Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Ludvig Bernth

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Johan Ludvig Bernth, 10.9.1724-24.2.1804, rektor. Født i Nørre Lyndelse, død på Herlufsholm, begravet sst. B. blev student 1745 fra Odense og tog 1750 teologisk attestats. 1753 blev han informator for de kongelige pager, og 1755 kaldtes han til rektor på Herlufsholm idet han samtidig blev professor philosophiae designatus ved universitetet. S.å. tog han magistergraden. B. kom til at beklæde sit rektorembede i næsten 50 år og har indlagt sig ikke ringe fortjenester af Herlufsholm især i sin første periode da det lykkedes ham at ophjælpe den forfaldne stiftelse. Senere blev han vel eftergivende både over for lærere og disciple hvad der ikke havde den heldigste indflydelse på disciplinen. Som lærer var B. meget betydelig. Selv l sad han inde med et solidt kundskabsforråd i en række fag; især udmærkede han sig ved sit indtrængende kendskab til latinsk sprog og litteratur. Flere af hans disciple – deriblandt K. L. i Rahbek og H. B. Melchior – har siden i varme i ord givet udtryk for hvad de skyldte B.s ypperlige undervisning, ligesom de også stod med beundring over for hans retskafne, uegennyttige f personlighed. I litteraturen har B. blot optrådt som forfatter af fire små disputatser (1750–53) og som udgiver af en række skoleprogrammer I hvori han har aftrykt kilder til Herlufsholms historie (1774–94).

Familie

Forældre: sognedegn Lars (Laurids) B. (ca. 1695–1752) og Anna Cathrina Lund. Gift 1. gang 25.7.1760 i Næstved med Margrethe Elisabeth Göring, født ca. 1740,død 25.9.1761, d. af kaptajn Ulrich Christian G. (1696–1761, gift 1. gang 1711 med Cathrine Brodersen, gift 2. gang med Susanne Louise Schonbech, død 1738) og Anna Marie Schinkel (1722–72). Gift 2. gang 4.5.1764 i Græshave med Anne Margrethe Thestrup, født 9.1.1739, død 10.6.1817 i Kbh. (Frue), d. af forvalter, senere kammerråd og ejer af Øllingesøgård Frantz T. (1694–1766) og Margrethe Riegelsen (ca. 1709–63).

Ikonografi

Portr. af E. W. Stibolt, 1804; f litografi efter dette 1856, relief på mindestøtte med ovennævnte mal. som forlæg af M. T. Mule I (Herlufsholm kgd.), gengivet i litografi 1859.

Annonce

Bibliografi

K. L. Rahbek i Den da. tilskuer 1804 129–36. H. B.

Melchior: Historisk efterretning om den frie adelige skole Herlufsholm, 1822 300–06. K. L. Rahbek: Erindringer af mit liv I, 1824 især 104f 117–23 139f 173f. Johan Ludvig Bernths minde, 1860. G. L. Wad: Medd. om rektorerne på Herlufsholm fra skolens stiftelse 1565 til 1878,1878 210–16.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Johan Ludvig Bernth i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286856