Henriette Skram

Henriette Skram, Ida Johanne Henriette Skram, 28.9.1841-10.11.1929, overbestyrer. Efter et års skolegang i en lille tysk skole kom Henriette Skram 1848 i den af professor Carl Mariboe oprettede og af Susette Dalgas ledede "Dannekvindeskole". Da den 1853 ophævedes kom hun ved nytår 1854 sammen med tolv-fjorten andre af skolens elever i Frk. Natalie Zahles pigeskole der var oprettet et par år i forvejen. Fra da af var hun – med en enkelt afbrydelse i slutningen af 1850'erne – knyttet til Natalie Zahle og hendes skoleværk indtil 1913. – 1877 blev hun forstander for de øverste klasser i barneskolen. Senere stod hun i spidsen for eksamensklasserne, og i år 1900 blev hun Natalie Zahles efterfølger som overbestyrer for hele institutionen.

Henriette Skram underviste helst i engelsk og historie. I førstnævnte fag udgav hun Engelsk Læsebog, udgiven med særligt Hensyn til Undervisningen i Pigeskoler I-II, 1871. Det blev dog i historie hun ydede sit ypperste i en undervisning der ifølge talrige udsagn var uforglemmelig for eleverne. Historien var for hende "den store læremester for livet", og hun tolkede dens lære i intelligente og fængslende skildringer af personer, tider og begivenheder, ofte i et særpræget karakteriserende ordvalg. En elev husker: "Hun lærte os at se Kontinuiteten og at søge efter Aarsag og bedømme Virkningen, hun anstrengte sig for at lære os at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, forgængeligt og uforgængeligt og gjorde sig til Talsmand for et nærmest aandsaristokratisk Livssyn". Til undervisningen udgav hun bl.a. Forsøg paa en verdenshistorisk Oversigt, 1877, og sammen med Katrine Lønborg Historiske Digte I-II, 1892.

Henriette Skram deltog i den pædagogiske debat med artikler bl.a. i Vor Ungdom og Bog og Naal og med foredrag på de nordiske skolemøder og i Det pædagogiske Selskab. Den særlige pigeuddannelse, historieundervisningen og nedbrydningen af den stærke fagopdeling i børneskolerne var hendes foretrukne emner. Hun var modstander af fælles undervisning af piger og drenge fordi den sjældent vil tilgodese pigers særlige udviklingsrytme. Som en af N. Zahles nærmeste medarbejdere var hun i 1882 med til at gennemføre ordningen hvorefter piger fik ret til at aflægge præliminæreksamen i 17 års alderen, og ved forberedelse af almenskoleloven 1903 havde hun væsentlig andel i indretningen af den særlige pigeskoleeksamen. 1905 oprettede hun kursus til pigeskolens faglærerindeeksamen. Under hendes ledelse gjorde skolen fra 1911 et forsøg på at give den nøjere almenskole en særlig kvindelinje, de sociale klasser, der fortsatte til 1939; modstand fra kvindeforeningerne hindrede ordningens udvikling henimod en særlig kvindelig studentereksamen.

Det lykkedes Henriette Skram at løfte arven efter Natalie Zahle. Hendes skarpe intelligens forbundet med usvigelig kærlighed til lærergerningen og fortrolighed med dansk kultur gjorde hende til den selvskrevne leder. Under brydningerne mellem lærer- og bestyrerforeningerne omkring 1910 formåede hun at bevare både skolens frie stilling (uden for "De forenede skoler") og lærernes loyalitet. Hendes temperament der i de yngre år gav hende stærke sym- og antipatier, mildnedes til mangesidig sympati og forståelse for andres meninger. Efter sin afgang skrev hun indsigtsfulde skildringer af N. Zahle i sit Liv og sin Virken, 1914, N. Zahles Skole 1852–1913, 1916 og Regitze Barner. En Levnedsskildring, 1919.