• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.V. Prytz

Oprindelige forfattere AHGr og PCNie

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C.V. Prytz, Carl Vilhelm Prytz, 21.3.1857-1.6.1928, professor i skovbrug. C.V. Prytz bestod 4. klasses hovedeksamen 1874 i Ålborg, hvorefter han fik praktisk uddannelse i skovbrug hos skovrider O. Wind, Herlufsholm, og blev forstkandidat 1879. Han var derefter beskæftiget med skovplanlægning og med manuduktion af de forststuderende på landbohøjskolen. Manuduktionen gav ham et indgående kendskab til P.E. Müllers undervisning i skovbrugsfagene, og han blev derfor opfordret til at vikariere som forstdocent da Müller blev udnævnt til overførster 1882. 1885 fik han fast ansættelse som lærer ved landbohøjskolen, og 1893 blev han udnævnt til professor. Som betingelse for at påtage sig lærergerningen stillede C.V. Prytz krav om at få delt undervisningen i skovbrugsfagene på to lærere, og dette medførte at A. Oppermann 1883 blev ansat som assistent. C.V. Prytz betingede sig også at uddanne sig yderligere gennem studierejser. 1884 rejste han i Skotland, 1885 foretog han en længere studierejse i Tyskland og 1889 var han i Frankrig.

Indtil Oppermanns udnævnelse til lærer 1887 havde C.V. Prytz ansvaret for undervisningen i samtlige skovbrugsfag, men derefter blev hans fag driftslære = skovdyrkningslære, skovbrugsøkonomi og administrationslære = planlægningslære. Han udarbejdede autograferede lærebøger i Skovbrugets Driftslære, 1893, (3. udg. 1914), i Skovbrugsøkonomi, 1909 (trykt 1919), i Administrationslære, 1915, og i Træmaalings- og Tilvækstlære, 1920, idet han 1917 overtog sidstnævnte fag efter Oppermann og overgav skovdyrkningslæren til Johannes Helms. Som motto for undervisningen skrev C.V. Prytz forrest i driftslæren: Iagttagelse er udgangspunktet, erfaring er vejen, rationel drift er målet. C.V. Prytz' afhandlinger og indstillinger til højskolen om skovbrugsundervisningen medvirkede til den betydelige udvikling der fandt sted i hans 45-årige funktionstid som lærer hvor han førte ca. 270 forstkandidater op til eksamen.

Sammen med A. Oppermann påbegyndte C.V. Prytz 1889 udgivelsen af Tidsskrift for Skovvæsen (1889-1916), som han var eneredaktør eller hovedredaktør for. C.V. Prytz foranledigede at lensgreve C.F. Danneskiold-Samsøe 1888 indkaldte til stiftende møde i Dansk skovforening. Tidsskrift for Skovvæsen blev uafhængigt meddelelsesorgan for skovforeningen som benyttede det indtil 1916 da foreningen påbegyndte udgivelsen af Dansk Skovforenings Tidsskrift. C.V. Prytz iagttog det ny tidsskrift med en vis bitterhed og han forsøgte at holde liv i sit eget skrift som fik navnet Tidsskrift for Skovvæsen og Træhandel, 1916-18. C.V. Prytz var en flittig forstlig skribent. Fra hans hånd er optaget ca. 100 titler på bøger og større og mindre artikler i de forstlige bibliografier. Han beskæftigede sig især med emner vedr. skovøkonomi, beskatning, planlægning, undervisning og piledyrkning. Foruden i de forstlige tidsskrifter skrev han i Nationaløkonomisk Tidsskrift, Tilskueren og i dagspressen, og han var forstlig medarbejder ved Salmonsens Konversationsleksikon 1915-28. Et emne der optog ham stærkt var hedeplantagernes økonomi, og han hvæssede sin pen til protest såvel da E.M. Dalgas 1890 havde beregnet rentabiliteten af rene bjergfyrplantager til 6-8 pct. p.a. som da Chr. Dalgas 1915 anslog optimistiske toner mht. hedeplantagernes fremtidige økonomi. Sidstnævnte diskussion der er kaldt "plantagefejden" gav genlyd i dagspressen. Også i dette spørgsmål var C.V. Prytz' grundindstilling at et skovbrug skulle være en forretning, og han søgte gennem sin undervisning, sine afhandlinger og sine mange indlæg på forstlige møder og ekskursioner at få forstmændene til at forstå at skovbruget skulle være en tilfredsstillende erhvervsøkonomisk virksomhed. Han følte selv at han havde talt for døve øren således som det fremgår af Skovbrugsundervisningen gennem 50 Aar, 1877-1927 (Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Aarsskr. 1927) hvori han taler om skovbrugets "økonomiske tornerosesøvn".

