Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

G.J. Arvin

Oprindelig forfatter TGreg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

G.J. Arvin, Georg Julius Jensen Arvin, 31.5.1880-17.10.1962, skoleinspektør. Født i Ulbølle sg., Svendborg amt, død på Frbg. hosp., urne på Solbjerg kgd. Efter at være blevet lærer fra Skårup seminarium 1901 var A. et år lærer på Fåborg realskole hvorefter han 1902 blev ansat ved Frederiksberg skolevæsen hvor han de næste 37 år arbejdede først som lærer og fra 1918 som skoleinspektør (Skolen på la Coursvej). De første år på Frbg. udnyttede A. ivrigt til videreuddannelse idet han 1907 blev student (Døckers kursus), 1912 cand. mag. (matematik og fysik) og 1914 tog sløjdlærereksamen, samtidig med at han oprettede og ledede Arvins Kursus til Studentereksamen for Lærere og Lærerinder 1908–18. Allerede som ung lærer viste A. sin interesse for faget regning og for en reformpædagogik der ikke mindst var præget af Montessori og Kerschensteiner. 1917 var han med til at oprette den første læsestue (Skolen på la Coursvej) og 1920 blev en af de første montessoribørnehaver oprettet i tilknytning til samme skole. 1920 blev han lærer i regnemetodik ved Danmarks lærerhøjskole, og året efter udgav han Vejledning i den grundlæggende Regneundervisning. De følgende år satte han meget ind på at realisere sine ideer på dette område. Han var medudgiver af et fuldstændigt regnesystem for folkeskolen hvortil der for første gang var udarbejdet øvebøger som støtte for talfærdigheden. Et andet område inden for regneundervisningen hvor A. har ydet en original indsats er anskuelsesmidler. Han blev ved med at tumle med regneundervisningen selv efter at han var blevet pensioneret, og 1956 kom hans sidste bog på området Arbejdsskolemetodik i grundskolens regneundervisning for hjem og skole, en titel der antyder et pædagogisk program. – Selv om A. 1929–46 var medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse (soc.dem.) var det ikke som politiker han fik sin største indflydelse. Hans mange faglige tillidshverv gav ham en sådan kontaktflade at han i en meget stor del af sine virksomme år var en toneangivende skikkelse i dansk pædagogik. 1917–26 var han formand for skolebiblioteksforeningens arbejdsudvalg, 1918–27 for Danmarks overlærerforening og 1922–25 for Det pædagogiske selskab. I dette sidste hverv slog han sit navn fast som en brobygger mellem de mere traditionelt indstillede grupper og den voksende gruppe af lærere der søgte inspiration i den "nyeuropæiske" reformpædagogik. Snart efter prøvede han det igen mens han 1928–29 var formand for Frederiksberg kommunelærerforening, ved at overtage formandsposten i reformpædagogernes forening, Landsforeningen Den frie skole. I sin formandstid (1928–31) blev han en af de centrale figurer ved den internationale kongres i Helsingør (1929) for "New Education Fellowship". – Som skoleinspektør for Skolen på la Coursvej var han med til at føre mange reformpædagogiske ideer ud i livet, ikke mindst fik forsøgene med individuel undervisning (1930–35) stor betydning, men arbejdsskoleideerne kan spores i den vægt der blev lagt på værksteder og skolebibliotek samt lejrskole. 1939–50 var A. rektor for Danmarks lærerhøjskole, en periode hvor grundlaget for institutionens senere voldsomme udvikling blev lagt. Han havde længe interesseret sig for læreruddannelsens problemer og fungerede 1926–53 som censor i praktisk skolegerning ved lærereksamen. De første reformer på lærerhøjskolen gik derfor naturligt på en styrkelse af de pædagogisk-psykologiske fag og den praktiske pædagogik.

Efter i nogle år at have holdt sig uden for de faglige pædagogiske foreningers ledelser lykkedes det A. 1940 at få slået to små foreninger (Den frie skole og Det danske Montessoriselskab) sammen til "Socialpædagogisk forening for ny opdragelse", og han var denne forenings formand 1940–51 hvorefter han blev foreningens første æresmedlem. Under blid og forstående ledelse voksede den til en omfattende landsforening, og kort efter sin afgang kunne han se sit formidlende værk fuldført idet foreningen sammen med Det pædagogiske selskab enedes om at lade deres tidsskrifter forene til det fælles Dansk pædagogisk Tidsskrift fra 1953. Foruden de allerede nævnte aktiviteter har A. fra 1937 til sin død arbejdet som konsulent for radioen og 1947–54 som formand for skoleradioens arbejdsudvalg, og 1950 var han udvalgsformand angående oprettelsen af et pædagogisk forskningsinstitut. 1949–50 grundlagde A. den internationale skole i Danmark, "Bernadotteskolen".

Familie

Forældre: førstelærer Henrik Jensen (1848–1902) og Henriette Laurine Jensen (1850–89). Navneforandring 1905. Gift 6.7.1907 på Frbg. (Mariendal) med Elisabeth Mathilde Johanne Bork (navneforandring 1904), født 9.11.1882 på Frbg., død 26.10.1962 sst., d. af skoleinspektør Lars Petersen (1854–1930) og Marie Christine Olsen (1857–1904).

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Til G. J. Arvin på hans 70-års fødselsdag, Georg Christensen m.fl. i Pædagogisk psykologisk t. 10, nr. 4, 1950. Sofie Rifbjerg og Torben Gregersen i Dansk pædagogisk t. 11, nr. 1,1963.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Gregersen: G.J. Arvin i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286242