Straal ned i Aanden) og bygger verset derover. Resultatet af dette hokuspokus bliver tvungent og unaturligt, men genren har øjensynlig gjort lykke eftersom Ø. har kunnet udgive to samlinger Primitiæ anagrammatum, (11 og Succedanea cum epigrammatis anagrammata, 1681, delvis med fælles indhold men begge eksisterende i flere indbyrdes forskellige tryk af varierende omfang. I sin fyldigste skikkelse omfatter Primitiæ ... 101 og Succedanea ... 49 digte. Ø. har desuden udgivet et udateret hæfte salmer og andre gudelige digte Krybbens Løst og Korsens Trøst; dele deraf er næsten ulæselige på grund af frakturversalsats. Digterisk er Ø. ganske ubetydelig, men hans produkter har en vis interesse som rent tidsfænomen: den danske kunstdigtning var endnu så ung at modersmålet ikke turde lades uforsøgt selv til eksperimenter der mere havde kunstighed end kunst for øje." />
Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Nielsen Ørn

Oprindelig forfatter RPaulli
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Nielsen Ørn, Johannes Nicolai Aqvilinus (Aquilinus), levede 1682, rektor, forfatter. Ø. var efter eget opgivende skåning og har formodentlig frekventeret universitetet i begyndelsen af 1650erne da det 1682 hedder at han i 28 år "paa adskillige Steder baade i Jylland og Norge, saavel publice som privatim har informeret Godtfolks Børn"; om denne hans virksomhed ved vi i øvrigt blot at han 1677 var huslærer på Akershus hos kommandanten oberst F. E. Speckhan. 1682 blev han rektor i Næstved, men fungerede kun kort tid da en anden allerede 1684 nævnes som indehaver af embedet. Efter Jørgen Sorterups udsagn levede han siden af at skrive "Bettel-Vers af lutter Anagrammatibus". De latinske og danske æresdigte vi kender af ham stammer fra tiden før han blev rektor, og de viser at han har dyrket anagrammet i den specielle form at han omstiller bogstaverne i den pågældende persons navn til en, ofte temmelig meningsløs, sentens (fx: Anna Nielsdatter > Straal ned i Aanden) og bygger verset derover. Resultatet af dette hokuspokus bliver tvungent og unaturligt, men genren har øjensynlig gjort lykke eftersom Ø. har kunnet udgive to samlinger Primitiæ anagrammatum, (11 og Succedanea cum epigrammatis anagrammata, 1681, delvis med fælles indhold men begge eksisterende i flere indbyrdes forskellige tryk af varierende omfang. I sin fyldigste skikkelse omfatter Primitiæ ... 101 og Succedanea ... 49 digte. Ø. har desuden udgivet et udateret hæfte salmer og andre gudelige digte Krybbens Løst og Korsens Trøst; dele deraf er næsten ulæselige på grund af frakturversalsats. Digterisk er Ø. ganske ubetydelig, men hans produkter har en vis interesse som rent tidsfænomen: den danske kunstdigtning var endnu så ung at modersmålet ikke turde lades uforsøgt selv til eksperimenter der mere havde kunstighed end kunst for øje.

Bibliografi

Saml. af smukke og udv. da. vers X, udg. B. W. Luxdorph, 1742 738. J. Paludan: Fremmed indflydelse på den da. nationallit. i det 17. og 18. årh., 1887 234 475. Sv. Arnholtz i Årbog for hist. samf. for Præstø amt IX, 1920 33. Nils Schiørring: Det 16. og 17. årh.s da. visesang I, 1950 266f.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
R. Paulli: Hans Nielsen Ørn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299659