Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joakim Larsen

Oprindelig forfatter IMar

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Joakim Larsen, Elliot Kirchhoff Joakim Larsen, 23.5.1846-12.3.1920, skoledirektør. Joakim Larsen, der blev en fremtrædende skoleadministrator, lærebogsforfatter og skolehistoriker, dimitteredes 1865 fra Jonstrup seminarium. S.å. fik Joakim Larsen timer ved Frederiksberg skolevæsen hvor han siden uafbrudt virkede. 1870 fik han fast ansættelse, blev 1872 tillige sekretær hos docent N.J. Fjord, 1874 overlærer ved skolen i Falkonerallé og overtog 1877 på Fjords opfordring overlærerembedet ved den nybyggede skole på Niels Ebbesensvej for at lede gennemførelsen her af heldagsundervisning for børn fra 8–11 år. Da Fjord 1885 forlod stillingen som tilsynsførende tilfaldt det nyoprettede embede som skoleinspektør – ikke uden modstand i kommunalbestyrelsen – Joakim Larsen, der besad det, fra 1898 som skoledirektør, til sin afgang 1911. Ved sin administrative dygtighed, sikre dømmekraft og evne til samarbejde med myndighederne lykkedes det Joakim Larsen at fortsætte de under Fjord påbegyndte reformer af skolevæsenet, selv i en tid med stærkt øgede sociale og skolemæssige udgifter for kommunen.

Samarbejdet med de kommunale myndigheder, hvis politiske flertal skiftede flere gange, var ikke altid problemløst. Den stærkeste modstand mødte Joakim Larsen 1904–09 vedr. de nye mellemskoleklassers placering og ledelse enten under akademisk uddannede eller af folkeskolens inspektører. Joakim Larsen stod her over for så stærke kræfter som professor M. Cl. Gertz og dr.phil. C.N. Starcke (formænd for skolekommissionen fra 1903–07 resp. 1907–09). Selv om "mellemskolekrigen", som Joakim Larsen kaldte den, endte med sejr for ham og folkeskolen trættede den ham og bidrog til hans afsked. Efter at have nedlagt sit embede var Joakim Larsen 1913–18 formand for Frederiksberg skolekommission. Hans indflydelse rakte langt ud over Frederiksberg. Fra 1879 tog han del i Danmarks lærerforenings skolemøder, blev medlem af bestyrelsen 1893, formand for DLF 1895–1900. Som medlem af et ministerielt nedsat udvalg 1895 fik Joakim Larsen stor indflydelse på regeringens skolelovsforslag.

I disse år stod Joakim Larsen med sin mange forskellige administrative tillidsposter i en skolepolitisk nøgleposition. Det sthyrske cirkulære af 6.4.1900 er udarbejdet og underskrevet af professor Sophus Sørensen, der var ministeriets rådgiver, og Joakim Larsen. 1883–85 var han medlem af bestyrelsen for Det pædagogiske selskab, 1890–1913 formand for Frederiksbergs tekniske skoles bestyrelse, 1900–15 medlem af skolerådet, de sidste år som formand for dets stående udvalg, 1900–17 formand i bestyrelsen for Asylselskabet på Frederiksberg, 1888–98 formand i bestyrelsen for Sjællands stifts skolemøder, medlem af bestyrelsen for De nordiske skolemøder 1890–1910, fra 1905 som dens formand. 1891 blev Joakim Larsen medlem af den kommission der udarbejdede bestemmelser for borgerskoleeksamen. 1897–99 overtog han professor K. Kromans arbejde med at udarbejde skriftlige opgaver til borgerskoleeksamen. 1900–05 var han medlem af skolelærereksamenskommissionen.

Annonce

Også uden for folkeskolen havde Joakim Larsen mange tillidsposter. 1887 blev Joakim Larsen sekretær for udvalget for kommunens folkebiblioteker. Han fortsatte dette arbejde indtil 1914 og er den egentlige skaber af Frederiksbergs biblioteksvæsen. 1894 blev han medlem af Komiteen til kirkesagens fremme og medlem, senere formand for menighedsrådet; han var tillige medlem af Diakonissestiftelsens bestyrelse. Den kristne livsførelse som Joakim Larsen havde medbragt fra sit barndomshjem hvor tillige nøjsomhed og stræbsomhed havde været vigtige elementer i opdragelsen prægede Joakim Larsens arbejde og harmoniske familieliv og medførte en vis skyhed over for større festlige sammenkomster og æresbevisninger. To gange afslog han ministeriets tilbud om professortitel og sikrede sig at der ikke ville blive rejst et mindesmærke ved hans gravsted. Hans korrekte og altid velovervejede optræden var meget værdsat, men kunne skabe en vis distance, også til vennerne, hvoriblandt bl.a. professor Kroman havde stået ham nær fra seminarietiden. Ved sin enestående arbejdsindsats der trodsede et tidvis svagt helbred, sit rolige overlæg og sit klarsyn skabte Joakim Larsen respekt ikke bare om sin person, men om folkeskolen som arbejdsplads.

