Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.J.M. Svendsen

Oprindelig forfatter HaEng
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H.J.M. Svendsen, Hans Jørgen Marius Svendsen, 23.3.1816-24.9.1872, seminarieforstander, præst. Født i Kbh. (Frbg.), død i Jelling, begravet sst. S. Grundtvigs prædikener og kirkesyn. 1835 blev han student og 1841 cand.teol. De følgende fire år var han huslærer hos sognepræst H. Agerbek i Øster Hæsinge på Fyn hvis fromme vækkelsesprædikener i kirken og ved forsamlingsmøder i hjemmet gjorde dybt indtryk på S. At leve i troen blev fra nu af også et ideal for ham. 1846 blev S. lærer ved realskolen i Odense hvor han underviste livligt og vækkende i religion, sprog og historie. Mere kendt for sin undervisning blev S. da han to år efter blev kateket og førstelærer ved realskolen i Ringkøbing. Som grundtvigsk præget prædikant fik han her mange tilhørere. Da embedet som forstander på Jelling seminarium 1856 blev ledigt udnævnte kultusminister C. C. Hall på Grundtvigs anbefaling S. til denne stilling, hvilket vakte opsigt i skolekredse. Ministeren ønskede efter en ny seminarielovs vedtagelse at nye skoletanker skulle kunne vinde indpas i folkeskolen, og S. levede de følgende 16 år op til forventningerne. Sammen med sit forbillede L. C. Müller fra Ranum seminarium var S. foregangsmand for en personligt engageret undervisning hvor fortælling af bibels- og danmarkshistorie var de vigtigste fag. Også privat forholdt S. sig dannende til sine elever idet han fulgte hver enkelts udvikling både på seminariet og siden som lærer. "Den djærve Svendsen" blev han kaldt for den ligefremme måde at tale på både som seminarielærer og som sognepræst for Jelling og Hover sogne. Mange løste sognebånd til S., og han blev en lige så kendt prædikant i Sydjylland som Vilhelm Birkedal samtidig var på Sydfyn. Det kristne og danske budskab S. forkyndte for sine elever fandt stor udbredelse i 1850ernes optimistiske kirke- og skoleliv. Den nationale tone styrkedes af Frederik VII's besøg i byen hvor S. var vært for den arkæologi-interesserede konge, og elever og forstander bragte kongen deres hyldest. Efter 1864 blev tonen mere stilfærdig omend aldrig tvivlende på det danske folks kræfter. S.s varige betydning er at have lagt grundlaget for en læreruddannelse på Jelling seminarium der lagde vægt på den personligt tilegnede viden og den vækkende videregivelse af den. En mindre kontrovers med overskoledirektør D. G. Monrad 1857 om denne undervisnings soliditet fik ikke indskrænkende betydning for S.s mulighed for at præge sine elever som han ønskede det. Tværtimod udgik mange, senere betydningsfulde lærere fra seminariet i hans tid både til folkeskole, højskole og friskole der videreførte hans undervisnings særpræg. Da der i årene omkring 1864 var tale om at nedlægge alle statsseminarier til fordel for privat lærerforberedelse blev undervisningen på Jelling medvirkende til at det ikke skete, idet modstanderne kunne henvise til at der på statsseminariet i Jelling blev undervist levende og folkeligt. S. var gennem sit eksempel som lærer med til at forvandle den danske almueskole til en folkeskole og udviklede Jelling seminarium til et stort og kendt uddannelsessted, der siden har prøvet at leve op til "Svendsens storhedstid". S. udgav (s.m. M. Melbye) Luthers Kirke- og Huuspostil, 1854 og s.å. Udvalg af 55 danske Psalmer der kom i fjorten oplag.

Familie

Forældre: slagtermester Niels S. (ca. 1769–1833) og Marie Cathrine Wahl (ca. 1787–1853). Gift 1. gang 27.7.1848 i Odense med Regise Sophie Christine Milo, født 29.1.1817 i Odense, død 11.6.1861 i Jelling, d. af boghandler Johan M. (1788–1861) og Dorothea Larsen (1789–1831). Gift 2. gang 21.7.1863 med Marie Petrine Willielmine Milo, født 30.1.1822 i Odense, død 21.4.1869 i Jelling, søster til 1. hustru. S. voksede op i et forholdsvis velhavende hjem og fik som elev på Borgerdydskolen i Kbh. den begavede og intellektuelt krævende P. C. Kierkegaard som lærer, der gjorde ham interesseret i N. F.

Udnævnelser

R. 1857.

Annonce

Ikonografi

Litografi 1862 efter foto. Mal. af S. Ring efter foto (Jelling statsseminarium). Relief på mindesten 1883 (Jelling).

Bibliografi

Mindeblade over H. J. M. S., udg. Chr. Milo, 1872. Skoletid., s.å. 9–15. Vilh. Birkedal: Personlige oplevelser II, 1891 1 10f. Jelling seminarium 1841–91, 1891. [H. Skat Rørdam og K. M. Kristjansen:] Jelling statsseminarium 1841–1916, 1916. R. J. Holm i Hjem og skole, 1912 353–89. Lærerne og samf., red. Carl Poulsen og W. Th. Benthin IV, 1914 69f. H. Rosendal i Højskolebl. XLI, 1916 313–20 363–70. Chr. Hauch: To seminarieforstandere, 1920 = Folkelæsn. CCCXXX 111–64. Fr. J. Ring i Årsskr. for Jellingsamf., 1957 16–25. Højskolens ungdomstid i breve, udg. Roar Skovmand II, 1960. J. P. Trap: Fra fire kongers tid II, 1966 284f. Fr. Ole Overgaard og A. Pontoppidan Thyssen: De senere jyske vækkelser, 1970 = Vækkelsernes frembrud i Danm. V.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Engberg: H.J.M. Svendsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298027