C.C. Brix

C.C. Brix, Christian Carl Brix, 14.3.1820-26.10.1908, skolebestyrer, politiker. Født i Gerlev, Randers amt, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). B. blev student 1836 fra Århus og cand.teol. 1842. Han underviste efter sin embedseksamen i forskellige skoler, navnlig i Borgerdydskolen på Christianshavn, og beskæftigede sig i øvrigt med historiske studier der førte ham til studierejser til Stockholm og Uppsala (1845) og til England (1851). I Uppsala holdt han under megen tilslutning forelæsninger over dansk litteratur og knyttede personlige forbindelser der vedligeholdtes gennem årene. I det københavnske studenterforeningsliv tog han levende del og var navnlig stærkt optaget af de skandinaviske bestræbelser. Okt. 1851 blev han bestyrer for Efterslægtsselskabets realskole og forblev i denne stilling til 1892. Under B.s ledelse voksede den gamle skole i betydning og anseelse og udvidede sin virksomhed til også at omfatte forberedelse til artium. I en årrække var B. medlem af og senere formand for eksamenskommissionen for folkeskolens lærere og lærerinder. Det faldt naturligt at den smukke og repræsentative mand med de livlige politiske interesser, den let flydende veltalenhed og det udpræget nationalliberale sindelag snart blev draget ind i det offentlige liv. 1858–92 var han medlem af Kbh.s borgerrepræsentation hvor han navnlig tog sig af skole- og forsørgelsesforhold, 1863–66 var han medlem af rigsdagens landsting for Kbh., 1864–66 af rigsrådets og 1866–87 af rigsdagens folketing, i begge perioder valgt i Kbh.s 2. valgkreds.

I begyndelsen af sin parlamentariske virksomhed tog han mere fremtrædende del i den almindelige politiske forhandling, således da han i juni 1864 var ordfører for en forespørgsel i rigsrådets folketing angående det standpunkt hvorpå Londonkonferencens forhandliner da befandt sig, og senere under forfatningsdebatten, men efter 1866 var det væsentlig rent saglige spørgsmål, navnlig skolesager, han beskæftigede sig med, og alt som årene gik deltog han sjældnere og sjældnere i folketingets forhandlinger. Mens han på rigsdagen altid stod i anden række var hans indflydelse mere mærkbar i den nationalliberale ledelse af hovedstadens offentlige liv. I komiteer, ved valgforberedelser, indsamlinger etc, var han altid en af de toneangivende. – Tit. professor 1869. Etatsråd 1886.