Hans Mikkelsen (pædagog og mentor for Christian 4.)

Hans Mikkelsen, Hans Michelsen, ca. 1538-13.12.1601, rektor. Født i Randers, død i Sorø, begravet sst. Fra omkring 1560 var M. i Kbh. lærer for Herluf Trolles søstersønner, brødrene Jacob og Arild Huitfeldt, og 1562 blev det overdraget ham at ledsage dem til det ansete gymnasium i Strasbourg der dengang styredes af den vidt berømte pædagog Johs. Sturm; 1564 imm. i Tübingen. 1565 omtalte Sturm ham i et brev til Frederik II som en særdeles brav, flittig og velstuderet mand. S.å. antog fru Birgitte Gøye ham til rektor for den netop stiftede "frie" skole på Herlufsholm der havde sit forbillede i de efter Sturms grundsætninger oprettede kostskoler i Württemberg. 1566 tog han magistergraden i Kbh. Som tillæg til sin tarvelige Iøn fik han 1570 et kanonikat i Roskilde, og n.å. blev han tillige sognepræst for Herlufsholm uden derfor at opgive lærergerningen som han varetog sammen med to hørere. 1578 var han en af de to mænd som universitetet anbefalede til at blive biskop i Tronhjem. Biskop blev han dog ikke, med da kongen forlangte at Sjællands biskop Poul Madsen skulle give anvisning på "en god, from, fin, lærd og gudfrygtig Mand", der egnede sig til at være dansk hofprædikant, så vidste han ingen bedre at pege på end M. som da også blev kaldet til denne anselige stilling. 1580 forlod han Herlufsholm og tog bolig ved Fr.borg hvor hoffet mest opholdt sig. - Da Frederik II's ældste søn, Christian (IV) var i den alder at han skulle have en lærer, bestemte kongen sig efter rigsrådets anbefaling for M. der "før havde omgaaedes med Børn og vel vidste at skikke sig i den Lejlighed". 1583 overtog han den vigtige gerning at opdrage rigernes tilkommende styrer, og i 11 år forestod han den med ualmindelig dygtighed. En så kompetent dommer som Hans Poulsen Resen siger, at M. var "vidt berømt for sin synderlige Skikkelighed til Ungdommen at oplære", og at han med "stor Lov og Ære" havde varetaget sit embede som kong Christians tugtemester. Da han endelig havde fuldendt sit hverv, trak han sig tilbage til det prælatur i Lund hvormed han allerede 1583 var blevet forlenet. Men den unge konges yndest og tillid kaldte ham 1597 til den betydelige post som forstander for Sorø skole og klostergods, i hvilken stilling han forblev til sin død. En fremmed rejsende der 1600 besøgte Danmark omtaler ham som "en velvoksen og ved Alder og Visdom imponerende Skikkelse".