Johannes Jonsius

Johannes Jonsius, Jönsius, Jöns, Jonsenius, Jönsenius, 20.10.1624-.1659, rektor, filosofisk forfatter. Født i Rendsborg, død i Frankfurt a. M. J. gik i skole i Rendsborg og Kiel og kom 1645 til universitetet i Rostock hvor han studerede filosofi og de gamle sprog, tog magistergraden 1647 og blev n.å. medlem af det filosofiske fakultet. 1649 blev han konrektor ved Rendsborg skole hvor bl.a. den senere bekendte Marqvard Gude var hans discipel. På grund af den knappe løn opgav han n.å. sin stilling og rejste til Königsberg. Her blev han optaget i universitetets filosofiske fakultet og underviste som privatdocent med håb om at opnå et professorat. 1652 vendte han tilbage til Rendsborg og overtog rektoratet dér som han 1656 ombyttede med det mere anselige ved domskolen i Slesvig. Hans svagelige helbred, der ikke tålte byens fugtige luft, i forbindelse med huslige sorger nødte ham imidlertid til at søge andetsteds hen, og 1657 blev han prorektor ved gymnasiet i Frankfurt a. M. hvor han døde to år efter af skørbug. J. besad megen filosofihistorisk lærdom og har bl.a. skrevet Dispulatio de syllogismo ex mente Aristotelis, 1651, Dissertationum de historia peripatetica partis primae prima, 1652, endvidere Epistola de Spartis der sammen med Fragmentum de ordine librorum Aristotelis blev udgivet af Marqvard Gude 1655 (senere optrykt i J. G. Graevius: Syntagma variarum dissertationum rariorum, 1702). Hans hovedværk er De scriptoribus historiae philosophicae libri IV, 1659 der revideret og videreført af J. C. Dornius udkom i 2. udgave 1716.