Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Spormand

Oprindelig forfatter BjKorn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Peder Spormand, Peder Hansen Spormand, 28.9.1608-21.2.1661, professor. Født i Helsingør, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Efter at have gået i skole på Herlufsholm og i Odense kom S. til universitetet 1624 og fandt i sin studietid optagelse i professor Caspar Bartholins hus. Fra 1626 studerede han et par år i Rostock, senere i Wittenberg og, efter et kortere ophold i hjemmet, i Nederlandene, England og Skotland, hvor han havde slægt, og til sidst i Frankrig og Italien. Han vendte derpå tilbage over Ungarn og Tyskland til Danmark og blev ca. 1633 hovmester for en søn af kansler Christen Friis under dennes studieophold ved Sorø akademi hvorefter han 1635 blev professor i historie og geografi ved Kbh.s univ. 1641 tog han magistergraden, 1649–50 og 1655–56 fungerede han som rector magnificus. Under svenskekrigen 1658–60 fik han tidens trængsler at føle, men han gav smukke prøver på sit menneskekærlige sindelag ved endog ud over evne at støtte nødlidende slægtninge og andre. Med et mærkeligt frisind tog han sig især af mænd der for deres overbevisnings skyld var kommet til at indtage en isoleret stilling i tiden, således Jesper Kønechen som han endog lod være lærer for sine børn, og den spanske konvertit Antonio Sandoval hvem han en tid lang lod bo skjult i sit hjem. – Som universitetslærer var S. flittig og nidkær. Samtiden berømmede især hans usædvanlige overblik over kronologien og geografien. Han var næsten mere hjemme på landkortet end noget i sit eget hus, hedder det. I trykken foreligger fra hans hånd blot nogle disputatser. Den første Conclusiones XL, 1636 synes at vidne om en udpræget kritisk indstillet forskerånd, i den næste om geografiens betydning (1647), for så vidt et programskrift, bryder han en lanse for denne videnskabs værdi for andre discipliner mens et par disputatser fra hans senere år (1651, 1657) behandler specielle geografiske emner. Han havde også påbegyndt udgivelsen af en Frederik IIs historie, men arbejdet blev afbrudt på grund af krigsforholdene. S. var ejer af et ret stort, men noget broget sammensat bibliotek.

Familie

Forældre: købmand og rådmand Hans Pedersen S. (død før 1620) og Margrethe Davidsdatter (død 1637). Gift 1638 med Sibylle Walstorp, tfør sept. 1658, d. af skibshøvedsmand, senere lensmand Henning W. (død ca. 1610) og Bodil Galde (død efter 1610).

Bibliografi

Hist. t. 2.r.VI, 1856 551f. Danske mag. 5,r.II, 1889–92 325f 332; III, 1893–97 284f. – Harald Holck i Pers. hist. t. 13.r.VI, 1958 131–42 (om slægten). Progr. fun. univ. Hafn. over P. S., 1661. R. Vinding: Regia academia Hauniensis, 1665 334–37. Kirkehist. saml. 2.r.III, 1864–66 225 260. E. Gigas sst. 3.r.III, 1881–82 664f 668f 676 678. Sst. V, 1884–86 276 284–87; VI, 1887–89 36 570. Axel Garboe sst. 7.r.I, 1951–53 44. Chr. Bruun: Ludv. Holberg som lærer i historie, 1872 11–13.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup: Peder Spormand i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297704