Faktaboks

Martin Hammerich

Martin Johannes Hammerich

Martin Hammerich, 4.12.1811 – 20.9.1881, var en skolebestyrer og litteraturhistorisk forfatter. Han blev født i København (Petri), død på Iselingen og begravet i Ørslev ved Vordingborg.

H. voksede op i et velhavende patricierhjem. Han blev 1828 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. 1830 fik han accessit for universitetets prisopgave om De frigivnes Kaar i Roms Frihedslid, blev 1833 cand.teol. og 1836 magister på en afhandling Om Ragnaroksmythen og dens Betydning i den oldnordiske Religion. Den har nu mest interesse ved at være den første disputats på dansk. H. havde i en ansøgning fremhævet det urimelige i at behandle et nordisk emne på latin og fik trods Frederik VI's betænkelighed lov til at bruge dansk – en tilladelse der først blev almindelig givet af universitetet 1854. H.s interesser var knyttet til filologi og mytologi og strakte sig fra Island til Indien. Efter magisterkonferensen rejste han til udlandet for at studere sanskrit i Bonn under A. W. Schlegel og i Oxford under Horace Wilson. Men også kunsten havde hans interesse, og den førte ham på hans næste rejse 1838 til Frankrig, Italien og Grækenland. Efter hjemkomsten stiftede han sammen med Carl Ploug, Fr. Krieger, D. G. Monrad o.fl. det liberale studentersamfund hvis formand han en kort tid var. Det blev allerede 1840 lukket af konsistorium. 1841-44 var han konst. docent i sanskrit. Hans interesse for oldindisk kultur var vakt i hans ungdom ved læsningen af Hans Wests oversættelse "Sacontala eller den uheldige Ring", 1793. På grundlag af den forbedrede tekstudgave som Boehtlingk i Bonn havde udgivet udsendte H. 1845 sin oversættelse Sakuntala, set smukt og smagfuldt arbejde der har opnået flere senere oplag.

Ved rektor N. B. Krarups død 1842 blev H. bestyrer for Borgerdydskolen på Christianshavn. I de 25 år han bestyrede skolen gjorde han den til en foregangsskole. Som kommissionsmedlem og i talrige artikler tog H. virksom del i den debat der resulterede i den madvigske nyordning af de højere skoler 1850. Ved denne fik realfagene større betydning og skolerne ret til selv at afholde studentereksamen. H. så den fare for overfladiskhed der lå i den voksende fagmængde. I en afhandling Om den rette Grundighed, i Anledning af den store Trængsel af Lærefag, 1847 anbefalede han brug af kortfattede lærebøger, grundrids ("tilknytningspunkter"), suppleret både med en ræsonnerende undervisning, fortrinsvis støttet til "en levende anskuelse", og med elevernes "umiddelbare omgang med udvalgte dele af stoffet i dets oprindelighed". Han ville en sokratisk undervisning der kunne vække til åndeligt liv -uden lektieterperi, eksamensdressur og tysk formalisme (ɔ: Herbartsk didaktik). – Særlig betydning havde H. for undervisningen i modersmålet der først på den tid og mest ved ham blev et kulturfag i den højere skole. Han kæmpede mod at misbruge modersmålet til begynderundervisning i grammatik og mod de abstrakte stileemner til studentereksamen. Han krævede litteraturhistorien grundlagt på litteraturlæsning, og han indførte svensk og oldnordisk. Teoretisk og praktisk arbejdede han på at lære eleverne at behandle modersmålet både skriftligt og mundtligt – uden unødig anvendelse af fremmedord. Med stor selvstændighed fremlagde han 1841 sine pædagogiske tanker i afhandlingen Om det mundtlige Foredrag, hvorfor og hvorledes det bør udvikles i vort Underviisningsvæsen.

