Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marius Sørensen

Oprindelige forfattere Rosko og FCKJ
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Marius Sørensen, Hans Jørgen Marius Sørensen, 8.9.1853-25.3.1939, pædagog. Født i Jelling, død sst., begravet sst. S.s forældre stammede begge fra Rårup, "de stærke jyders" egn i Bjerre herred. Men som unge havde begge forældrene været i huset hos den grundtvigske præst Carl Fog i Skjold, og da de kom til Jelling var de med til at skabe det miljø der gjorde dette sted til en grundtvigsk planteskole da H. J. M. Svendsen 1856 blev stedets seminarieforstander og præst. Til indtrykket heraf føjedes i S.s barndom stedets historiske minder, forstærket ved Frederik VII's undersøgelser af Jellinghøjene, og oplevelsen af krigen 1864. Fra sin drengetid ønskede S. at blive ungdomslærer og især historielærer. Som 16-årig kom han på Staby højskole, to år efter Jelling seminarium, og da han var dimitteret derfra 1873 blev han først elev, siden lærer hos Ernst Trier på Vallekilde hvor han blev medarbejder ved Triers sangbog for "den kristelige folke-skole" 1874. Efter nogle års lærervirke på Uldum og Vinding højskoler blev S. 1883 knyttet som lærer til seminariet i Jelling hvor han kom til at virke i 40 år, snart med historie og dansk litteratur som hovedfag. Til dem dygtiggjorde han sig ved selvstudium, ved kursus i Kbh. og ved rejser til nabolandene. En enkelt rejse gik så sent som 1911 til USA. Men ellers var S. et hjemmemenneske der så den daglige undervisning som sin hovedopgave. Den havde et personligt præg som han ikke ønskede omsat i lærebogsform. "Når hans høje, kraftige skikkelse viste sig i døren og hans skarpe, alvorlige blik bag brillerne var vendt mod klassen – så var det en umiddelbar selvfølge at der blev stilhed", har hans elev Axel Sneum sagt. Den afstandsfornemmelse der ligger gemt i denne karakteristik hindrede ikke eleverne i at blive stærkt påvirket af hans foredrag – hans foretrukne undervisningsmiddel.

Med sin helstøbte personlighed gjorde S. i fortsættelse af Svendsens og R. J. Holms virke Jelling til et af landets lødigste seminarier i sin tid. Uden for seminariet talte han kun sjældent, oftest ved skole- og grundlovsmøder, af og til også – som moderat venstremand – ved egnens vælgermøder. Han var en lang årrække medlem af det stedlige menighedsråd, men afslog ellers opfordringer til offentlige hverv og til at stille sig til folketinget. Også hans litterære virksomhed var knyttet til egnen; som fast medarbejder ved Vejle amts Folkeblad og som bidragyder til Kirkehistoriske Samlinger (3.r.III, 1881–82) om lægprædikanten Peder Frandsen fra Uldum og til L. Kochs Den danske Kirkes Historie 1801–1817 om "de stærke jyder" (1879–80). Desuden har S. skrevet afsnittet om Rusland i Lande og Folk og udgivet Danmark, Land og Folk, 1892.

Familie

Forældre: lærer Knud S. (1825–58) og Ane Katrine Rasmusdatter (1825–65). Gift 1. gang 28.10.1878 i Jelling med Mette Katrine Hansen, født 1.11.1853 i Jelling, død 9.1.1880 i Uldum, d. af gårdejer Hans Christensen (1811–86) og Jensine Frederiksdatter (1814–68). Gift 2. gang 23.4.1881 i Jelling med Jensine Johanne Frandsen, født 5.3.1853 i Jelling, død 24.5.1906 i Århus, d. af gårdejer Frands Peder Jensen (1825–1914) og Johanne Katrine Buch (1827–1915). Gift 3. gang 8.11.1908 i Odense med Hanne Katrine Jessen, født 30.10.1857 i Rold, Vissenbjerg sg., død 21.6.1948 i Jelling (gift 1. gang 1884 med kommunelærer i Odense, Hans Buch Frandsen, 1857–1906), d. af lærer, sidst i Hasmark, Michel Carl J. (1821–61) og Karen Laursen (1831–1920). -Far til Oluf Ring.

Annonce

Udnævnelser

R. 1920.

Ikonografi

Mal. af Svend Ring, 1923 (Jelling seminarium) og 1926.

Bibliografi

M. S. i Fra Vallekilde folkehøjskole XXV, 1918 51–72 (erindr, fra Vallekilde). – Axel Sneum i Folkeskolen XLV, 1928 604–06. Chr. Hasselbalch sst. LVI, 1939 230f. Alfr. Lundbjerg i Højskolebl. LIII, 1928 1165–68. F. J. Ring: Oluf Ring, 1961 12–23. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jes Rosenblad, F. C. Kaalund-Jørgensen: Marius Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298105