Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johann Heinrich v. Seelen

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Johann Heinrich v. Seelen, 8.8.1687-22.10.1762, rektor, litterærhistoriker. Født i Asel, Hannover, død i Lübeck, begravet sst. (Skt. Katharina k.). v. S. blev 1704 optaget i gymnasiet i Stade (Niedersachsen) og havde her det held i høj grad at vinde sin rektor, den lærde Michael Richey, for sig. Han var i flere år husfælle i rektorens hjem og fik fri adgang til hans ypperlige bibliotek, og her lagdes grunden til v. S.s udbredte kundskaber og interesse for lærdomshistorie. Tidligt udviklet som han var kunne han allerede 1709, 21 år gammel, optræde som forfatter af en latinsk tale, og 1711 udgav han et lovende arbejde Stada literata der med sine talrige biografiske og litterærhistoriske efterretninger om lærde, knyttet til en bestemt lokalitet, blev typisk for en stor del af hans senere forfatterskab. S.å. rejste han som student til Wittenberg, blev dog allerede 1713 konrektor i Flensborg, forflyttedes 1715 i samme stilling til Stade og fik endelig 1718 rektoratet i Lübeck. 1725 blev han lic.teol. i Rostock, v. S. har udfoldet en usædvanlig frugtbar forfattervirksomhed af filologisk, teologisk og historisk art. En ikke ringe del af hans skrifter, hvis antal er blevet gjort op til 354, er nu aldeles forældet. Dette gælder bl.a. hans teologiske hvori han viser sig som stiv ortodoks, ivrig for at forsvare Luthers minde og den augsburgske trosbekendelse. Derimod er hans talrige bidrag til kirke- og lærdomshistorien endnu af betydning. Således kan nævnes de især kirkehistorisk vigtige skrifter Philocalia epislolica, 1728 og Deliciae epislolicae, 1729 der indeholder mange breve fra berømte teologer, og navnlig hans hovedværk Athenae Lubecenses I-IV, 1719–22 der bringer i snesevis af biografier af embedsmænd i Lübeck. Fra sin konrektortid i Flensborg nærede v. S. en stærk kærlighed til denne by til hvis historie han sammen med sin ven, borgmester G. Clæden, har givet gode bidrag i Memorabilium Flensburgensium ... Sylloge, 1752. Ved sin utrættelige virksomhed som samler og forfatter har v. S. i høj grad gjort sig fortjent af lærdomshistorien.

Familie

Forældre: sognepræst Erich Zacharias v. S. (ca. 1647–98) og Margrethe Elisabeth Hoffmann (død 1712). Gift 1. gang 21.9.1716 i Flensborg med Ursula Koch, død 28.6.1742 i Lübeck, d. af købmand Simon K. i Flensborg. Gift 2. gang 25.4.1746 i Lübeck med Margaretha Dorothea zum Felde, død maj 1771 i Lübeck, d. af pastor, mag. Heinrich z. F. i Padingbüttel ved Bremen.

Ikonografi

Stik af C. Fritzsch, 1726, efter dette stik. Stik af J. J. Haid efter mal. af J. M. v. d. Hude. Malet på epitafium 1764 (Katarinakirken i Lübeck).

Annonce

Bibliografi

Selvbiografi i J. H. v. S.: Athenae Lubecenses IV, Lübeck 1722 544–82. -Joh. Klefeker: Bibliotheca eruditorum praecocium, Hamb. 1717 345–47. J. Moller: Cimbria lit. II, 1744 828–31. E. F. Schmersahl: Gesch. jetztlebender Gottesgelehrten I, Langensalza 1751 930–67. Heinr. Doering: Die gelehrten Theologen Deutschlands im 18. und 19. Jahrh. IV, Neustadt a.d. Orla 1835 147–67. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Johann Heinrich v. Seelen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297323