H. var ivrig skandinav, men kun interesseret i "Nordens aandelige Heelstat", medstifter af Skandinavisk selskab 1843, Nordisk literatur-samfund 1847 og Nordisk Universitetstidskrift 1854. For allerede i skolen at skabe gensidigt kendskab til folk og kultur udgav han 1859 Svenske Læsestykker med en lille sproglære og fortrinlige biografier, samt Danske og norske Læsestykker, 1866, også beregnede på svenske læsere. Fra 1876 var han styrelsesmedlem i Letterstedtska foreningen. H.s kærlighed til litteraturen kom ikke blot skolen til gode. Sammen med G. Rode udgav han Kingos Aandelige Sjunge-Chor, skrev Bidrag til en Skildring af Holberg, en lille dansknorsk litteraturhistorie og den fine og kyndige bog Evalds Levnet, 1860. Hans fremstilling var akademisk klar og åndfuld. I sine senere år tilegnede han sig én mere populær fremstillingsform, således i skriftet om Thorvaldsen og hans Kunst. Efter et Foredrag for Landsbyfolk, 1870, skrevet for Udvalget for folkeoplysnings fremme som han var medlem af fra dets stiftelse 1866. Det efterladte arbejde Om Fremstillingens Kunst i Retning af det almeenlæselige (trykt 1881) var en i mange henseender original studie i retorik og stilistik, den første egentlige "fremstillingslære" på dansk. H.s taler, foredrag og artikler er samlede i fem bind Smaaskrifter om Cullur og Underviisning, 1866-82. Skønt de fleste er indlæg i tidens debat er de pædagogiske dog så principielle og de litterære så kyndige at de stadig læses med interesse. H. var en tid stænderdeputeret og medlem af den grundlovgivende rigsforsamling (Kbh.s I. distrikt), men politisk kom han ikke til at spille nogen rolle. Derimod fik han en betydelig indflydelse i sin samtid som skolemand og som en fornem repræsentant for den nationalliberale kultur der ønskede at bygge bro mellem det akademiske og det folkelige – i denne sammenhæng indgår hans originale studier i retorik og stilistik. I hans smukke og smagfulde hjem på Christianshavn og senere på Iselingen ved Vordingborg, som han overtog 1867 efter svigerfaderens død, samledes mange af tidens betydeligste mænd fra alle kulturens områder, også mange svenske og norske.-Tit. professor 1852

Familie

Forældre: grosserer, agent Johannes H. (1777-1852) og Meta Magdalena Adolph (1777-1823). Gift 3.12.1841 på Iselingen med Anna Mathea Aagaard, født 16.6.1820 på Iselingen, død 28.2.1904 sst., d. af krigsassessor, godsejer Holger Halling A. (1785-1866) og Marie Koes (1790-1858). – Far til Holger H. Bror til Frederik H. (1809-77).

Ikonografi

.Mal. af Constantin Hansen, 1835. Afbildet på J. Sonnes frise 1846-48 (på Thorvaldsens mus.). Buste af H. V. Bissen, 1860 (St. mus., glyptoteket, Fr.borg, Vestre Borgerdydskole, Kbh.). Mal. af Constantin Hansen, 1862, kopi af R. Nielsen (folketinget). Tegn. af Carl Bloch, 1862 (Skandinavisk foren, i Rom). Afbildet på Constantin Hansens mal. 1860-64 af den grundlovgivende forsamling 1848 (Fr.borg). Træsnit af H. P. Hansen, 1867. Litografi efter foto 1867, efter dette flere træsnit, bl.a. af H. P. Hansen, 1888. Mal. af Otto Haslund, 1882. Relief af V. Bissen (gravstenen) og af Carl Mortensen (folketinget). – Gravsten af Th. Bindesbøll, 1883.

Bibliografi

Indbydelsesskr. fra Borgerdydskolen 1856. Sst. 1882 (= Alb. Andresen og Fr. Winkel Horn: M.H., 1882). III. tid. 13.10.1867. Vilh. Birkedal: Personlige oplevelser I, 1890 82-88. Vilh. Bergsøe: De forbistrede drenge, 1898. Holger Hammerich i Mit hjem III, 1913 31-38. Vilh. Andersen: Tider og typer. Goethe II, 1916 24-28. Alfred Sejersen i Vestre Borgerdydskole 1787-1937, 1937 41-63. Vagn Skovgaard-Petersen i Årbog for da. skole-hist. 1978 71-85.-Papirer i Rigsark. og Kgl. bibl.

Kommentarer (2)

skrev Hans Ørbæk

'Sakunlala' i slutn. af første afsnit skal rettes til 'Sakuntala'

skrev Peter Heiberg

Fødsels- og dødsår: 1811-1881 mangler - skal tilføjes. Er fx medtaget i lex.dk-artiklen https://denstoredanske.lex.dk/Martin_Hammerich

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig