Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jean Pio

Oprindelig forfatter HAPal
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jean Pio, Jean Frédéric Guillaume Emile Pio, 1.7.1833-12.1.1884, skolebestyrer. Født i Toksværd, død i Kbh. (Jac.), begravet i Gentofte. P. blev student 1850 fra Roskilde. Sit filologiske studium måtte han af helbredshensyn afbryde en tid og var da huslærer på landet; 1857 tog han filologisk-historisk skoleembedseksamen og virkede derefter som lærer navnlig ved Borgerdydskolen i Kbh., ligesom han ledede et privat artiumskursus. 1864-65 var han med offentlig understøttelse i Athen og ventede at få et lektorat i nygræsk ved universitetet efter hjemkomsten. Dette blev dog ikke tilfældet selv om han var blandt de første der havde sans for sprogets videnskabelige betydning. I stedet blev han huslærer hos grev C. E. Frijs-Frijsenborg (1865-68). I juli 1868 blev han bestyrer for Borgerdydskolen efter K. Rovsing, først alene, siden med S. G. Møller. Skolen trivedes vel under hans ledelse, og vidnesbyrd om hans årvågne interesse for opdragelse og undervisning, ikke mindst skolehygiejnen, er hans virksomhed i Pædagogisk selskabs bestyrelse, oprettelsen af tidsskriftet Vor Ungdom som han 1881-83 redigerede s.m. H. Trier og P. Voss, og udgivelsen af en række meget anvendte skolebøger, navnlig franske, en dansk læsebog (med L. Wimmer) og en sundhedslære til skolebrug (1878). Han oversatte J. A. Comenius' Moderskole (1874) og var påvirket af denne pædagogs tanker. I sit skoleprogram 1876 tog han til orde for at lette overgangen fra almueskolen til den højere skole ved at indskyde en treårig "middelskole". Han skildres som en fin, livlig, human, noget nervøs natur, stærkt optaget af sin gerning, ironisk anlagt og med skarpt blik for børns psyke. Den nye skolebygning i Stockholmsgade nåede han ikke at se fuldført; hans legemssvaghed (en astmatisk lidelse) tog mere og mere overhånd trods et Korfuophold 1881-82. Af hans litterære arbejder der mest angår fransk sprog, nygræsk og pædagogik kan foruden de anførte nævnes Contes populaires grecs, 1879, H. C. Andersens Historien om en Moder paa 15 Sprog, 1875 (med Vilh. Thomsen) og adskillige tidsskriftafhandlinger.

Familie

Forældre: sekondløjtnant, senere kaptajn Vilhelm Émile Laurent P. (1806– 90) og Ane Marie Brix (1808-83). Gift 23.12.1868 i Kbh. (Frels.) med komtesse Elisabeth Susanne Sophie Sponneck, født 24.6.1846 i Kbh. (Trin.), død 12.9.1905 i Odense, d. af rigsgreve, deputeret, kammerherre, senere minister Wilhelm S. (1815-88) og Annette S. Lowzow (1818-83). - Bror til Louis P.

Udnævnelser

Tit. professor 1875.

Annonce

Ikonografi

Træsnit bl.a. 1877 efter foto og af H. P. Hansen, 1884. Foto.

Bibliografi

C. Klitgaard i Pers.hist.t. 11.r.IV, 1943 119-31 (om slægten). H. Trier i Vor ungdom, 1884 73-85 (optr. i forf.s Pædagogiske tids- og stridsspørgsmål II, 1893 463-79). Hans Kyrre: Det pædagogiske selsk., 1920. Østre borgerdydskole 1787-1937, 1937 76-79 98. L' hellénisme contemporain III, Athen 1939 788-94 (heri breve). – Papirer i Nationalbibl., Athen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. A. Paludan: Jean Pio i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295785