Chr. F. Monrad, Christian Ferdinand Monrad, 10.12.1815-1.6.1889, skoleleder. Født i Grejs, død i Flensborg, begravet sst. M. blev student 1835 fra Sorø og studerede teologi og filologi uden at tage nogen eksamen; han ville være lærer og begyndte tidligt at undervise. Af stor betydning for ham var det at han 1846 blev lærer ved Mariboes Dannekvindeskole og realskole. Her prøvedes for første gang de grundtvigske skoletanker, og Ms undervisning prægedes af disse uden at han dog i snævrere forstand blev Grundtvigs discipel. 1851 blev han lærer ved Flensborgs lærde skole og 1854 kollaboratør ved samme. A. D. Jørgensen var i disse år hans elev og mindedes ham i dyb taknemmelighed. I "En redegørelse for min udvikling og mit forfatterskab" skriver han at M. vel var "uden fremragende Evner eller grundige Fagkundskaber", men "han var en fyldigt udviklet Personlighed, fri for alt Pedanteri og Vigtig-mageri, og Lærlingene en god Kammerat og elskværdig Fører. Gennem ham traadte det danske og nordiske Aandsliv os i Møde i sin bedste Skikkelse". M. underviste tillige i en dansk pigeskole som han senere overtog, og da han afskedigedes 1864 fortsatte han denne private skolevirksomhed i Flensborg indtil 1878. M. var den første der så betydningen af at det danske kulturarbejde fortsatte under de nye vilkår; allerede ved juletid 1864 havde han i Kbh. en sammenkomst med interesserede mænd om denne sag, og her dannedes foreningen Dannebrog hvis opgave det blev økonomisk at støtte dansk kulturelt arbejde i Sønderjylland, og hvis tillidsmand i landsdelen M. blev indtil sin død. Hans interesse samlede sig om Flensborg og Nordslesvig. Han havde ringe forbindelse med sydlige egne, og hans opfattelse var "at det vel var højst ønskeligt, at der gøres, ogsaa i de sydlige Egne, hvad der er muligt, men at det frem for alt gælder de Egne, hvor Hjerteslaget endnu er dansk". "Det er Nordslesvig alt vort Haab tilsidst maa støtte sig til." Sammen med J. P. Junggreen og Gustav Johannsen tog han initiativet til Sprogforeningens dannelse, blev straks formand for dens bogudvalg og var den der i de vanskelige begyndelsesåT havde det mest omfattende arbejde. Han var medvirkende ved oprettelsen af Flensborg Avis 1869 og var en af bladets virksomme støtter; i perioder, hvor redaktøren sad i fængsel, redigerede han bladet. 1880-89 var han (til 1885 sammen med A. C. C. Holdt) redaktør af Nordslesvigsk Søndagsblad der som tillæg fulgte alle danske blade i Sønderjylland. I den kreds af mænd fra de forskellige egne som indtil vælgerforeningens dannelse havde ledelsen af dagens politiske arbejde, var M. stadig en af Flensborgs repræsentanter, uden at han dog kom i første række.

Familie

Forældre: sognepræst Hans Christian M. (1780-1825) og Ferdinandine Henriette Gjertsen (1793-1871). -16.11.1849 i Kbh. (Frue) med Anna Thorine Thorsen, født 2.10.1820 i Kbh. (Holmens), død 2.2.1905 sst., d. af toldbetjent Thor T. (1769-1825) og Ane Marie Kirstine Simonsen (1798-1860).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

A. D. Jørgensen: Breve, 1939. – H. P. Hanssen i Sanderjydske årbøger, 1890 27f. Kj. Galster sst. 1947 102-52. Martha Ottosen: Danm.s grænsevagt mod syd, 1917 132-41 164-69. H. Rosendal i Grænsevagten I, 1918-19 226-31. Håbets mænd, ved H. Lausten Thomsen og Nic. Svendsen, Flensb. 1923 67-71. H. F. Petersen i Kirkeligt samf.s julebog XIII, 1933 72-89. Lorenz Rerup: A. D. Jørgensen, 1965.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig