Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Estrup

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Peder Estrup, 6.10.1756-31.12.1818, rektor, præst. Født i Nibe, død i Randers, begravet sst. E.s fødsel kostede hans mor livet, og da han få år senere også mistede sin far kom han i huset hos sin morbror, den senere provst, mag. Christian Engelstoft der 1772 dimitterede ham til universitetet. 1777 tog han den store filologiske embedseksamen, 1779 teologisk attestats. Som student var han kendt for sine udmærkede kundskaber, især i græsk – hans kendingsnavn var "Peder Grækeren" – og 1779 fik han plads på Borchs kollegium hvor han 1780-82 udgav tre disputatser De Genio Socratis og i øvrigt tilbragte nogle for sin udvikling meget betydningsfulde år. 1782 tog han magistergraden med megen berømmelse og blev hører i Vor Frue skole i Kbh. En af hans disciple, den senere biskop J. P. Mynster, siger at han var den eneste af lærerne der forstod at sætte sig i respekt, til dels takket være sin store strenghed. 1788 blev E. rektor i Randers. Han modtog en aldeles forsømt skole, men på få år lykkedes det ham at bringe den på fode og vinde ry som en af landets fortræffeligste rektorer. Blandt de 112 disciple han dimitterede var 1799 Steen Steensen Blicher der satte ham meget højt. Pædagogisk var E., som personlig knyttet til Ove Høegh-Guldberg, konservativ, og da han så med misbilligelse på hertugen af Augustenborgs reformer af det lærde skolevæsen og tilmed sad i meget knappe kår som rektor søgte han præstekald. 1803 blev han sognepræst i Nykøbing F., men vendte allerede s.å. tilbage til Randers som sognepræst ved Skt. Mortens kirke og provst i Støvring hrd. (Provstiet afgav han 1812). Skønt afholdt af sin menighed følte han sig aldrig helt lykkelig som præst. Skolegerningen havde været hans rette kald. Mange indre og ydre omstændigheder hindrede ham i hans senere år i at optræde som forfatter. En del skoletaler han har efterladt sig viser ham som en kundskabsrig, humant dannet personlighed. -Rang med amtsprovster 1812.

Familie

Forældre: forpagter på Kyø og Lindenborg Christen E. (1710-64) og Magdalene Engelstoft (1730-56). Gift 31.8.1785 i Ålborg med Gedske Cathrine Jungersen, døbt 9.3.1757 på Gøl, død 19.3.1830 i Kbh. (Trin.), d. af provst Peder J. (1720-96) og Judithe Andersdatter Thorning (1719-1800). – Far til H. F. J. E.

Ikonografi

Miniature (Skaføgård); sandsynligvis forlæg for mal. af C. A. Jensen, 1827 (Kongsdal). Relief af H. E. Freund udst. 1825 (Skt. Mortens k., Randers).

Annonce

Bibliografi

Jeppe Aakjær: St. St. Blichers livstragedie I, 1903 2 4. K. L. Rahbeks ungdomskærlighed, 1911 (fot.optr. 1968) = Memoirer og breve XV, Th. Oppermann: H. E. Freund, 1916 58f 128 159. In memoriam mag. Petri Estrup, udg. Vilh. Boëtius, 1919. Elisabeth Rosenørn i Fra Randers amt XVIII, 1924 51f 57 59f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Peder Estrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289271