Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rasmus Vinding

Oprindelig forfatter HansR
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Rasmus Vinding, Rasmus (Erasmus) Poulsen Vinding, 19.3.1615-4.9.1684, professor. Født i Vindinge, nu Fyrendal, død i Kbh., begravet i Frue k. V. blev 1632 dimitteret til universitetet fra Herlufsholm skole og tog 1634 baccalaurgraden hvorefter han et års tid vikarierede som rektor ved latinskolen i Slangerup. 1635 tog han teologisk attestats og udnævntes derefter til hører ved Kbh.s skole hvor han virkede indtil han 1638 begav sig på en længere udenlandsrejse. På denne besøgte han universiteterne i Leiden, Paris og Angers og – formodentlig med sin velynder Jesper Brochmands billigelse – tillige jesuiter-kollegiet la Fléche. Under sit ophold her forfattede han 1640 en Oratio de regno hæreditario et electivo hvori han ret utvetydigt tog standpunkt for det arvelige kongedømme som den regeringsform der indadtil fører til ro og orden og udadtil til en kraftig politik. S.å. blev han hjemkaldt af Jesper Brochmand for at overtage rektorembedet i Sorø og udnævntes til denne stilling efter at han 1641 havde erhvervet den nødvendige magistergrad. Allerede 1646 nedlagde han imidlertid rektoratet som han formentlig kun havde betragtet som et gennemgangsled for at opnå endnu højere stillinger. 1648 beskikkedes han til professor i græsk ved universitetet, og i denne egenskab forfattede han i løbet af de følgende år nogle filologiske afhandlinger af hvilke dog ingen er særlig betydelige. Fra 1657 var han medlem af konsistorium til hvis mest fremtrædende medlemmer han snart kom til at høre. Derimod afslog han 1662 rektoratet, uagtet konsistorium lagde et ret stærkt pres på ham, og kansleren "formedelst universitetets store nytte gerne havde set ham påtage sig det". 1661 havde han opteret det ledige historisk-geografiske professorat da ingen af de ældre professorer ønskede at overtage dette. 1674 fritoges han dog for den hertil knyttede forelæsningspligt; men han beholdt sit sæde i konsistorium med de hermed følgende økonomiske fordele og gav lige til sin død til stadighed møde i denne forsamling. Som professor i historie udgav han 1665 Regia Academia Hauniensis in regibus, conservatoribus, rectoribus, professoribus suis repræsentata, væsentligt på grundlag af bevarede universitetsprogrammer; men værket prætenderede for øvrigt heller ikke nogen originalitet. Om hans lærervirksomhed i disse år haves kun få oplysninger, men den synes i ret høj grad at have stået i skygge af de øvrige hverv som blev pålagt ham. Den politiske opfattelse V. havde lagt for dagen i sit ovennævnte ungdomsarbejde gjorde ham naturligvis til en brugbar støtte for den unge enevælde, så meget mere som han havde vist betydelige administrative evner og praktisk dygtighed under sin virksomhed som universitetslærer. Han deltog i stændermøderne 1660, og allerede i nov. s.å. aflagde han ed som assessor i kancellikollegiet hvortil n.å. knyttedes stillingen som assessor i højesteret. Ved siden heraf beskikkedes han jævnlig som medlem af særlige kommissioner, således til revision af skatkammerregnskaberne 1667, af grev Mogens Friis' regnskaber og ved flere andre lejligheder. En særlig indsats ydede han i højesteret til hvis hyppigst voterende medlemmer han til stadighed hørte. Den uddannelse han havde fået kunne ganske vist ikke siges i højere grad at have kvalificeret ham til at beklæde et dommerembede, og det var først i en alder af 45 år at han udnævntes dertil; men i kraft af medfødte juridiske evner og den energi og interesse hvormed han gik op i arbejdet – ved hans død kunne det således siges at han aldrig, undtagen på grund af sygdom, havde været fraværende i højesteret – lykkedes det ham tidligt at opnå en meget stærk position inden for retten. Uagtet de bevarede voteringsprotokoller er meget kortfattede er det muligt at danne sig et billede af V. der fremtræder klarere og mere særpræget end når talen er om de fleste andre af rettens medlemmer. Bl.a. er hans vota foruden af en betydelig skarpsindighed præget af en i betragtning af hans manglende faguddannelse ejendommelig rent juridisk tankegang der jævnlig kunne bringe ham i minoritet inden for en domstol af hvis medlemmer de fleste var uden juridisk uddannelse. Den anseelse han nød inden for retten kom klart til udtryk da han 1664 blev sendt til Norge sammen med præsidenten Peder Reedtz for i kongens navn at pådømme højesteretssager, og i hans udnævnelse 1670 til referendar i højesteret sammen med den lærde jurist Peder Lassen.

