvilke af de ovennævnte faktorer der har betydning for tilstedeværelsen af pattedyr på øerne i Danmark (Christiansen 2005).
Hvis man ser samlet på alle landlevende pattedyr, flagermus undtaget, er der en enkelt faktor, der betyder mere end alle andre for artsantallet, nemlig øens størrelse (fig. 1). En af årsagerne til dette kan være, at dyrene kan opretholde større bestande på de store øer, og at sandsynligheden for tilfældig uddøen dermed er mindre. Analyser viste desuden, at den naturmæssige diversitet målt ved antallet af naturtyper og deres procentvise fordeling steg med øernes størrelse. En anden medvirkende årsag til sammenhængen mellem øernes størrelse og antallet af arter kan derfor være, at artsantallet varierer med mængden af forskellige naturtyper.
Ser man på småpattedyrene alene (fig. 2), er øens størrelse også vigtig for artsrigdommen. Her har afstanden til fastlandet dog også en vis indflydelse på artsantallet (fig. 3). Fastlandet kunne være Tyskland, Jylland, Sjælland eller Fyn, afhængig af øens placering. Artsantallet daler med stigende afstand til fastlandet. Denne sammenhæng skyldes småpattedyrenes trods alt begrænsede spredningsevner. De isolerede øer har derfor få småpattedyrarter, ofte kun husmus eller skovmus. De større dyr er ikke så påvirkede af den relativt beskedne afstand til fastlandet, som de fleste af de danske småøer har (fig. 4). Sammenhængen mellem artsantal og afstand til fastlandet er dog ikke nær så stærk som mellem artsantal og øernes størrelse, hverken for de små eller de store pattedyrs vedkommende.
Et andet spørgsmål, der blev stillet undervejs i undersøgelserne, var, om broer og dæmninger har nogen indflydelse på mængden af landlevende pattedyrarter på en ø. Konklusionen var, at broer ingen betydning har for landlevende pattedyr. Hvorvidt dæmninger kan fungere som spredningskorridorer er mere usikkert. Noget kunne dog tyde på det, da både Rømø og Alrø har flere arter, end man ville forvente ud fra deres størrelse og afstand til fastlandet. Ser man på småpattedyr alene, har Alrø dog færre arter end forventet.
En helt tredje faktor, der i teorien skulle have indflydelse på antallet af arter på en ø, er øens alder som ø. MacArthur og Wilson antager, at enhver ø-gruppe på et eller andet tidspunkt afhængigt af, hvilken dyre- eller plantegruppe der er tale om, vil opnå en ligevægt mellem antallet af arter, der uddør, og antallet af arter, der indvandrer. Om en ø nærmer sig denne ligevægt ved, at der uddør eller indvandrer flest arter, afhænger af, om øen isoleres fra fastlandet, efter at flora og fauna er indvandret, eller om den dukker op af havet og er helt uden nogen af delene.
I vores undersøgelser har vi dog ikke kunne påvise nogen effekt af øernes alder på antallet af arter. Det skyldes formodentlig de danske øers forskellige oprindelseshistorie, hvor de yngste øer samtidig er dem, der aldrig har været forbundet med fastlandet, men er opstået ved havaflejringer, efter at Danmark blev til et ø-rige, mens de ældste øer har haft en pattedyrfauna fra starten. De yngste øer har haft et stigende artsantal, mens de ældste har haft et faldende artsantal.
Analysen viste, at der var en del øer, der lå langt under eller langt over det forventede antal arter, hvilket kan tages som udtryk for, at der endnu ikke er nået en ligevægt. Men dels vil der altid være en naturlig variation, dels er antallet af pattedyrarter generelt så lille, at tilfældige registreringschancer og menneskelig påvirken spiller ind. Om ligevægten aldrig vil opstå, eller om der bare er gået for kort tid siden sidste istid er et åbent spørgsmål.
Konklusionen på analysen er, at øernes størrelse og naturmæssige diversitet har langt den største indflydelse på antallet af arter. Da de danske øer som nævnt er meget forskellige i deres miljø, er de mest udbredte arter derfor generalister, der har evner til at klare sig mange steder, også hvor landskabet er stærkt påvirket af menneskelig aktivitet. Jo mindre specialiseret en art er, des større er sandsynligheden altså for, at den vil kunne overleve og formere sig på en ø. Derudover er de mest udbredte arter ofte gode til at sprede sig med eller uden menneskets hjælp.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.