Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Laurids Lind

Oprindelig forfatter RPaulli
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Laurids Lind, nov. 1700-30.4.1738, rektor. Født i Roskilde, død i Holbæk. Efter at være blevet student 1717 fra Roskilde tog L. 1718 baccalaureusgraden og 1722 magistergraden, kom 1723 på Elers" kollegium og var i en del år privatlærer. 1734 blev han rektor i Holbæk. Hans navn er knyttet til den af ham udgivne fortegnelse over bøgerne i Karen Brahes bibliotek i Odense, Det danske Bibliotek. 1725 som delvis allerede var udarbejdet af professor Jacob Bircherod, men nu suppleredes og forsynedes med biografiske oplysninger om forfatteren af L. Fortegnelsen er stadig den eneste trykte der haves over dette kostbare bibliotek; trods sine store mangler har den i tidernes løb været et ikke uvæsentligt hjælpemiddel til dansk litteraturhistorie.

Familie

Forældre: hører, senere konrektor, magister Steen L. (1644-1723) og Kirstine Runchel. Ugift (?).

Bibliografi

Odense skoleprogr. 1857 6-8 13 93. Victor Madsen i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen VI, Upps. 1919 171 179f 184.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
R. Paulli: Laurids Lind i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293594