Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

V.A. Borgen

Oprindelig forfatter CBuur
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

V.A. Borgen, Vilhelm August Borgen, 2.7.1801-27.5.1884, rektor, kultusminister. Født på Nøragergård ved Slagelse, død i Kbh. (Johs.), begravet sst. (Ass.). Efter at B. 1819 var blevet student fra Borgerdydskolen i Kbh. og 1820 cand. phil., blev han 1820 lærer ved Det lærde institut i Fredericia, 1824 ved Borgerdydskolen i Kbh. og 1829 ved det v. Westenske institut som han bestyrede 1832–44, de syv første år sammen med cand. philol. Knud Chr. Nielsen (1799–1872), rektor ved den videnskabelige realskole i Århus fra dens oprettelse 1839 til dens nedlæggelse 1853. 1844 fik B. det nyoprettede embede som administrerende direktør for borger- og almueskolevæsenet i Kbh., skønt skoledirektionen enstemmigt havde indstillet hans medansøger D. G. Monrad som nr. 1. B. beklædte denne stilling, indtil han indtrådte som kultusminister i det Rotwittske ministerium (2.12.1859–24.2.1860). 1846 var han blevet valgt til stændersuppleant for Kbh. og havde som landstingsmand for 2. valgkreds 1849–66 sæde i rigsdagen hvor han sluttede sig til venstre. Han deltog sammen med lægen J. R. Hübertz i oprettelsen af åndssvageanstalten på GI. Bakkehus 1855 og var medlem af dens bestyrelse i 25 år til 1880, de sidste tyve år som formand. – B. var en grundig og åndfuld lærer og som skolebestyrer klar over undervisningens mål og midler. Medens han var skoledirektør gennemførte han vigtige reformer i kommunens skolevæsen (opførelse af skolebygninger, forening af spredte skoler til organiske enheder, ansættelse af skoleinspektører, forhøjelse af lærerløn og forbedring af undervisning). Som rigsdagsmand og minister fik han ikke udrettet noget bemærkelsesværdigt, men havde flere gange lejlighed til at vise sit klarsyn, således da han sammen med Madvig modsatte sig skoleloven af 2.5.1855 om tidlig udskrivning af skolen, og da han 27.1.1852 i landstinget udtalte at der burde vedtages en lov der satte landets undervisningsvæsen i organisk forbindelse, så det dannede et hele, en tanke, der først realiseredes ved almenskoleloven af 24.4.1903. Af hans skrifter for og om skolen kan nævnes Vejledning til Affattelse af Udarbejdelser i Modersmaalet, 1840 (7. opl. 1865) og de danske læsebøger han udgav sammen med G. F. F. Rung (I, 1843, 14. opl. 1883) -Tit. professer 1851. Etatsråd 1878.

Familie

Forældre: proprietær Anders (Andreas) B. (1764–1834, gift 2. gang 1805 med Margrethe Cathrine Hammond, 1769–1852) og Bodil Maria Hansen (1772–1804). Gift 24.7.1837 i Kbh. (Garn.) med Marie Vilhelmine Andrea Schøning, født 8.7.1812 i Frederiksværk, død 24.4.1874 i Kbh. (Helligg.), d. af premierløjtnant, senere oberstløjtnant og kommandant på Bornholm Peter Henrik S. (1787–1866) og Ane Cathrine Borgen (1792–1858).

Udnævnelser

R. 1858.

Annonce

Ikonografi

Litografi 1851. Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Foto.

Bibliografi

F. E. Hundrup: Stamtvl. over familien Borgen, 3. udg. 1877 25. – M. Goldschmidt: Livserindringer og resultater I, 1877 150–88. Jos. Michaelsen: Fra min samtid I, 1890 24f. H. Kyrre og H. P. Langkilde: Byens skole, 1926. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Buur: V.A. Borgen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287407