• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Howard Grøn

Oprindelig forfatter PCNie
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Howard Grøn, Alfred Rowland Howard Grøn, 23.12.1894-13.2.1967, professor i skovbrug. Født i Kbh, død i Kbh., begravet Vedbæk kgd. G. blev student 1913 fra Viborg og fik derefter en særdeles grundig uddannelse inden for handel, økonomi og skovbrug, bl.a. ved nationaløkonomiske studier ved Harvard universitetet i USA 1915-16, ansættelse i Privatbanken i Kbh. til 1918, da han påbegyndte skovbrugsstudiet på landbohøjskolen hvor han blev forstkandidat 1923. Herefter fulgte ansættelse som assistent ved højskolen, studierejser til Italien og Frankrig og længere studieophold i Schweiz og Tyskland som Rockefellerstipendiat. Med til uddannelsen må også regnes et år som konstitueret skovrider på Sorø 2. skovdistrikt hvor en af datidens førende forstmænd, H. Mundt var skovrider. G. blev her inspireret af Mundts ideer om ordnet plukhugst med naturforyngelse og stærk tyndingshugst, den såkaldte dauerwaldbevægelse. Man kan betragte årene 1928-30 da han var assistent ved landbohøjskolens skovbrugsundervisning som afslutning på hans uddannelse til lærergerningen. Frugten af G.s studier blev det store værk Bidrag, til den almindelige Skovøkonomis Teori, 1931 der gjorde ham til dr. polit. G. beskæftiger sig i vid udstrækning med skovpolitiske spørgsmål i dette arbejde som han derefter gjorde tilgængeligt for lægmand i Hvad Nytte er Skoven til, 1933. Sidstnævnte fremstilling har ligesom Skov og Folk, 1925, haft overordentlig betydning for forståelsen af skovenes samfundsmæssige betydning i vide kredse.

1930 blev G. professor i skovbrug med fagområderne skovøkonomi, -statistik, -politik, -historie og planlægningslære. Han havde et godt samarbejde med C. M. Møller der var lærer i skovdyrkning, vare- og markedslære m.m. G. var en fortræffelig lærer for de forststuderende som i hans fag fik meddelt lærestoffet på en vel tilrettelagt, lidt autoritativ måde. Han udvidede sine fag betydeligt i forhold til sin forgænger, C. V. Prytz, og han udarbejdede fyldige lærebøger der var at betragte som håndbøger i de skovøkonomiske fag: Skovbrugets teoretiske Driftsøkonomi, 1943, Skovvurdering, 1944, Skovbrugets Driftsregistrering og -budgettering, 1945, og Skovbrugets regnskabsvæsen, 1962. G. betragtede doktorafhandlingen og ovennævnte lærebøger som sit bidrag til skovøkonomiens teori der er hovedtitel på alle fem bøger. Hans grundige uddannelse medførte en tilknytning til handel og økonomi som gav sig udslag i hans opfattelse af skovøkonomien således som hans efterfølger, N. K. Hermansen, har udtrykt det i nekrologen: "Han frigjorde den skovøkonomiske teori fra den stadig stærkere isolation i forhold til anden økonomisk videnskab. Han gjorde den skovøkonomiske teori til en gren af den almindelige økonomiske teori – medens den hidtil i mangt og meget havde været et isoleret kunstprodukt" (Dansk skovforenings tdsskr. 1967 111). G. understregede betydningen af at klargøre sig de økonomiske konsekvenser af skovdriften, det være sig valg af kulturtræart, tidspunkt for afdrift, jagt, grad af tyndingshugst m.m., ligesom vigtigheden af at fastslå retningslinjer for skovdriften gennem opstilling af driftsformål. Men ikke alene som lærebogsforfatter har G. haft indflydelse. Hans mange artikler i forstlige og økonomiske skrifter og hans livfulde foredrag og indlæg i diskussioner placerede ham som førende inden for skovbruget ikke alene i Danmark, men også i de øvrige nordiske lande hvor man med stor interesse fulgte og optog G.s teorier. En af hans elever og medarbejdere, Fritz Jørgensen, blev professor i skovøkonomi i Norge. G. var initiativtager til oprettelsen af Nordisk skovunion og unionens første præsident 1946-50. Han fik tildelt store hædersbevisninger fra de øvrige nordiske lande: æresmedlem af svenske, norske og finske skovbrugsforeninger, og 1957 blev han æresdoktor i forstvidenskab ved Stockholms högskola. De forstlige bibliografier opregner over 125 skriftlige arbejder af G. Også i bestyrelser og kommissioner deltog han med iver, og hans udtalelser blev tillagt megen vægt. Han var bl.a. medlem af bestyrelserne for Danske forstkandidaters forening 1924-35, Dansk skovforening 1941-46, Den forstlige forsøgskommission 1944-54, Jagtog skovbrugsmuseet 1942-54, Gammel Estrup herregårdsmuseum, Akademiet for de tekniske videnskaber, Løvenholmfonden samt i det Grønske familiefideikommis og flere handelsforetagender.

G. var ikke alene teoretiker, men virkede også i skovbrugets praksis idet han var skovrider 1934-55 på Linå Vesterskov som han var medejer, senere eneejer af, og 1940-52 ved skovene under det Grønske fideikommis' ejendom Randbøldal. 1951 blev han af landbohøjskolen indvalgt i direktionen for Løvenholmfonden. Han søgte orlov fra sit professorat idet han gik uden for nummer og beholdt sin professortitel. På Løvenholm gods lod han foretage betydelige hugster i de gamle bevoksninger for at skaffe midler til restaurering af godset og til opfyldelse af fondens formål, især ved oprettelse og drift afkostafdeling i tilknytning til det kommunale gymnasium i Grenå. For at skaffe fonden fremtidige indtægter fra inflationssikrede værdier lod han samtidig tilplante udstrakte arealer af uproduktiv jord og dårlig agerjord.

Annonce

Familie

Forældre: ekspeditionssekretær, senere stiftamtmand, kammerherre Harry Rowland Howard G. (1861-1934) og Ida Lucinde Henriette Hansen (1864-1937). Gift 12.3.1919 i Kbh. (Cit.) med Emmy Louise Thielsen, født 10.7.1895 i Ordrup, Kbh.s amt, død 1.10.1970 i Randbøl, Vejle amt, d. af frihavns-direktør Evald T. (1851-1916) og Olga Helene Plenge (1859-1918).

Udnævnelser

R. 1941. DM. 1950. K. 1964.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Den danske skovbrugslit. indtil 1925, ved A. Oppermann og V. Grundtvig, 1931 70f; sst. 1926-45, ved Poul A. Hauberg, 1952 57-64; Den danske bot. lit. 1912-39, ved Carl Christensen, 1940 240f; sst. 1940-59, ved Alfr. Hansen, 1963 129f, m. forts, i Bot. t. – Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858-1958, red. Niels K. Hermansen og Max Lobedanz, 1958 310-25. C. M. Møller og N. K. Hermansen i Dansk skovforen.s t., 1967 103-15. N. K. Hermansen i Akademiet for de tekn. vidensk. Virksomheden inden for ATV 1966-67 181 f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. Chr. Nielsen: Howard Grøn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290261