Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Morten Bredsdorff

Oprindelig forfatter HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Morten Bredsdorff, Morten Lunn Bredsdorff, 21.1.1901-14.1.1990, seminarierektor, mag. art. B. voksede op i et grundtvigsk højskolemiljø ved Frederiksborg højskole og fra 1907 ved den af faderen oprettede Roskilde højskole. Han blev student 1920 fra Roskilde katedralskole og mag. art. i alm. og smlgn. litteraturhistorie 1927.1 sine studenterår var han på studieophold i München 1922, Oxford 1924 og St. Gallen 1927. Desuden underviste han et par år på Roskilde højskole hvis forstander han var 1927–30 da moderen Margrethe B. solgte skolen til Arbejdernes oplysningsforbund. B.s interesse for pædagogik og psykologi førte ham efter fem år som lærer ved Ollerup folkehøjskole til seminarierne. Han var 1935–37 lærer ved Silkeborg seminarium, 1937–47 forstander for Tønder statsseminarium, 1947–49 forstander for Haderslev statsseminarium og 1949–69 forstander, fra 1959 rektor, for Vordingborg seminarium der i hans rektortid blev statsseminarium og udbyggedes og moderniseredes. – B. fik i sit første ægteskab tilknytning til Schweiz og udbredte i artikler og foredrag kendskab til det schweiziske demokrati og samarbejdet mellem fire sproggrupper i en forbundsstat. Et ophold ved Folkeforbundets minoritetsafdeling 1931 gav ham indsigt i og interesse for mindretalsproblemer der i 1930erne førte ham ind i aktivt arbejde for skoleforhold i Sønderjylland og efter anden verdenskrig i arbejde i Dansk fredsforening og som pædagogisk konsulent på Puerto Rico 1959, dansk rejselektor i Argentina 1961 og lærer ved Danish Volunteer Training College i Tanzania 1972–73. – B.s skolesyn er præget af Grundtvig og Kr. Kold. Han er de frie skolers talsmand og forkæmper for en udelt eksamensfri folkeskole. Han var aktiv deltager i Askovkredsens kamp for en sådan folkeskole i 1950erne og modstander af en udvidet undervisningspligt, men ser gerne at tilbudene om uddannelse på frivilligt grundlag efter folkeskolen er så brede og tillokkende som muligt. Han har været en stærkt benyttet foredragsholder der med smukt organ og velformet og billedrigt sprog har haft mange tilhørere. – B. har bl.a. skrevet: Engelsk litterær Kritik i 18. Aarh., (Edda, 1927). Bidrag til festskrift til Vald. Vedel, 1935, Aldous Huxley, 1937. Bidrag til festskrift til Vilh. Andersen, 1944. Thomas Bredsdorff, en dansk højskolemand, 1953. Profetiske ord af Jacob Burckhardt, 1955. Den danske folkeskoles historie, 1956. Sjællandske træk i Grundtvigs sprog og digtning, Grundtvigstudier, 1959. Walter Lippmann: Folkestyrets pris (overs.), 1960. Hans Gyldenkærne, en sjællandsk bonde, 1967. Sigm. Freud: Moses og monoteismen, 1968. Medarbejder ved Tønder gennem Tiderne, 1943–44.

Familie

Morten Bredsdorff blev født på Fredensborg højskole, Tjæreby sogn; begravet på Vordingborg gamle kirkegård.

Forældre: højskolelærer, senere højskolefors. Thomas B. (1868–1922) og lærer Margrete Lunn (1871–1958). Gift 1. gang 8.8.1928 Frida Brack, født 2.9.1898 i Egnach, Schweiz, død 13.10.1956 i Vordingborg, d. af lærer Jacob B. (1872–1954) og Eliese Züllig (1874–1945). Gift 2. gang 30.6.1962 i Vordingborg med seminarieadjunkt, cand. mag. Asta Julie Lange, født 25.7.1925 i Kotagiri, Indien, d. af missionær, præst Knud L. (1885–1945) og missionær Henrietta Wynkoop Drury (1882– 1960).-Bror til Elias'B.

Annonce

Udnævnelser

R. 1946. R. 1965.

Ikonografi

Mal. af Gertr. Boberg, 1979 (Vordingborg statssem.). Foto.

Bibliografi

H. V. Købke: Stamtvl. over familien Bredsdorff, 1888. -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Morten Bredsdorff i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287615