Rasmus Brochmand

Rasmus Brochmand, Rasmus Enevoldsen Brochmand, 8.8.1619-14.6.1662, professor i veltalenhed. Født på Valbygård, vistnok i Hellested sg, død i Kbh., begravet sst. (Trin. k.). B. viste sig tidligt i besiddelse af gode evner og modtog sin første uddannelse dels privat i Kbh. hos sin farbroder biskop Jesper B. dels i Vor frue skole og senere på Herlufsholm. Herfra blev han student 1637 og vakte allerede ved sin immatrikulation opsigt ved sine ualmindelige kundskaber i latin. Som student boede han hos sine farbrødre, først hos professor Hans B. efter dennes død 1638 hos Jesper B. der interesserede sig for at udvikle hans oratoriske evner. 1640 drog han udenlands. I Franeker og særlig i Leiden hvor han bl.a nød godt af D. Heinsius' og Boxhorns undervisning studerede han med iver historie og latinsk veltalenhed. Et minde om hans studier af denne art er den latinske, stærkt panegyriske tale han 1643 holdt på universitetet i Leiden ved grev Valdemar Christians afrejse. 1644 kom B. hjem, opholdt sig et års tid hos Jesper B., blev 1645 rektor på Herlufsholm, men udnævntes allerede 1646 til professor eloquentiæ ved Kbh.s universitet. 1647 tog han magistergraden. I krigsåret 1658–59 var han rector magnificus og søgte trods store vanskeligheder at gøre fyldest i denne stilling, skønt han havde det uheld fra juli 1658 at blive udelukket fra hovedstaden. Først efter stormen på Kbh. 11.2.1659 slap han ved den engelske gesandts mellemkomst ind igen. 1661 blev han af kongen fritaget for sine universitetsforretninger mod at udarbejde Frederik IIs historie. Heraf blev der dog intet da han snart efter døde. Hans langvarige svagelige helbredstilstand hår formodentlig også hæmmet hans arbejde som medlem af Den store lovkommission (fra 1661). Et par disputatser, hvoraf en om sølvalderlige forfatteres udtryksmåde er typiske for hans interesser. – Med sin hustru fik B. betydelige midler som han bestyrede forstandigt, men hendes forældres skæbne kastede en mørk skygge over hendes liv.