Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Keller

Oprindelig forfatter AsHolm
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johan Keller, Johan Christopher Henrik Rummelhoff Keller, 7.6.1830-20.5.1884, døve- og åndssvagepædagog. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Johs.), begravet sst. (Ass.). K. blev student 1849 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og cand. teol. 1855. I studieårene (fra 1851) var han kommuneskolelærer. Hans tidligt vakte dybe sympati med samfundets stedbørn bidrog til, at han 1856 blev forstander for en lille privat døveskole for uegentlige døvstumme (tunghøre og døvblevne), grundlagt 1850. I modsætning til Det. kgl. døvstummeinstitut, oprettet 1807, der underviste efter tegnskriftmetoden, var privatskolen en taleskole der dog tillod brug af naturlige tegn. K. opgav sine timer ved kommuneskolerne 1858. S.å. foretog han en studierejse til Tyskland hvor han især lærte af F. M. Hill i Weissenfeld og blev bekræftet i sin tro på, at talemetoden var bedst egnet for de fleste døvstumme. I aviser og fagblade beskrev han talemetodens fordele. Elevtallet som 1856 kun var på syv voksede stærkt. Da han døde 1884 var elevtallet steget til 150. Fra 1860 fik skolen statsstøtte i form af fripladser hvis antal voksede i takt med elevtallet. Da K. optog flere egentlig døvstumme i sin skole gjorde instituttet indsigese. 1867 resolverede ministeriet at de egentlig døvstumme skulle henvises til instituttet og de uegentlige til K.s skole. Tillige skulle der ved skolen oprettes en afdeling for åndssvage døvstumme. En fejlvurdering bevirkede at K. fik henvist flere åndssvage der ikke var døvstumme. K.s varme hjerte fik ham til med statsstøtte at oprette en skole for udviklingsduelige åndssvage 1865. Skolen blev selvstændig 1867. Hermed lagdes grunden til Den Kellerske åndssvageanstalt. Vanskeligheden ved at få unge døvstumme piger beskæftiget i erhvervslivet fik K. til 1865 at oprette et asyl, Karens Minde, for dybt åndssvage. 1867 blev asylet selvstændigt. 1879 tog K. initiativet til at oprette Arbejdshjemmet for døvstumme piger med uddannelse i husligt arbejde og med senere anbringelse i erhvervslivet for øje (1880). K.s store nidkærhed for omsorgen af åndssvage fik ham til at udkaste en plan for oprettelse af en landbrugskoloni for voksne, arbejdsduelige åndssvage. Hans pludselige død 1884 satte en stopper for planens gennemførelse. Foruden talrige artikler har K. skrevet lærebøger og var medredaktør af Nordisk Tidsskrift for Blinde-, Døvstumme- og Idiotskolen, 1867–84. – Tit. professor 1878.

Familie

Forældre: fængselsinspektør, senere etatsråd Christian Nicolai K. (1802–84, gift 2. gang 1862 med Marie Frederikke Hansen, 1834–74) og Sophie Henriette Magdalene Pers (1798–1859). Gift 30.3.1856 i Tranekær med Cathrine Elisabeth Deborah Graae, født 5.10.1833 i Tranekær, død 21.4.1906 i Kbh., d. af provst Christian G. (1801–75) og Anne Marie Andersen (1810–65). -Far til Christian K. – Bror til F. W. K.

Udnævnelser

R. 1875.

Annonce

Ikonografi

Træsnit 1874 og 1880 efter samme foto. Træsnit 1877. Buste af Th. Stein, 1883 (Institutionen for voksne døve, Herlev). Tegn. af P. Stockholm, 1883. Træsnit 1884 og efter dette træsnit. Litografi, efter dette træsnit af H. P. Hansen, 1884. Relief af Th. Stein, 1885 (gravstenen). Foto.

Bibliografi

P. B. Grandjean: Den Graae'ske slægtebog, 1914. A. Prytz i Nord. t. for abnormskolen XVII, 1884 149–65. Hj. Keller: Døvstummeskolen grundet på talemetoden, 1896. Det kgl. døvstummeinstitut i Kbh. 1807–1907, udg. C. Goss, 1907. Johan Keller: Den Kellerske åndssvageanstalt 1865–1915, 1915. A. Holm: Den Kgl. døv-stummeskole, Nyborg, 1891–1941, 1941.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Asger Holm: Johan Keller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292527