Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.M. Tofte

Oprindelig forfatter HFPet
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

H.M. Tofte, Hans Mikkelsen Tofte, ved dåben Toft, 13.12.1825-3.1.1917, skoleleder. Født i Tislund, Haderslev amt, død i Skårup, Svendborg amt, begravet sst. Fra sit barndomshjem arvede T. danskhed og kristendom (samt en udpræget evne til at omgås børn og menigmand). Efter 1846 at være dimitteret fra seminariet i Lyngby (ved Grenå) var han en række år andenlærer i Skærbæk i Vestslesvig hvor han med hele sit sind grebes af ånden fra 1848 og en tid måtte flygte. 1851 udnævntes han blandt 41 ansøgere til degn ved den nyoprettede danske menighed og leder af den danske borgerskole i f lensborg. Han var som skabt til den stilling og beholdt den til 1867 da han nægtede at aflægge embedsed til den preussiske konge og afskedigedes uden pension. Kun 32 år gammel modtog han af kong Frederik VII personlig sølvkorset. Kåde før og efter 1864 var han – som pastor G. A. Graae udtalte – "en af Slesvigs ædleste og virksomste Patrioter. Begavet med ualmindelige Evner, en ren Charaktér og en elskværdig Personlighed, nyder han, saa at sige, hos Alle saa stor Agtelse og Tillid, at han for Øjeblikket maaske er den Mand i Flensborg, der paa en bramfri Maade udøver den største Indflydelse i dansk Retning". Det var ikke altid let for ham at overvinde flensborgernes ligegyldighed over for det danske sprog og deres sløvhed over for åndelige spørgsmål, især da han ikke yndede politik og gildevæsen; dertil kom tunge personlige prøvelser. Alligevel var han utrættelig. Han var den som indførte den danske sang og den danske bog i Flensborg. 1864 gjorde T. sig fortjent ved at tage sig af de danske sårede og krigsfanger, og da præsterne måtte forlade byen og menigheden opløstes, holdt han sammen på dansk kirke og skole. Efter afskedigelsen virkede han mest på landet, dels inden for landboforeningen, dels som leder af landbrugs- og folkehøjskolen Ågård i Oversø sogn (1869–89). Herved blev han kendt som den sydligste forpost for dansk åndsliv i Sønderjylland. 1892 solgte han skolen og flyttede til Fyn hvor han døde som en blind olding der ikke ville lade sig klippe, inden genforeningshåbet var opfyldt.

Familie

Forældre: skolelærer Jens Toft (1778–1838, gift 1. gang nud Merrit Jensen, 1780–1809) og Maren Hansdaiter. – 9.11.1853 i Hammelev med Helena Margretha Bertelsen, født 17.10.1818 i Djernæs, Hostrup sg., død 25.8.1877 på Ågård højskole, Oversø sg., d. af skolelærer Bertel B. (1788–1828) og Woldborg Ottesgaard (1788–tidligst 1828).

Udnævnelser

DM. 1857.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Otto Bache, 1886. Afbildet på mal. fra Nymindegab af E. Henningsen, 1907. Mal. (Haderslev mus.). Foto.

Bibliografi

Kirkeligt samf.s julebog XII, 1932 143–63 (breve). -Chr. Knudsen i Sprogforen.s almanak XXXI 1924, 1923 56–66 (om slægten). H. F. Petersen: Danske i Sydslesvig, 1933 30 38–64.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. F. Petersen: H.M. Tofte i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298462