Charlotte Klein, Charlotte Bolette Klein, 29.10.1834-9.3.1915, kunstpædagog. Født i Helsingør, død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). K. voksede op i et velhavende hjem og fik en for den tid god og alsidig uddannelse, bl.a. i musik, og blev en dygtig pianist. I et brev til Gyrithe Lemche fra dette århundrede fortæller hun hvordan spørgsmålene om kvindernes stilling i samfundet allerede fra hun var i 12-årsalderen optog hende stærkt. Som 30-årig oplevede hun nært samvær med Mathilde Fibiger som 1864 blev ansat i Helsingør og en periode kom til at bo hos hendes forældre. Herigennem fik K. bestyrket sin tro på en fremtidig selvstændig kvindetype og -tilværelse. Da hun et par år senere giftede sig støttede hendes mand lignende synspunkter. – På Mathilde Fibigers anbefaling henvendte det i 1871 nystiftede Dansk kvindesamfund (DK) sig til K. og med begejstring meldte hun sig og deltog ivrigt i arbejdet. I DKs tidligste formålsparagraf var fremhævet betydningen af at åbne kvinder adgang til selvstændigt erhverv. Dette søgtes virkeliggjort gennem oprettelse af skoler, og som den tredje skole stiftedes 1875 Tegneskolen for kvinder for hvis bestyrelse Vilhelm Klein blev formand. 1876 begyndte skolen sin virksomhed med K. som forstander (–1907). Som DKs andre skoler blev også denne snart en selvstændig institution der 1881 fik egen bygning – fra 1889 Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder, 1969 for elever af begge køn. Som Skolen for brugskunst, 1973 sammensluttet med Kunsthåndværkerskolen, består den endnu. Sammen med sin mand underviste hun gennem de mange år på skolen – i alt fald i begyndelsen uden at modtage vederlag – og de kom til at præge mange af eleverne såvel kunstnerisk som menneskeligt. Det barnløse ægtepar tog sig i høj grad af den ungdom der omgav dem, og bl.a. samlede de i deres hjem unge til forelæsninger om kunstproblemer eller fx "Åndsudviklingens historie". Ganske særlig betydning fik ægteparret for Danmarks første kvindelige møbelsnedker Sophy A. Christensen som de "adopterede" sammen med nogle af hendes søskende og støttede såvel økonomisk som på utallige andre måder.

Næsten 80 år gammel udgav K. et lille skrift, Hvad jeg venler af Kvinderne, hvori hun udtrykker sin bekymring for at kvindesagen når de sidste kunstige skel mellem mænd og kvinder er fjernet bare vil løbe ud i sandet uden at have bragt åndelig fornyelse eller berigelse for hverken kvinderne eller det offentlige liv. Hvis kvinderne tager tingene på samme måde som mændene kan det være ligegyldigt om halvdelen af sagførerne, handelsmændene eller urmagerne er kvinder, siger hun. Det afgørende er en omdannelse af det verdensbillede mændene ved egen magtfuldkommenhed har skabt. Kvindesagen bliver betydningsløs hvis kvinderne bare kopierer mændene. – K. var en personlighed, djærv og åben over for sine elever og venner i kvindesagen, og de forstod at værdsætte hendes særpræg.

Familie

Forældre: købmand Simon Unna (1792–1852) og Johanne Marie Schrøder (1800–77). Gift 10.10.1866 i Helsingør med arkitekt Vilhelm K., født 6.3.1835 i Kbh. (Frue), død 10.2.1913 på Frbg., s. af murermester, kaptajn Ditlev Vilhelm K. (1793–1868) og Marie Kirstine Skousboe (1806–91).

Udnævnelser

F. M. 1. 1900.

Ikonografi

Tegn. af Charlotte Sode, 1902. Mal. af Jo Hahn Locher (Skolen for brugskunst, Kbh.). Foto.

Bibliografi

Gyrithe Lemche: Dansk kvindesamf.s hist., 1912 (2. udg. 1939). Samme i Kvinden og samf. XXIX, 1913 199. Samme sst. 1915 88–90. Sophy A. Christensen: Jeg ville frem!, 1928. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig