Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eduard Larsen

Oprindelig forfatter GFP
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Eduard Larsen, Stig Eduard Larsen, 2.9.1860-30.9.1946, pædagog, politiker. Født i Kbh. (Helligg.), død sst. (Østervold), begravet Holmens kgd. L. voksede op i et velhavende hjem og havde fra sin ungdom rig lejlighed til at dyrke og følge sine interesser. Efter studentereksamen 1878 fra Lyceum studerede han teologi, blev kandidat 1884 og 1891 dr. phil. på en afhandling om Th. Hobbes' filosofi. 1886–88 var han lærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn og 1891–1915 ved Vesterbro, senere Blågård seminarium. I otte år fra 1892 underviste han på Slomanns skole og 1902–15 på søværnets elevskole. I mange år manuducerede han til filosofikum. 1915 udnævntes han til forstander for Skårup seminarium hvor han virkede til han 1929 tog sin afsked.

L. var en fremragende pædagogisk begavelse. Han havde den evne straks fra det øjeblik han betrådte et kateder eller en talerstol at fængsle sine tilhørere og fastholde deres interesse. Han vakte en forventningsfuld spænding om sit emne, byggede sin undervisning eller sit foredrag sindrigt op og gav talens meddelelser med overbevisningens varme, sikkert og skridt for skridt. Han svækkede aldrig sit foredrag ved på forhånd at røbe det resultat han ville komme til. Som politisk debattør forstod han at gå ind i modstanderens tankegang og modarbejde den indefra. Hans levende personlige interesse for elever og tilhørere gjorde ham afholdt, og da han udnævntes til seminarieforstander og man angreb ham for hans ukirkelige og moderne sindelag prellede alle angreb af på hans elevers hengivenhed og beundring. – Gennem mange år deltog L. i politik. I Studentersamfundet talte han ofte, kastede sig med stor interesse ind i politiske og filosofiske diskussioner og var en årrække redaktør af samfundets oplysende småskrifter. Sammen med Ove Rode, P. Munch, Aage Friis og Ivar Berendsen var han 1903 indbyder til stiftelsen af den radikale klub i Kbh. hvorfra den bevægelse udgik der førte til dannelsen af det radikale venstre. Ved det første folketingsvalg efter bruddet 1905 stillede han sig i Frbg. 1. kreds, men opnåede ikke valg. Kort efter indledtes et nært samarbejde mellem ham og redaktør P. V. Elmholt, Fyns Venstreblad. L. opstilledes 1909 i Kerteminde, men valgtes først 1910 og genvalgtes til 1918. På rigsdagen var han en meget brugt mand, bl.a. i grundlovsforhandlingerne 1914–15. Særlig interesserede han sig for skolespørgsmål som han havde stor indsigt i, men var derudover en praktisk dygtig parlamentariker med evne til grundigt at sætte sig ind i sagerne. Han var sit partis ordfører i sagen om Hvide Sande og vestkysthavnene og i bank- og sparekasselovgivningen og studerede meget omhyggeligt de mange hertil knyttede problemer. På vælgermøder og i tingsalen kom hans sjældne evne til at skabe interesse om de emner han behandlede ham altid til gode, og selv i den heftigste vælgermødetummel blev der altid ro når han tog ordet. – Ud over sin mødevirksomhed skrev L. talrige tidsskrift- og dagbladsartikler. mest om skolespørgsmål og politik.

Familie

Forældre: skræddermester Lars Martin L. (1817–93, gift 2. gang 1875 med Emma Nicoline Larsen, 1844–1939) og Clara Angelica Hesselberg (1830–64). Gift 1. gang 20.1.1892 i Kbh. (b.v.) med Jenny Sara Goldschmidt, født 12.3.1866 i Kbh. (Mos.), død 5.4.1897 sst. (Helligånds), d. af grosserer, senere etatsråd Julius Meyer G. (1828–1908, gift 2. gang 1892 med Antoinette Augusta Steinbrenner, 1862–1958) og Frederikke Levy (1829–88). Gift 2. gang 22.7.1913 i Ordrup med Olivia Eleonora (Lori) Renarda Pauli, født 15.8.1883 i Kbh. (Stef.), død 20.7.1958 sst. (Østervold), d. af xylograf G. P. (1838–1928) og Wilhelmine Samann (1844–1903).

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Alfred Schmidt, 1918 (Fr.borg). Afbildet på H. Vedels mal. 1917 af grundlovsforhandlingerne 1915 og på O. Matthiesens 1923 af rigsdagen 1915 (begge folketinget). Mal. af Niels Hansen 1924 og 1926. Mal. af Ole Søndergaard (Skårup seminarium). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1891 146f. – Erik Rasmussen og R. Skovmand: Det radikale venstre 1905–55, 1955.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunnar Fog-Petersen: Eduard Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293336