Erik Lund

Erik Lund, 11.1.1902-8.1.1992, rektor, historiker. L. blev student fra Sorø akademi 1919, cand. mag. i historie, engelsk og tysk 1927 og ansattes s.å. som lærer ved Ribe katedralskole, udnævntes til adjunkt 1928, til lektor 1944 og var 1944-71 rektor for Fredericia gymnasium. Ved universiteterne var han 1965-72 censor til embedseksamen i historie, ved Århus universitet også i idéhistorie 1969-73. På USA-statsstipendium studerede han 1952 historieundervisningen ved en række amerikanske universiteter og colleges og udvidede sin indsigt i oldtidens kultur og kunst under studieophold i Grækenland 1954, 1955 og 1960, i Jugoslavien 1959 og i Tyrkiet 1969. I sin stands organisationsarbejde deltog han som formand for de kommunale gymnasiers rektorforening 1960-66, men på intet tidspunkt har han fundet gymnasiet tilstrækkeligt som virkefelt. Tværtimod har han set det som en opgave at åbne gymnasiet ud til det øvrige samfund og selv deltage aktivt i samfundslivet. I sin tid i Ribe var han formand for Dansk fredsforenings Ribekreds 1937-44 og for Foreningen Nordens Ribeafdeling 1942-44 og leder af modstandsorganisationen Ringen for Ribe folketingskreds 1942-44. I Fredericia ledede han aftenhøjskolen 1944-54 og Nordens lokalafdeling 1953-54. L. har udgivet Oversigt over historisk Stof. 1941, Fredericia 1650-1950. 1950, De sidste 60 år. 1959, De europæiske ideers historie, 1962, sammen med Mogens Pihl og Johs. Sløk, oversat til engelsk, norsk og svensk, på engelsk tillige som "talking book" for blinde, og været medredaktør af og medarbejder ved Den nye Salmonsen og medarbejder ved bl.a. Salmonsen Leksikon Tidsskrift og Atlas over Danmark.

Ved siden deraf har L. et betydeligt forfatterskab bag sig på lærebogsområdet. Hans Verdenshistorie udkom 1948 i ét bind, 2. udgave i to bind 1958-59, men først da begrænsningen af lærebøgers sidetal ophævedes 1963 kunne han udvide bogens omfang, indarbejde Nordens historie i verdenshistorien og i det hele give den et bredere indhold med noter, uddrag af kilder og et betydeligt antal illustrationer, ikke mindst til kunsthistorien. Han skabte en bog der både kunne læses, være en nyttig håndbog, et lettilgængeligt arbejdsredskab og ikke mindst i emnevalg, oplysning og sigte såvel som sprogligt bar samme præg. Den seneste udgaves 6. bind udkom 1979, ført frem til 1975. L.s verdenshistorie afviger fra de fleste andre af nutidens lærebøger i historie derved at den, skrevet af én forfatter, bæres af samme holdning i alle bind. Deri minder den om P. Munchs verdenshistorie fra århundredets begyndelse, men den adskiller sig fra den gennem to verdenskriges erfaringer. Dens motto er hentet fra Pascal: Pensées 418. "Det er farligt i for høj grad at lade mennesket se, hvor meget han ligner dyrene, uden samtidig at vise ham hans storhed. Det er fremdeles farligt i for høj grad at lade ham se hans storhed uden hans lavhed. Det er endnu farligere at lade ham forblive uvidende om begge dele. Men det er gavnligt at vise ham begge dele". - Disse ord kan også stå som karakteristik af L.s virke som skolemand. Som lærer i Ribe stræbte han at undgå en autoritær holdning over for eleverne, og som rektor fik han mulighed for at iværksætte et bredt samarbejde. 1946 indførte han elevråd, valgt af eleverne og med klart angivne beføjelser. Dertil føjedes senere elevvalgte præfekter som ordenshåndhævere med ret til i specielle elevanliggender at fungere som dømmende myndighed. Dertil kom 1968 et samarbejdsudvalg af elever og lærere. L. indførte også tidligt fællesmøder af lærere og forældre - før skolenævn indførtes ved lov. Ligeledes tidligt åbnede han skolens bibliotek for eleverne, holdt selv ugentlig en "fri time" i verdenslitteratur for de ældste klasser, fik arrangeret udstillinger og koncerter på skolen og timer med oplæsning eller foredrag af udefra kommende gæster samt ekskursioner i ind- og udland. Eleverne skulle erkende at der uden for skolen var en verden på godt og ondt som de var del af og medansvarlige for. - 1981 tilkendte Odense univ. L. æresdoktorgraden i anerkendelse af hans "omfattende og væsentlige historiske forfatterskab".