Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Bording

Oprindelig forfatter VMeis
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jacob Bording, 15.7.1511-5.9.1560, professor, livlæge. Født i Antwerpen. B. besøgte først pædagogiet i Leuwen, siden universitetet i Paris hvor han lagde sig efter lægevidenskaben og den aristoteliske filosofi, studerede senere videre ved den berømte lægeskole i Montpellier, blev 1538 af sin velynder kardinal Sadoletus kaldet til rektor ved skolen i Carpentras og tog 1540 den medicinske doktorgrad i Bologna. Ved læsning af Melanchtons skrifter blev han imidlertid vundet for reformationen hvorfor han 1541 måtte opgive sin stilling i Carpentras og begive sig tilbage til Antwerpen hvor han i fire år praktiserede som læge og holdt forelæsninger over anatomi og kirurgi. Men da hans religiøse bekendelse også her forårsagede forfølgelse imod ham begav han sig 1545 til Hamburg hvor han i nogle år virkede som stadslæge. Herfra kaldtes han 1550 til professor i medicin i Rostock; samtidig var han livlæge hos hertugen af Mecklenburg. Christian III kaldte ham 5.4.1557 til Danmark for at overtage den ledige plads som livlæge og 20.5. til professor i medicin ved Kbh.s universitet. I denne stilling gjorde han udmærket fyldest, og han roses som "en kostelig lærd og velforfaren Mand" af en hæderlig og retskaffen karakter. Christian III satte megen pris på ham og forlenede ham 1558 med kongsgården Hvidøre. Ved juletid s.å. stod han ved kongens dødsleje på Koldinghus, og 13.2.1560 holdt han på latin ligtale over ham i Odense. Frederik II beholdt B. i sin tjeneste, men han døde allerede n.å. som universitetets rektor. Til Melanchton stod B. i et nært forhold, og man har flere breve vekslede mellem dem. Hans videnskabelige hovedværk Φυσιoλoγία, ϓγιείνη, Παϑoλoγία, Prout has medicinæ partes in inclytis academiis Rostochiensi et Haffniensi publice enarravit blev først mange år efter hans død udgivet i Rostock (1591) i to dele af dr. Levinus Battus. Hans enke bosatte sig med en stor børneflok i Rostock. Blandt sønnerne er især bekendt juristen Jacob B. der blev professor i Rostock og kansler hos hertugen af Mecklenburg.

Familie

Forældre: købmand Nicolaus B. og Adriane Adriansdatter. Gift 10.11.1538 i Carpentras med Francisca Nigrona, død 16.8.1582 i Rostock, d. af patricier i Genova Termio Nigro og Johanne de Rachelle fra Avignon (død 1582).

Ikonografi

Stik af J. M. Bernigeroth, 1743.

Annonce

Bibliografi

Ligtale af Johan Spithoff, 1562. H. F. Rørdam: Kbh.s univ.shist. 1537–1621 I, 1868–69 642–49. Schirrmaeher: Joh. Albrecht I, Herzog v. Mecklenburg I, 1885 57; II, s.å. 395–98. A. Lubbers: De oldenborgske kongers sygdomme og død, 1906 46–48. G.-H. Schumacher og H. Wischhusen; Anatomia Rostoch, 1970 28–30.

Referér til denne tekst ved at skrive:
V. Meisen: Jacob Bording i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287395