Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Diter von Wettstein

Oprindelig forfatter FoxM

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Diter von Wettstein, Dietrich Holger Wettstein Ritter von Westersheim, f. 20.9.1929, arvelighedsforsker. Diter von Wettstein stammer fra en række navnkundige botanikere; begge hans forældre, hans farfar, Richard von Wettstein og hans oldefar Anton Kerner von Marilaun dyrkede samme videnskab. De fire generationers virke afspejler fagets udvikling imod en dybere intrængen i planternes funktion og indre opbygning hjulpet frem af stadig større tekniske muligheder, og botanisk genetik står i dag som selvstændig videnskab ved siden af den klassiske botanik.

Diter von Wettstein blev student fra gymnasiet i Innsbruck 1947 og studerede naturvidenskab i Tübingen og et enkelt år i Zürich. Dr.rer.nat. fra Tübingen blev han 1953 på afhandlingen Beeinfassung der Polarität und undifferenzierte Gewebebildung aus Moossporen hvor han følger sin fars foretrukne emne, mosstudier, op. 1951-62 var han i Stockholm, først som assistent hos Å. Gustafsson ved Skogshögskolans genetiske afdeling, senere som docent ved Stockholms universitet hvor han 1957 disputerede på afhandlingen Genetics and submicroscopic cytology of plastids. Sammen med Gustafsson planlagde og opbyggede han fytotronen, et meget stort klimaanlæg til eksperimenter med planter under varierede lys- og temperaturforhold. Diter von Wettstein bruger stadig den svenske fytotron og udgav 1967 beskrivelsen The phytotron in Stockholm (Studia forestalia Suecica XLIV).

1958 studerede Diter von Wettstein i USA bl.a. genetik på mikroorganismer. 1962-75 var han professor i arvelighedslære ved Københavns universitet. Da den oprindelige del af Carlsbergs videnskabelige laboratorium 1972 af økonomiske årsager overførtes fra Carlsbergfondet til direkte finansiering af bryggeriet designeredes Diter von Wettstein som professor ved og leder af den fysiologiske afdeling med den opgave at planlægge dens fremtidige forskning med tilhørende nye bygninger og nyt apparatur, og 1975 trådte institutionen i virksomhed. Arbejdet på laboratoriet er præget af moderne hjælpemidler, mange gæster og stipendiater fra ind- og udland, og fremragende samarbejde. Således er over halvdelen af Diter von Wettsteins egne mere end 150 videnskabelige arbejder udført i samarbejde med en eller flere andre.

Annonce

Diter von Wettsteins forskning kan betragtes som to hovedlinjer med gode muligheder for samspil. Den ene er lokalisering, opbygning, overførsel og udnyttelse af genetisk materiale i kromosomerne i planternes grønkorn. Hans tidlige arbejde hermed kom til udtryk i disputatsen og videreførtes bl.a. i The formation of plastid structures (The photosynthétic apparatus. Brookhaven symp. in biology XI, 1958), The genetics of chloroplasts (Genetics today, Proceedings of the XI. intern, congress of genetics, III, 1963) og i nyeste tid i studier sammen med M. Westergaard under fællestitlen Studies'on the mechanism of crossing-over (Comptes rendus des travaux du lab. Carlsberg 1966 og 1970) om det synaptinemale kompleks dvs. den komponent som binder kromatider (halve kromosomer) sammen under reduktionsdeling og er ansvarlig for udveksling og fordeling af arveanlæg. Den anden hovedlinje, arbejdet med mutanter (genetisk afvigende former) fortrinsvis af byg, har Diter von Wettstein fulgt fra en afhandling 1952. Den førte til elektronmikroskopiske kromosomundersøgelser og lokalisering på kromosomet af de afvigende arveanlæg som forekommer sjældent i naturen men eksperimentelt kan fremkaldes ved bestråling eller anvendelse af kemiske stoffer, sammenfattende betegnet som mutagener. Arbejdet er bl.a. publiceret i Induction of eceriferum mutants in barley by ionizing radiations and chemical mutagens, Hereditas LIX, 1968 og i to afhandlinger med titlen Genetic regulation of chlorophyll synthesis with mutants in barley. Science CLXXXIV, 1974 og Genetics and biogenesis of chloroplasts and mitochondria, udg. Th. Bücher m.fl., 1976.

Arbejdet med mutanter fører direkte til praktisk anvendelse, idet man kan anvende individer med fordelagtige arveanlæg ved forædling. Direkte anvendelig på Carlsberg er hans fremstilling af bygracer som gør øl mere holdbart (publ. 1977 og 1979). Diter von Wettstein har også medvirket til forædling af nåletræer og har undersøgt virus og blæretang samt menneskets kromosomer, ligesom han påviser faren for genetiske skader ved stråling og kemiske mutagener. I Carlsbergfondets oversigt giver han løbende populære fremstillinger af afdelingens forskning. Flere gange har han været gæsteprofessor i USA, og han er medlem af mange videnskabelige selskaber, af Videnskabernes selskab fra 1965. 1982 fik han Lillöstiftelsens pris for genetisk forskning.

Familie

Diter von Wettstein blev født i Göttingen. Forældre: universitetsprofessor, dr.phil. Friedrich Wettstein Ritter von Westersheim (1895-1945) og botaniker, dr.phil. Elsa Therese Jesser (1898-1961). Gift 5.8.1967 i Ballerup kirke med lektor, dr.phil. Penelope Margaret Knowles, født 7.1.1941 i Stamford, Connecticut, USA, datter af hovedbogholder Alan George Knowles (1908-80) og Mary Evadne Taylor (født 1911).

Udnævnelser

R. 1969.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

The Carlsberg laboratory 1876-1976, udg. H. Holter og K. Max Møller, 1976. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Fox Maule: Diter von Wettstein i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299305