Joakim Larsens lærebogsproduktion prægedes af hans ønske om anskuelighed og forstandsdannende undervisning. 1880 udkom Joakim Larsens ABC (der fortsatte i talrige oplag indtil 1936). Læsebog for Folkeskolen og Hjemmet I-II. 1879–80, henvendte sig til landsbyskolens børn med mange illustrationer og en mere afbalanceret fordeling af realstof og fortællestof end hidtil set. Senere kom flere bind også for købstadskolens højere klasser. Joakim Larsens Regnebog til Skolebrug I-III, 1888 (12. udg. 1940) blev grundlæggende for folkeskolens regneundervisning omkring århundredskiftet. Som pædagog og administrator spændte Joakim Larsen vidt, men den mest varige betydning har han opnået med sit skolehistoriske forfatterskab. Solidt funderet i indgående arkivstudier er hans uhyre detailrige trebindsværk: Bidrag til den danske Folkeskoles Historie 1784–1818, 1893, 1818–1898, 1899, Bidrag til den danske Folkeundervisnings og Folkeskoles Historie 1536–1784, 1916 der blev af grundlæggende værdi. Metodisk mest moden er den sidst udgivne fremstilling af perioden 1536–1784 hvor Joakim Larsens tilbøjelighed til koncentration omkring den kildemæssigt righoldige administrationshistorie her viger pladsen for en langt bredere kulturhistorisk forståelse af skolens udvikling. Bindet om perioden 1784–1818 er den mest helstøbte fremstilling, præget som den er af Joakim Larsens optagethed af oplysningstidens reformideer, ikke af personlig sympati, men fordi han opfattede dem som skelsættende for skolens udvikling. Joakim Larsens indsamlede materiale til serien opbevares i DPB. Frederiksbergs skolevæsen er behandlet i Oversigt over Udviklingen af Frederiksberg Kommunes offentlige Skolevæsen, udg. ved skolekommissionen Frbg. 1886, Frederiksberg Skolevæsen og dets Udvikling 1858–1900, 1901, Frederiksberg Skolevæsen 1906, samt Skolen i Pilealléen. Et Blad af Frederiksberg ældre Skolehistorie i Fra Arkiv og Museum III, 1905–08. Københavns skolevæsen er behandlet i Bidrag til Kjøbenhavns offentlige Skolevæsens Historie, 1881. Blandt Joakim Larsens øvrige produktion kan nævnes Sjællands Stifts Skolemøder 1844–1894, 1894, Danmarks Lærerforening og dens Virksomhed 1874–1899, 1899, Skolelovene af 1814 og deres Tilblivelse. Aktmæssig fremstillet, 1914, Hvorledes Skolelovene af 1814 blev til i Den danske Folkeskole gennem 100 Aar 1814–1914. Joakim Larsen var desuden medarbejder ved C.F. Bricka: Dansk Biografisk Lexikon, ved Salmonsens Konversationsleksikon og skrev adskillige skolehistoriske og pædagogiske artikler. Etatsråd 1911.

Familie

Joakim Larsen blev født i Nykøbing S., døde på Frederiksberg og er begravet sst. (Solbjerg). Forældre: kordegn og førstelærer Jens Christian Larsen (1812–83) og Elise Cathrine Christiane Kirchhoff (1808–90). Gift 10.8.1869 i Nykøbing S. med Elise Kirstine Adolphine Kirchhoff, født 9.4.1843 i Nykøbing S., død 3.3.1920 på Frederiksberg, datter af sadelmager Johan Nicolai Claudius Kirchhoff (1811–82) og Birthe Marie Clausen, adopt. Sletting (1808–82). – Farbror til Chr. Kirchhoff-Larsen.

Udnævnelser

R. 1893. DM. 1906.

Ikonografi

Mal. af Fred. Breum, 1906 (Frbg. tekniske skole) og af G. Achen (Danm. pæd.bibl.). Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Frbg. gennem tiderne I, 1946 127–34.

Kilder. Joakim Larsens livserindr. ved R. C. Mortensen i Jonstrup-bogen VII, 1929 5–45; VIII, 1930 5–15; IX 1931, 1932 5–24; XVII, 1940 3–30.

Lit. Folkeskolen, 1910 190; Sofus Franck sst. 1911 501f; sst. 1920 160f 169 176–78. Sofus Franck i Gymnastisk selsk.s årsskr. 1911, 1912 67–69. Lærerne og samf., red. Carl Poulsen og W. Th. Benthin I, 1913 137f; III, s.å. 579–90. E. V. Rolsted i Vor ungdom, 1920 345–69. Ejner Carstensen i Frbg. gennem tiderne I, 1946 97–116. Bj. Kornerup sst. 117–26. Karl Rønne sst. 1970 113–18. Lærerne og folkeskolen gennem 100 år, red. Ib Koch-Olsen, 197468–71 79f 87 103–11.

Papirer i Kgl. bibl. og Institut for da. skolehist., Danm.s lærerhøjskole. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ingrid Markussen: Joakim Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293285