Claus Eskildsen

Claus Eskildsen, Claus Hansen Eskildsen, 12.1.1881-7.10.1947, seminarielærer, forfatter. Født i Felstedskov, Felsted sg., Åbenrå amt, død ombord på M/F Nyborg på Storebælt, begravet Tønder ny kgd. E. voksede op i et dansksindet hjem. Da det var hans lyst at blive lærer, tog han 1898 på seminariet i Eckernførde hvorfra han tog afgangseksamen 1901, senere tog han mellemskolelærer- og rektoreksamen samt fik gymnastiklæreruddannelse i Berlin (1907-08). Det var omkring århundredskiftet ikke så almindeligt som før at danske sønderjyder tog tysk læreruddannelse for at få en gerning ved deres hjemstavns skolevæsen, men det skete dog. Der stilledes imidlertid nationalt sådanne fordringer til skolen at spændingen næsten blev uudholdelig for dem der med anden national indstilling prøvede at gøre dens gerning. For E. der 1902 blev lærer i Sæd i Ubjerg sogn, 1905 præparandlærer i Tønder og 1909 seminarielærer sst. førte denne spænding til et brud med det danske og en politisk tilslutning til det tyske – han talte senere om disse års "Smertensvej", beskrevet i "Grænsevagten" juli 1937. Efter deltagelse i verdenskrigen – skildret i bogen Østfront – Vestfront, 1929 – førte afstemningstidens brydninger ham til klart at tage sit standpunkt på dansk side; han afslog et tilbud om en ærefuld og vellønnet stilling i Berlin og fik nogen tid efter ansættelse ved det danske seminarium i Tønder, i hvilken stilling han virkede til sin død. Evne til klarhed og systematisering prægede hans undervisning. Særlig fortjeneste indlagde han sig ved sin hjemstavnsundervisning og ved arbejdet med Sønderjyllands historie med de elever der havde dette emne til speciallæsning, idet han her udnyttede sit omfattende lokalkendskab til hele grænselandet. Han var også en fremragende småbørnslærer og skrev til denne undervisning sin Ole Bole. ABC der siden 1927 oplevede en række oplag på over 300.000 eksemplarer, samt en højt værdsat vejledning for lærere Det første Skoleaar, 1927. – Da den nationale kamp i 1930erne fik nyt indhold gennem teorierne om jord og blod, tog E. diskussionen op i sin Dansk Grænselære, 1936 og viste, hvorledes de nye synspunkter måtte føre til erkendelse af Slesvigs danske præg omtrent helt ned til Ejdergrænsen. Bogen udæskede på flere punkter til kritik og affødte talrige modindlæg fra tysk side. På linie med grænselæren ligger hans 1942 udgivne bog Den Sønderjydske Befolknings Slægtsforbindelser. Hans indsigt i sønderjyske forhold i forbindelse med hans fængslende fremstillingsform gjorde ham til en af landets hyppigst anvendte foredragsholdere ved møder og kursus. I det historiske arbejde tog han del, dels som bestyrelsesmedlem i Historisk samfund for Sønderjylland, dels som medudgiver af Sønderjydsk Maanedsskrift. I sin bys forvaltning fik han i mange år en fremskudt plads, først som byrådsmedlem 1909-19, senere 1924-34 som medlem af ligningskommissionen, 1938 som overlignings-kommissær for Tønder købstad. I det nationalpolitiske arbejde deltog han som formand for Tønder bys danske samfund.