Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

L. Hansen Larsen

Oprindelige forfattere AkMil og CThom
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

L. Hansen Larsen, Lars Hansen Larsen, 12.3.1890-17.1.1970, professor i husdyrbrug. Født i Lundby ved Præstø, død i Roskilde, begravet i Himmelev. H.L. blev uddannet ved landbruget, og efter ophold på højskole og landbrugsskole blev han 1913 landbrugskandidat fra landbohøjskolen. 1913-16 var han lærer ved Høng højskole hvorefter han fortsatte studierne på landbohøjskolen og tog tillægseksamen i husdyrbrug 1918. Han blev derefter konsulent for De samvirkende landboforeninger i Fyns stift 1918-23 og konsulent i kvægavl for De samvirkende sjællandske landboforeninger 1923-34. Ved professor Lars Frederiksens tidlige død 1933 blev H.L. dennes efterfølger som professor i kvægets avl og fodring ved landbohøjskolen og beklædte denne stilling til sin afgang på grund af alder 1960. Samtidig overtog han stillingen som forstander for landøkonomisk forsøgslaboratoriums afdeling for kvægforsøg.

H.L. gjorde sig stærkt gældende som en initiativrig og dygtig kvægavlskonsulent som forstod at vælge opgaver der havde betydning for det praktiske landbrug, og han udarbejdede i disse år foruden stambøger over køer og tyre af rød dansk malkerace en række af de sjællandske landboforeningers beretninger om afkomsundersøgelser med tyre. Afkomsundersøgelsernes problemer uddybede han senere gennem afhandlinger i beretningen om Den IX. internationale Mejerikongres i København 1931, 1932 og i Nordisk Jordbrugsforskning, 1935. Over for de i 1945 indførte afkomsprøver med tyre var han i begyndelsen noget forbeholden, men indså hurtigt betydningen af denne avlsforanstaltning. Hans virke som konsulent havde desuden gjort ham stærkt interesseret i en forbedring af landbrugets bygninger som led i forbedret staldhygiejne, og arbejdet hermed udviklede sig til et omfattende rådgivningsarbejde vedrørende landbrugsbyggeri hvorved han bidrog til at bryde nye veje med hensyn til bygningernes plan og indretning. Han har om disse emner blandt andet skrevet Kostaldens Hygiejne, 1932, en afhandling i Nordisk Jordbrugsforskning, 1938, og sammen med arkitekt Knud Brücker bogen Nye danske Landbrugsbygninger, 1939 der vakte betydelig opmærksomhed og kom i tre udgaver. H.L. var dog modstander af de efter krigen indførte løsdriftstalde og fremsatte 1956 på grundlag af fem års forsøg med båsestalde og løsdriftstalde en voldsom kritik af denne staldtype. Til brug for undervisningen på landbohøjskolen og til brug for praksis udgav han 1940 Haandbog i Kvægets Avl, Fodring og Pleje (2. udg. 1942), der fik meget stor udbredelse også blandt kvægavls-konsulenter og kvægavlere. Som forstander for kvægforsøgene fortsatte H.L. i Lars Frederiksens spor med belysning af malkekøernes foderbehov og fodringens indflydelse på ungkvægets vækst. En oversigt over de gennemførte forsøg findes i 328. beretning fra forsøgslaboratoriet, Oversigt over kvægforsøg 1933-59, 1961. H.L. har været forfatter til en del af de udsendte beretninger og medforfatter til andre. Af større beretninger kan nævnes Fodringsintensitetens og fodersammensætningens indflydelse på malkekøernes rentabilitet, holdbarhed og drægtighedsforhold, en undersøgelse der strakte sig over 19 år. H.L. var en varm fortaler for rød dansk malkerace og gennem ti år gennemførtes sammenlignende forsøg med denne race og jerseykvæg som resulterede i et stort talmateriale og forskellige fortolkninger af resultaterne. Han var desuden hovedredaktør af 4. udgave af Landbrugets ordbog, 1951-52. H.L. besad stor energi og arbejdsevne der gav sig udslag ud over de snævert faglige emner. Han var således medlem af bestyrelsen for Foreningen af danske landbrugskandidater 1919-31 og af Akademiet for de tekniske videnskaber fra 1945. Under 60ernes diskussion om landbohøjskolens placering gik H.L. stærkt ind for dens udflytning og fremsatte forslag til folketinget herom. Men det var især det sydslesvigske spørgsmål der efter krigen kom til at optage ham stærkt og skaffede ham tilnavnet Ejder-professoren. Han blev 1948 næstformand og 1949 formand for sydslesvigsk udvalg samt fra 1950 formand for dette udvalgs Ejderindsamling der resulterede i millionbeløb til bygning af skoler, børnehaver og alderdomshjem i Sydslesvig. I dette som i andre spørgsmål havde H.L. sine meningers mod og lod sig ikke rokke fra sin overbevisning, selv om denne stejlhed undertiden medførte at han kom til at stå alene. Han var en særpræget personlighed som på flere måder var med til at sætte sit præg på tiden og udviklingen.

Familie

Forældre: gårdejer Hans Larsen (1857-1945) og Johanne Petersdatter (1856-1925). Gift 27.4.1918 i Ubberup med Ragnhild Jørgensen, født 9.8.1889 i Høng, død 18.5.1971 i Roskilde, d. af højskoleforstander Anders J. (1839-1915, gift 1. gang med Maren Christensen, død 1873) og Marie Lomholt (1850-1924).

Annonce

Udnævnelser

R. 1947. R.1 1954. K. 1970.

Ikonografi

Mal. af Ole Søndergaard udst. 1958. Foto.

Bibliografi

Ugeskr. for landmænd LXVIII, 1923 45f 51; sst. 1934 247. Holger Ærsøe: Husdyrbrugsforsøgsvirksomheden i Danm. 1882-1942, 1943 = Beretn. fra forsøgslab. CC 188-92. J. Bælum i Den kgl. vet.- og landbohøjskole. Årsskr. 1970 248-51. Hans Larsen: Ejder professoren, 1971. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel Milthers, Carl Thomsen: L. Hansen Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 27. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290731