Harald Torpe, Harald Carsten Torpe, 11.1.1910-17.2.1996, rektor. Harald Torpe tog lærereksamen i Vordingborg 1933, studentereksamen 1934 og magisterkonferens i psykologi 1944. Han var lærer ved Karise kost- og realskole 1934–36 hvorefter han ansattes ved Frederiksbergs skolevæsen, blev tjenstgørende på skolepsykologisk kontor 1942, viceskoleinspektør 1951 og ledende skolepsykolog 1953. 1945–59 var han lærer ved Kbh.s univ., professor i pædagogik ved Danmarks lærerhøjskole 1959–77. Studieophold ved University of London, Institute of Education 1961.

Harald Torpe var lærerhøjskolens prorektor 1963–64, rektor 1964–77. Han var medlem af bestyrelsen for Foreningen af skolepsykologer og konsulenter for særundervisning 1957–60 (formand 1958–59), medlem af arbejdsudvalget for udvalget for skolepsykologiske undersøgelser 1948–54, medlem af bestyrelsen for Vordingborg seminarium 1959–61, af planlægningsrådet for de højere uddannelser 1965–74, af seminarkrådet 1966–77, af folkeskolens læseplansudvalg 1969–75, formand for bestyrelsen for faglærereksamen 1967–79. Endvidere var han medlem af en række ministerielle udvalg. 1981 blev Harald Torpe æresmedlem af Skolepsykologernes landsforening.

Gennem sit arbejde i denne række af bestyrelser og udvalg satte Harald Torpe sit præg på dansk pædagogik i en periode hvor det danske uddannelsessystem var inden i en kraftig udvikling. Som rektor for Danmarks lærerhøjskole ledede Harald Torpe dygtigt og indsigtsfuldt den udbygning af lærerhøjskolen som var påbegyndt under hans forgænger Ernst Larsen. Provinsafdelingerne oprettedes, kandidatuddannelserne sattes i gang og kursusvirksomheden udbyggedes.

Harald Torpes forfatterskab falder inden for psykologien og pædagogikken: Intelligensforskningens Begyndelse, Aljred Binet (Psykologiske Studier I, 1945), den væglige Intelligensforskning og intelligensprøver, 1948 (3. udg. 1966) samt Aldrig løses mand af lære : bidrag til Danmarks Lærerhøjskoles historie med hovedvægt på tiden 1959-1977, 1988. Desuden skrev han en række afhandlinger og artikler der behandler forskellige psykologiske emner i en række faglige tidsskrifter og opslagsværker.

Familie

Harald Torpe blev født i Tjørnemark, Stege landsogn.

Forældre: førstelærer Carsten Nielsen (1869–1937) og Elisabeth Pedersen Torpe (1870–1943). -6.7.1938 i Højerup k. med lærer Olga Ingeborg Pedersen, født 24.2.1909 i Store Heddinge, 19.5.1972 i Søborg ved Kbh., d. af bagermester Hans P. (1869–1949) og Kristine Hansen (1872–1952). – Bror til Chr. T. og Jørgen T.

Udnævnelser

R. 1964. R1. 1972. K. 1977.

Ikonografi

Foto. (Kgl. bibl.; Danm.s lærerhøjskole).

Bibliografi

DLH-avisin 14.9.1976; sst. 12.12.1977; sst. 16.1.1978. Jens Chr. Jørgensen i Folkeskolen, 1980 93.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig