Einer Andersen

Einer Andersen, Einer Emmanuel Andersen, 13.9.1880-11.12.1963, rektor. Født i Kbh, død i Gentofte, urne på Gentofte kgd. A. blev student fra Efterslægtselskabets skole 1897 og begyndte allerede året efter at undervise her. Da han 1904 havde taget skoleembedseksamen med dansk som hovedfag og engelsk og latin som bifag blev han knyttet til Det danske selskabs skole, hvis leder C. N. Starckes moderne pædagogiske tanker blev grundlaget for hans egne frisindede ideer om opdragelse og undervisning. 1910–24 var han lærer (fra 1921 lektor) og inspektør ved Schneekloths skole. Størst betydning fik han som rektor for Østre Borgerdydskole 1924–49. Her praktiserede han med stærk tro på betydningen af elevernes egen udfoldelse nye ideer som lejrskole, præfektsystem, skolerejser og koncerter med skoleorkester under hans egen ledelse. Som lærer var han inciterende. I sit hovedfag dansk blev han hele folkets lærer i de år (1931–34) da han underviste i radioen. Han var en stærk modstander af de gammeldags eksamensformer og forfægtede modigt og med held sine anskuelser over for myndighederne. Bladet Gymnasieskolen redigerede han 1927–32. Også udover sin egen skole virkede A. på mange måder, bl.a. i Skolescenen (allerede fra 1923 i bestyrelsen for "De højere skolers kunstaftener"), i Foreningen til dyrenes beskyttelse og Foreningen til kønssygdommenes bekæmpelse og som medlem af Komiteen til afholdelse af akademisk-sociale foredrag på universitetet (1926–38). Litterært udfoldede han sig dels gennem skolebøger i dansk og tysk og ved at udgive Østre Borgerdydskoles historie (1937), dels gennem en lang række af oversættelser, bl.a. af Goethe, Kleist og Huxley. Ved sit noget buldrende væsen kunne han støde nogle men langt flere blev tiltrukket af hans varme menneskelighed og store humor. R. 1935. DM. 1948.