Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mogens Wingaard

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Mogens Wingaard, Mogens Mogensen Wingaard, 6.12.1636-25.9.1711, rektor. Født i Nørholm, død i Vor Frue k., Kbh. W. blev student 1660 fra Ålborg. I sin studietid opholdt han sig i tre år i huset hos historiografen Vitus Bering i hvem han fandt en velynder ligesom i Peder Resen der 1665 skaffede ham plads på Valkendorfs kollegium. Tillige var han dekan ved kommunitetet. Fra 1666 var han konrektor i Ålborg, tog 1667 magistergraden og blev 1668 rektor ved skolen. Det viste sig imidlertid snart at den noget trættekære og uordentlige mand ikke var velegnet til at bestride dette embede. Han kom i strid med sit lærerpersonale, især med sin konrektor, den senere så berygtede mag. Ole Bjørn og med sognepræsten ved Budolfi kirke, og han stod i et meget spændt forhold til sine foresatte, biskopperne Matthias Foss og Henrik Bornemann der gang på gang måtte gribe ind over for ham. Særlig uheldigt var det at han heller ikke synes at have evnet at bibringe disciplene de fornødne kundskaber endsige skrive ordentlige testimonier hvorfor Ålborg skole kom i vanry. I økonomisk henseende var der også meget at udsætte på hans administration, og efter adskillige retssager og efter at han 1676 var dømt til en offentlig "afbedelse" af sine forseelser mod biskop Foss endte hans løbebane som skolemand med at højesteret 1684 afsatte ham. De følgende år tilbragte han på sin ejendom Kåsgård i Jetsmark sogn, men drog 1689 til Kbh. hvor han synes at have ført en temmelig kummerlig tilværelse til sin død. Trods sin lidet glorværdige skolevirksomhed var W. i øvrigt en både kundskabsrig og begavet mand. Lige fra sin ungdom var han stærkt filosofisk interesseret. 1665 udgav han fire disputatser "de ontosophia", senere kom Vindemiæ ontosophicæ, 1691 og Vindemiæ theologico-onto-sophicce, 1695. Han udviklede her – klart og indgående – et metafysisk, "ontosofisk" system og gør sig til talsmand for enheden mellem filosofi og teologi idet han dog stærkt betoner den sidstnævntes prioritet. I teologisk henseende tilhørte han åbenbart den strenge lutherske teologi og så fx med beundring op til mænd som Jacob Martini og Abraham Calvius i Wittenberg. Et lignende præg bærer også hans Sex aandelige Sange, 1690 og Aandelige Tacter paa Hiertens Strengeleeg, 1692, arbejder der dog ikke udmærker sig ved poetiske fortrin. I Jovis Tarpei custos til Lifve restitueret, 1696 er opbevaret ikke få kulturhistoriske træk. Efter afsættelsen beskæftigede W. sig også med oversættelsesarbejde; således udgav han 1699 en fordanskning af Lucius Annæus Florus og 1704 af en del af Q. Curtius Rufus. Hans oversættelser er omhyggelige og kendetegnes både ved gennemtænkt retskrivning og ved naturlig sprogtone i overensstemmelse med hans ideal: at ville skrive "got, reent og jefnt Danske efter det Danske Sproges Egenskaber". Mere almindelig bekendt er hans oversættelser blevet gennem Holberg der både i Peder Paars og i Jacob von Tyboe alluderer til dem.

Familie

Forældre: sognepræst Mogens Thomsen W. (ca. 1588-1636, gift 1. gang med Anne Pedersdatter Kuri, død ca.1628) og Anna Kjeldsdatter (ca.1598-1672, gift 2. gang med sognepræst i Nørholm Jens Jensen Sjørslev, død 1677). Ugift.

Ikonografi

Mal. (Ålborg katedralskole).

Annonce

Bibliografi

Nova literaria Maris Balthici, Lübeck 1699 273f. [Em. Tauber:] Saml. af biogr. notitser om nogle af de fra Ålborg katedralskole til univ. dimitterede disciple I, 1840 = Skoleprogr. for Ålborg katedralskole 1840 143-46; III, 1844 44-46. F. E. Hundrup: Lærerstanden ved Ålborg katedralskole II, 1869 = sst. 1869 13-42. E. C. Werlauff: Hist. antegn, til Ludv. Holbergs atten første lystspil, 1858 266f. D. H. Wulff i Saml. til jydsk hist. og top. 2.r.I, 1886-88 369-81. Fra Fyens fortid, udg. G. L. Wad I, 1916 36. C. Klitgaard i Pers.hist.t. 7.r.IV, 1920 217 221f. Bj. Kornerup og Vilh. Lorenzen: Ålborg stiftshospitals hist., 1931-39 159. Kj. Galster: Ålborg katedralskole, 1940 87-122. Anders Bæksted: Besættelsen i Tisted I, 1959 42f; II, 1960 358. – Personalia i Kgl.bibl. (Ny kgl. saml. 1268 4°).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Mogens Wingaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299402