Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Bang

Oprindelige forfattere Blegv og SVRa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Niels Bang, Niels Haarup Bang, 2.2.1857-21.10.1934, skoledirektør, filosof. Født i Roskilde (domk.), død i Kbh., urne i Tibirke. To år gammel flyttede B. med sine forældre til Randers, fra hvis lærde skole han 1874 blev student. I skoletiden var hans interesse for religiøse spørgsmål blevet vakt, og han valgte derfor det teologiske studium der afsluttedes med embedseksamen 1880. Jævnsides med teologien studerede F. filosofi som han ved Rasmus Nielsens forelæsninger havde fået interesse for og som han siden stadig dyrkede. 1897 disputerede han for den filosofiske doktorgrad med afhandlingen Begrebet Moral. Analyse og Kritik. Efter embedseksamen blev han lærer ved det højere skolevæsen, først i Birkerød og Helsingør, senere (fra 1890) i Kbh. hvor han tillige underviste i pædagogik ved Femmers kvindeseminarium. 1900 udnævntes han til viceskoledirektør og 1915 til skoledirektør i Kbh. – B.s indsats som skolemand er præget af forståelse for det på selvvirksomhed hvilende arbejdes værdi og sans for at skabe betingelser for de individuelle udviklingsmuligheder. Han inspireredes hertil af et besøg ved Deweys forsøgsskole i Chicago 1906. Han arbejdede for småbørnsundervisning, udvidet lærerindeuddannelse (faglærerindeeksamen) og for den kommunale fortsættelsesundervisning som, ligesom de private skoler han selv kom fra, hørte under det viceskoledirektørembede han beklædte. Når han 1919 fratrådte skoledirektørembedet i utide var det i protest imod at skoledirektionen efter Ernst Kapers indtræden som borgmester ikke respekterede hans egen opfattelse af embedets selvstændige kompetence. I talrige afhandlinger bl. a. i tidsskriftet Vor Ungdom som han redigerede 1904–15 har han gjort rede for sine pædagogiske tanker. Til brug for seminarieundervisningen udgav han den meget benyttede og også til svensk oversatte Oversigt over Opdragelsens og Skolens Historie, 1899, 7. udg. 1931. Desuden skrev han Opdragelse og Undervisning i det nittende Aarhundrede, 1921 og Den danske Folkekirke, 1911. I sidstnævnte skrift behandles forholdet mellem folkekirken og folkeskolen, og skolens fuldstændige frigørelse fra kirken fremstilles som den konsekvente gennemførelse af den ved grundloven givne religionsfrihed. – B.s filosofiske forfatterskab der ligesom hans pædagogiske udmærker sig ved en klar og anskuelig fremstillingsform, omfatter hans disputats og en erkendelsesteoretisk afhandling, Aarsagsforestillingen. Analyse og Kritik, 1925. Førstnævnte er et forsøg på at bestemme et formelt moralbegreb, at besvare spørgsmålet hvad der menes med at kalde noget moralsk eller umoralsk. B. hævder at følge gængs sprogbrug når han postulerer at det primært er handlinger der kan kaldes moralske, og at det da betyder at de er pligtmæssige, hvilket igen betyder at de kan kræves "for det hele vels skyld i kraft af en almindelig lov". På denne måde forsøger han at forene en kantiansk fremhævelse af pligten og af almene love med en utilitaristisk henvisning til almenvellet. I det formelle moralbegreb indsmugles således noget indholdsmæssigt; moralfordringerne udtrykker grundbetingelserne for samfundets eksistens og velfærd. I bogen om årsagsforestillingen polemiseres såvel mod den humeske analyse af denne som mod den herhjemme hos Harald Høffding og Kr. Kroman forekommende tendens til at se kontinuitet eller identitet mellem årsag og virkning; årsagsopfattelsen er "en elementær akt", årsagsloven resultat af induktion.

Familie

Forældre: købmand, senere magasinforvalter Peter Ivar B. (1823–74) og Caroline Sofie Nielsen (1826–1913). Gift 28.8.1906 i Kbh. (b.v.) med Jenny Falck, født 1.3.1877 i Kbh. (Frue), død 22.6.1946 i Kbh., d. af grosserer, fabrikant og ejer af Den kgl. porcelænsfabrik Gustav Adolf F. (1833–92) og Fanny Thielsen (1853–1919).

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Selvbiogr. i Univ. progr. nov. 1897 82f. – Politiken 28.3.1897 og 21.2.1919. Kbh.s kommuneskole, 1915 nr. 46 227f. Berl.tid. 1.2.1917.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Blegvad, S. V. Rasmussen: Niels Bang i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286437