Annonce

I sin nekrolog mente A. Howard Grøn dog at C.V. Prytz havde lagt spiren til forståelse af skovbrugsøkonomien (Dansk Skovforen.s T. XIII, 1928). Gennem flere artikler om Islands skovsag (Tidsskr. for Skovvæsen 1902-18) hvor C.V. Prytz optræder som medforfatter medvirkede han væsentligt til at få sat gang i skovplantningen på Island som han berejste 1903. For sin indsats belønnedes C.V. Prytz med den islandske falks orden.

C.V. Prytz var medstifter af Dansk skovforening, medlem af bestyrelsen til 1918 og derefter af repræsentantskabet til sin død. I årenes løb var han medlem af en række snævrere udvalg vedr. salgsorganisering, skattespørgsmål, toldforhold o.l. Han deltog meget aktivt i forarbejderne vedr. omlægning af statsskovbrugets administrative forhold som den blev fuldbyrdet 1911 ved oprettelse af et direktorat for statsskovbruget, og han var medlem af to kommissioner 1905 og 1915, til udarbejdelse af regler for planlægning af statsskovenes drift.

C.V. Prytz var hele sit liv kirkeligt interesseret. Han var en tid menighedsformand og deltog ivrigt i arbejdet inden for Lægmandsbevægelsen for ydre mission (LYM), Santalmissionen og Københavns indre mission. Han var formand for "Arbejde adler" fra 1922.

To ældre brødre blev begge officerer. Emmanuel Prytz, født 27.4.1846, død 24.6.1922, blev student 1865, sekondløjtnant 1867, premierløjtnant i infanteriet 1870 og 1881 kaptajn. 1873-79 gjorde han tjeneste ved generalstaben, 1883-87 lærer ved og 1889-96 chef for skydeskolen for håndvåben. 1893 blev han oberstløjtnant, 1896 bataljonschef, 1901 oberst og regimentschef. Afsked 1906. Emmanuel Prytz udgav Haandskydevaaben i Fortid og Nutid, 1882, Vort Lands Opmaaling, 1893. Han var desuden medarbejder ved 1. udg. af Salmonsens leksikon. R. 1887. DM. 1894. K.2 1904.

Holger Prytz, født 9.4.1848, død 25.3.1930, blev student 1866, sekondløjtnant i artilleriet 1868, premierløjtnant 1870 ved dragonerne hvor han 1880 blev ritmester. 1874-78 var han forsat til generalstaben, 1885 stabschef hos generalinspektøren for rytteriet og 1896 oberstløjtnant. Afsked 1902. Som matematiker konstruerede Holger Prytz et "stangplanimeter" til grafisk arealudmåling og udgav desuden 1886 Tables d'Antilogarithmes og 1914 Summationstavler. R. 1887. DM. 1896.

Familie

C.V. Prytz blev født i Årup, Torslev sogn, Øster Han herred, død i Hellerup, begravet samme sted. Forældre: sognepræst, sidst i Hillerslev og Kåstrup, Peter Christian Prytz (1807-77) og Anna Eline Garben (1814-1906). Gift 15.3.1895 i København (Johs.) med Marie Warming, født 2.10.1872 i København (Johs.), død 8.10.1947 i Hellerup, datter af dr.phil., senere professor Eug. Warming (1841-1924) og Johanne M. Jespersen (1850-1922). -Bror til K. Prytz.

Udnævnelser

R. 1900. DM. 1907.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858-1908, 1908. Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858-1958, red. Niels K. Hermansen og Max Lobedanz, 1958. A. Howard Grøn i Dansk skovforen.s t. XIII, 1928 213-21 (m. bibliografi). Fr. Skrubbeltrang: Det indvundne Danmark I, 1966.

Referér til denne tekst ved at skrive:
A. Howard Grøn, P. Chr. Nielsen: C.V. Prytz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295973