Hans Wandal, 26.1.1624-1.5.1675, professor, biskop. Hans Wandal blev opdraget hos sin mormor, en rådmandsenke i Odense. Under kejserkrigen 1627 flygtede hun til Holland og tog drengen med. Fra 1631 blev han undervist af sin far i Viborg og af sin morbror, den senere provst i Lund, mag. Ole Bagger. Som alle tidens duksedrenge brillerede han med at kunne skrive og digte på hebraisk, aramaisk, syrisk og arabisk. Han blev student 1642 og afgik så til universitetet. Her kom han i huset hos professorerne Thomas Bang og Hans Svane og tog attestats efter to års studier, i 1644. En kort tid opholdt han sig på Sorø akademi og drog derefter ud på den obligate udenlandsrejse. Han studerede bl.a. i Leiden (1648), var hjemme igen samme år, drog atter ud og studerede i Strasbourg 1648-51.

1651 vendte han hjem, fik overdraget teologiske forelæsninger, blev 1652 først designeret og derefter ordinær professor i hebraisk, og efter at have taget magistergraden rykkede han op som 4. teologiske professor i 1655. To år senere blev han dr.teol. og endnu to år efter rektor magnificus – en post han pga. svenskekrigen beklædte i to sammenhængende perioder fra 1659-61. Sammen med sin gamle præceptor Thomas Bang var han universitetets repræsentant på stænderrigsdagen i 1660. I 1668 efterfulgte han Hans Svane som Sjællands biskop, men fungerede efter tidens skik tillige som dekan i det teologiske fakultet. Som professor fik han 1666 tillagt indtægten af Karlslunde-Kagstrup sognekald og som biskop yderligere Hammer-Lundby.

Hans Wandal var en typisk ortodoks teolog som polemiserede til højre og venstre og på det skarpeste afviste kommercekollegiets forslag om religionsfrihed i 1672. Hans sidste arbejde bestod i en disputatio theologica på ikke mindre end 146 kvartsider som dannede grundlag for den store doktorpromotion i 1675. I første del af disputatsen, som han ikke selv kom til at præsidere, afviste han jesuiten Heinrich Kircher som havde bestridt det lutherske præsteembedes gyldighed. I den anden og største del vendte han sig mod sin medicinske kollega, Thomas Bartholin som havde argumenteret med teologiske grunde for at man ikke burde spise blodpølse eller kramsfugle. Hans Wandal hævdede heroverfor at den kristne frit kunne spise hvad han ville. Hans egentlige indsats lå i at han som den første dansker gav en teologisk begrundelse for enevælden. Det skete i det omfangsrige værk Juris regii som udkom i seks bøger fra 1663-72 og blev normgivende for diskussionen herhjemme. Heri hævder han at kongerne ved salvingen får guddommelige egenskaber, ja er Guds stedfortrædere og selv guder. Særlig vigtig er 4. bog hvori han definerer majestætsrettighederne som bl.a. også indbefatter retten til at kalde præster – et kontroversielt emne i datiden – og til at pålægge gejstlige skat. Med disse synspunkter, fremført med stor lærdom og på et godt og klart latin, lykkedes det Hans Wandal at tilpasse den ortodokse teologi til de nye tider.

Familie

Hans Wandal blev født i Viborg, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Forældre: biskop Hans W. (1579-1641) og Margrethe Burchardsen (ca. 1600-47). Gift 27.8.(4.?) 1653 i Malmø med Anna Catharina Winstrup, født 25.9.1636 i Hillerød, død 25.8.1678 i Kbh., datter af biskop Peder Winstrup (1605-79) og Anna M. Baden (1615-59). – Far til Hans Wandal (1656-1710).

Ikonografi

Stik, efter dette maleri (Roskilde domkirke) og stik af J. Haas, 1761. Afbildet på Heinrich Hansens maleri 1879-80 af arvehyldingen 1660 (Fr.borg).

Bibliografi

R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 397-403. [Will. Worm:] Progr. fun. univ. Hafn. over Hans Wandal, 1675. [Matth. Jacobæus:] Progr. fun. univ. Hafn. over Anna Catharina Winstrup, 1678. D. G. Zwergius: Det siellandske clerisie I, 1754 290-308. L. Helveg: Den danske kirkes hist. efter reformationen 2. udg. I, 1857. H.F. Rørdam i Kirkehist. saml. 2.r.IV, 1867-68 770-73; 3.r.III, 1881-82 129. H.F. Rørdam sst. V, 1884-86 245. Jørgen Stenbæk sst. 1972 72-74. Pers. hist. t. II, 1881 194; 2.r.I, 1886 37 (Chr. Nolds selvbiogr.); 5-r.VI, 1909 147. K. Carøe sst. 6.r.VI, 1915 150; 8.r.VI, 1927 70 241 og 9.r.I, 1928 122 (Jens Bircherods dagbøger). Danske mag. 5-r.II, 1889-92 63 (Griffenfelds breve). Kn. Fabricius: Kongeloven, 1920 (reproudg. 1971). Bj. Kornerup i Den danske kirkes hist. I, V, 1959. Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980. J. L. Balling i Kirkehist. saml., 1980 137-148.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig