Inger Merete Nordentoft

Inger Merete Nordentoft, 18.8.1903-22.10.1960, skoleinspektør, politiker. Født i Thisted, død i Kbh., urne i ukendtes grav, Bispebjerg kgd. N. voksede op under komplicerede hjemlige forhold, bl.a. på grund af forældrenes skilsmisse. Hun tog lærereksamen i Tønder 1923 og blev s.å. lærer ved Kbh.s kommunale skolevæsen. I Kbh. deltog hun ivrigt i organisationsarbejdet dels i Kbh.s lærerindeforening, dels i Nordisk lærerindeforbund. Hun var medlem af bestyrelsen for Kbh.s kommunelærerindeforening 1935-45 (formand 1939-45), af Fælleslærerrådet i Kbh. 1937-45 (formand 1939-45), samt medlem af bestyrelsen for Nordisk lærerindeforbund 1939-45 og af Ungdomsskolenævnet i Kbh. 1943-45. I denne periode udfoldede N. en stor aktivitet for at bringe fornyelse i den pædagogiske debat herhjemme. Hendes samarbejde med A. M. Nørvig resulterede bl.a. i en nær kontakt med progressive pædagoger i Norge, Sverige og USA. Det lykkedes N. at få intensiveret interessen for "individuel undervisning", og hun ledede flere pædagogiske arbejdsgrupper i de kbh.ske lærerorganisationer 1937-39 hvilket bl.a. resulterede i de første udgivne undervisningsmaterialer til individuel undervisning hvoraf hun selv var medredaktør og -forfatter til Min egen Bog, 1939. 1937 indtrådte N. i udvalget til udgivelse af Psykologisk-pædagogisk bibliotek hvis ledende person, Georg Christensen hun kom til at arbejde intensivt sammen med i de kommende år. Foråret 1941 traf hun Aksel Larsen som på det tidspunkt ivrigt arbejdede for at forberede DKP's illegalitet. Kort efter var N. med til at stifte Ringen som trods et officielt og legalt ydre snart væsentligst kom til at arbejde illegalt. N. kom også i bestyrelsen for Frit Danmarks lærergruppe og blev draget ind i risikofyldt illegalt arbejde efter at DKP's virksomhed var blevet forbudt. Da Aksel Larsen blev arresteret nov. 1942 blev en stor del af det kontaktnet han havde etableret ødelagt, og 4.12.1942 blev N. og en radiotelegrafist hun havde boende arresteret. I tiden inden havde N. været meget optaget af at hun skulle være med til at skrive en ny ABC, og aldrig så snart hun var blevet indsat i Vestre fængsel i Kbh. før hendes medarbejder måtte skaffe dels papir og de allerede lavede skitser, dels ordbøger og A. Noesgaards hyppighedsundersøgelser. I løbet af få uger i fængslet havde N. ABC 1 færdig. Hun brugte dette arbejde til at holde sig så upåvirket som muligt af fængselsopholdet som ikke blev så langt som frygtet (fem måneder). N.s besindighed og ro hjalp hende over resten af besættelsestiden, hvor hun uforstyrret fortsatte det illegale arbejde.

Til stor overraskelse for mange blev hun udnævnt til skoleinspektør, og hun begyndte sit nye virke 1.4.1945 på Katrinedals skole i Kbh., men et halvt år senere blev hun igen genstand for offentlig opmærksomhed idet hun ved valget 30.10.1945 med 27 % af kredsens stemmer blev valgt til folketinget for DKP i Kbh.s 14. kreds - Valby hvor hun havde arbejdet som lærer. - Men overraskelserne blev ved. Kort efter meddelte hun skoledirektøren i Kbh. at hun skulle føde et barn, og at hun ikke havde til hensigt at gifte sig. "Nordentoft-sagen" vakte et uhyre røre, både i politiske og kirkelige kredse, både her og i udlandet hvor man opfattede "sagen" som en princip-sag om den ugifte mors stilling. Efter datteren Kirstens fødsel 29.3.1946 lykkedes det at skabe en stemning om at kræve N. afskediget fra sin stilling i folkeskolen. Realistiske politikere fik ordnet det så det blev forældrene på Katrinedalskolen der fik afgørelsen således at de kunne vælge om de ville have deres børn i en afdeling som skulle ledes af N. eller i en anden "vestlig" del. Omtrent ³/₄ af forældrene ønskede deres børn i N.s afdeling. Mens N. således blev på Katrinedal flyttede den anden afdeling efterhånden til lokaler på den under bygning værende Rødkilde skole.

Modsat de flestes spådomme forblev N. efter denne sag lige anerkendt og agtet i de forskelligste kredse. Hun var medlem af folketinget 1945-53, af lønningskommissionen og en tid af finansudvalget. I DKP sad hun i centralkomiteen 1949-57. Hun blev en energisk kritiker af den militære intervention i Ungarn og var stærkt rystet over afsløringer på 20. partikongres i Moskva. Det endte med at hun meldte sig ud af DKP i 1957 og ikke beskæftigede sig med partipolitik mere. 1939-49 var N. Danske kvinders nationalråds repræsentant i International Council of Women-Education Committee, og hun sad i landsledelsen for Danmarks demokratiske kvindeforbund 1948-53. Som bestyrelsesmedlem i frihedsfonden holdt hun forbindelsen vedlige til mange kredse inden for modstandsbevægelsen. N.s skriftlige produktion er ikke stor, men spredt over mange områder. Hendes pjece Opdragelse til Demokrati, 1944 vakte meget stor opsigt. I fortsættelse af de tanker hun her fremsatte var hun medarbejder ved det store projekt som gennem Georg Christensen blev fremsat af Frit Danmarks lærergruppe og Danmarks socialpædagogiske forening om en forsøgsskole og mange andre pædagogiske institutioner som man foreslog skulle have til huse i Emdrupborg (Emdrupplanen). N. har været med til at lave en lang række undervisningsmidler. I fortsættelse af Min egen Bog kom Nu kan jeg læse, 1942. I fængslet skrev hun Min ABC I–II. 1944. Senere fortsatte hun som medudgiver på et læsebogssystem der begyndte med På landet og i byen, 1950 for 2. skoleår og sluttede med Litteraturbogen I-II, 1955 og 1958 for 8.-10. klasse. Desuden var hun medredaktør af Børnenes Læsning, 1948 og Klassens Bibliotek, 1956-59 og Og Hverdagen skiftede. Skolen i de onde Aar, 1946. Desuden har hun selv skrevet Børneselskabet, 1944 og billedbogen Perpaa Bondegaarden, 1945. Sidste gang N. fremsatte sine pædagogiske tanker offentligt var ved ungdomsfesten (borgerlig konfirmation) 10.4.1960 med talen Til ungdommen (Dansk pædagogisk tidsskrift 1961) hvor hun udtrykte sit både grundtvigianske og socialistiske livssyn på en måde der er typisk for hele hendes virke.