Sin største indsats ydede V. dog i arbejdet på Danske lov som hvis hovedforfatter han må betragtes. 1666 udnævntes han til medlem af den såkaldte 3. lovkommission hvis fire medlemmer hver skulle udarbejde et udkast til en ny lovbog, indeholdende en systematisk kodifikation af den gældende ret. Som resultat afkommissionens arbejde foreligger kun de af V. og Peder Lassen udarbejdede udkast af hvilke Lassens utvivlsomt må betegnes som langt de bedste. Intet af forslagene blev imidlertid ophøjet til lov. Planen om en sådan mere begrænset kodifikation blev opgivet, og i stedet ønskede kongen tilvejebragt en mere omfattende lovbog der også indeholdt nye bestemmelser til supplering og forbedring af den gældende ret. Formodentlig på grund af det mangeårige venskab mellem Peder Schumacher Griffenfeld og V. blev det denne som med tilsidesættelse af Lassen og de øvrige medlemmer af kommissionen fik ordre til at udarbejde det nye forslag. I mellemtiden havde V. opnået et mere overlegent herredømme over lovstoffet, og det af ham nu udarbejdede forslag var af langt højere kvalitet end hans tidligere arbejde. I den første revisionskommission, af hvilken V. ikke var medlem, underkastede Lassen, der nu var kommet til at stå i et et spændt forhold til ham, på adskillige punkter forslaget en meget hård kritik; men de følgende revisionskommissioner satte sig jævnlig ud over hans kritiske bemærkninger, og V.s udkast kom således i det store og hele til at danne grundlaget for Danske lov, der efter datidens forhold må betegnes som et fortrinligt lovarbejde. Om et bevaret udkast til kongeloven til dels er affattet af V., er ikke ganske sikkert; men dette arbejde, som for øvrigt er temmelig ringe, kom kun på enkelte punkter til at øve indflydelse på kongeloven i dens endelige affattelse. Som en af Otto Pogwischs kreditorer kom V. i besiddelse af dennes hovedgård Frydendal som han 1683 fik ophøjet til sædegård. På lignende måde erhvervede han hovedgården Sonnerup. Som klassisk filolog skrev V. en række universitetsafhandlinger om filologiske emner, deriblandt kommentarer til tragedier af Euripides og udarbejdede en udgave af Marcians Heracleotce Periegesis, 1662. Hans hovedværk er Hellen, der efter hans død blev trykt i Jacob Gronovius' Thesaurus Græcarum antiquitatum XI, 1701. Han giver heri en oversigt over de græske byers og folkestammers historie i oldtiden. – Kancelliråd 1679. Justitsråd 1680. Etatsråd 1684.

Familie

Forældre: sognepræst, senere provst og skoleforstander Poul Jensen Kolding (1581-1640) og Johanne Pedersdatter (ca. 1586-1640). Gift 1. gang 15.7.1649 i Kbh. (Frue) med Margrethe Fincke, født 19.1.1630 i Kbh., død 15.8.1650 sst., d. af professor Jacob F. (1592-1663) og Margrethe Tetens (død 1637). Gift 1. gang 17.4.1653 med Ingeborg Jacobæa, født 27.7.1633 i Kbh., død 31.10.1702 sst. (Frue k.), d. af biskop Jacob Matthiesen (1602-60) og Anna Bartholin (1613-82). - Far til Poul V.

Annonce

Bibliografi

R. V.: Regia acad. Hauniensis, 1665 384-89. [Caspar Bartholin:] Progr. fun. univ. Hafn. over R. V., 1684. Søren Jonæsen: R. V., s.å. Danske saml. 2.r.II, 1872-73 120f (Hans Rhumans dagbog). Henning Matzen: Kbh.s univ.s retshist. I-II, 1879. Forarbejderne til kong Kr. Vs Danske lov, ved V. A. Secher og C. Støchel I-II, 1891-94. H. D. Monrad i Pers. hist. t. 3.r.II, 1893 78. J. H. Deuntzer: Højesteret i 1683, 1898. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshusholdn.s hist. I-II, 1908-22. Kn. Fabricius: Kongeloven, 1920 (reproudg. 1971). Sorø. Klostret, skolen, akademiet I, 1923-24 623f. H. G. Olrik: Oversigt over forstandere og lærere ved den kgl. skole i Sorø 1586-1737, 1927-30 = Årsskr. for Sorø akad.s skole 1926-29 52f. Poul Johs. Jørgensen: Dansk retshist., 1940(6. opl. 1974) 152f. Højesteret 1661-1961 I-II, 1961. Harald Ilsøe i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj X, 1980318-20.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Ræder: Rasmus Vinding i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299043