Frederik Dahl, Frederik Clemens Bendtsen Dahl, 10.2.1822-23.2.1920, realskolebestyrer. Født i Hillerød, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). D. fik sin første undervisning i hjemmet, kom i Fr.borg lærde skole og senere i Metropolitan-skolen hvorfra han dimitteredes 1842. Han studerede derefter dels ved Polyteknisk læreanstalt, dels ved universitetet naturvidenskab, matematik og filosofi, vandt 1845 univ.s guldmedalje for besvarelse af en historisk-geografisk prisopgave og tog 1852 magisterkonferens i filosofi. Både før og efter denne eksamen underviste han privat i Kbh., ved Metropolitanskolen og det v. Westenske institut 1848-54, ved Mariboes skole 1848-50 og havde senere en tid kursus til studentereksamen. Samtidig drev han filosofiske studier, der satte frugt bl.a. i Om Naturbegrebets Grundmomenter, 1859 som han året før havde indsendt til det filosofiske fakultet som doktorafhandling, men ikke fik antaget, og oversættelse af Platons dialoger Theaitetos og Menon. 1867 forlod D. Kbh. og blev bestyrer af Slagelse realskole, men kaldtes sædvanligvis rektor da skolen var en fortsættelse af den nedlagte latinskole. I denne stilling forblev han i 19 år og vandt både sine elevers hengivenhed, skoleautoriteternes anerkendelse og sine medborgeres tillid. Efter disses opfordring stillede han sig 1876 til folketinget i Slagelse i tilslutning til højre, valgtes 1879 og holdt kredsen til han 1892 nedlagde sit mandat. Han kom ikke til at spille nogen fremtrædende rolle i politik. Kultusministeriet indhentede hans erklæring ved flere lejligheder, således 1876 angående forslag til en forbindelse mellem almueskolen og den lærde skole. Han havde allerede tidligere i pjecerne I Skolesagen I-II, 1870 og Grundtræk til en Omordning af Borger- og Almueskolevæsenet, 1873 taget til orde for en indskrænkning af den lærde skoles kursus til fire år fra fjortenatten års alderen "saaledes at det ved en virkelig Optagelsesprøve muliggjordes Skolen at vælge og vrage mellem sine Aspiranter". Hans forslag der næppe var upåvirket af at mange af hans elever i en tidlig alder søgte optagelse ved Sorø akademi er i øvrigt det første der er stillet her i landet om forbindelse mellem højere og lavere skoler. 1891 blev han medlem af den af ministeriet nedsatte kommission der skulle afgive erklæring om retskrivningsbekendtgørelsen af 1889. D. ønskede påbudet om benyttelse af retskrivningsreglerne ændret til en anbefaling. Foruden de nævnte litterære arbejder har D. skrevet om en mængde forskellige emner i skoleprogrammer og tidsskrifter. Sammen med sin broder B. T. D. besørgede han 6.-7. udgave af L. Meyers Fremmedordbog. Hans interesser strakte sig vidt. Han holdt foredrag om afholdssagen og interesserede sig for Frelsens hærs arbejde. - Tit. professor 1891.

Familie

Forældre: overlærer, senere professor F. P. J. D. (1788-1864) og Tønnesine A. Langøe (1795-1864). Gift 10.11.1847 i Kristiania med Constance Maria Døderlein, født 27.9.1817 i Kristiania, død 10.7.1897 i Kbh., d. af lic. med., senere livmedicus Jens Grønbech D. (1787-1867) og Eremine Catharina Holst (1791-1843). - Bror til Hans D.

Udnævnelser

R. 1886. DM. 1903.

Ikonografi

Litografi efter foto. Træsnit af H. P. Hansen, 1879. Træsnit 1889 efter foto. Karikatur af Knud Gamborg (Fr.borg). Relief af H. Pedersen-Dan, 1922 (gravstenen).

Bibliografi

H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 106. A. C. P. Lindes Medd. ang. de lærde skoler, 1884 83. C. A. S. Dalberg og P. M. Plum: Metropolitanskolen gennem 700 år, 1916, tillæg 24. Berl. tid. 24.2.1920. Sorø amtstid. 29.11.1932. Alex. Thorsøe: Erindr., 1929 52f 115f. - Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig